proteindiet1

Feder en diæt med et ekstremt højt proteinindhold?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Protein er et livsvigtigt makronæringsstof, idet vi ikke kan undvære de essentielle aminosyrer som findes i æg, kød, mejeriprodukter, bønner og linser samt fisk og skaldyr. For den helt almindelige inaktive dansker, lyder den officielle anbefaling for protein på 0,8 gram pr. kg kropsvægt, og for fysisk aktive er behovet et sted mellem 1,2 – 2,0 gram pr. kg kropsvægt afhængig af aktivitetsniveau og motionsform.

Når man gerne vil tabe sig er protein ligeledes vigtigt, hvilket bl.a. skyldes at protein holder os mætte i rigtig lang tid. Hvis man ønsker at smide nogle kilo er det derfor en god idé at øge proteinindtaget en smule og skære lidt ned i kulhydraterne.

Når vi taler muskler og hypertrofi, så er protein selvfølgelig også helt afgørende for, om man får det optimale ud af sin træning. Ved vægttræning bør man dagligt få omkring 1,5 – 2,0 gram protein pr. kg. kropsvægt for at sikre optimal muskelvækst. Normalt siger vi, at der ikke er nogen grund til at indtage mere protein end dette, da det alligevel ikke resulterer i ekstra muskelmasse. Men hvad sker der egentlig, hvis man spiser meget mere protein end det anbefalede? Bliver man fed, sådan som det har været fremme i medierne på det sidste, eller er der noget særligt ved protein, som gør det mindre fedende end f.eks. fedt og kulhydrat? Netop dette har en gruppe amerikanske forskere for nylig undersøgt. Helt præcist ville forskerne undersøge, hvad der sker med kropskompositionen hos veltrænede mænd og kvinder, når de indtager en diæt med et ekstremt højt proteinindhold (Antonio et al. 2014).

Forsøgets opbygning og resultater

Forskerne fordelte 30 veltrænede og vægtløftende mænd og kvinder til to grupper; en kontrolgruppe og en højprotein-gruppe. Begge grupper skulle i 8 uger træne og spise som de plejede. Højprotein-gruppen skulle dog, udover det de normalt spiste, indtage ekstra protein således at de kom op 4,4 g/kg/dag. Denne gruppe ville altså ligge i et ret højt kalorieoverskud i løbet af forsøget, hvorfor man også ville forvente, at de tog en del kilo på i løbet af de 8 uger. Men gjorde de så dette? Nej, den statistiske analyse viste, at der efter 8 uger ikke var nogen forskel i de to gruppers vægt og kropskomposition. Og dette var altså på trods af, at deltagerne i højprotein-gruppen næsten fordoblede deres proteinindtag og dermed forøgede deres samlede kalorieindtag med 800 kcal!

Det kan derfor konkluderes, at en kost med ekstremt højt proteinindhold (4,4 gram pr. kg kropsvægt pr. dag) ikke gør vægtrænende mænd og kvinder tykke. Studiet understøtter også, at det simpelthen ikke er korrekt, at betegne protein som værende fedende. Faktisk ser det ud til, at de kalorier som kostens proteiner bidrager med, ikke bare er kalorier, sådan som det er tilfældet med de kalorier der findes i kulhydrat og fedt . Proteinerne omsættes helt anderledes og hvad der præcist er forklaringen på, hvorfor protein ikke feder på samme måde som fedt og kulhydrat vides ikke. Den termiske effekt og stimuleringen af muskelproteinsyntesen er dog helt sikkert vigtige faktorer. Et andet vigtigt spørgsmål er, hvilken rolle proteinkilderne spiller. Måske er der forskel på proteinerne fra animalske og vegetabilske proteinkilder, når det gælder sundheden, og i den forbindelse har et lille forsøg med små mængder fiskeprotein vist gavnlige effekter på blodlipiderne og kropskompositionen (Vikøren et al. 2013). Desuden forskes der også i, om valleprotein har sunde bioaktive effekter (Pal & Radavelli-Bagatini 2013), og i forsøget her var det netop valleproteinpulver som dækkede det meste af det ekstra proteinindtag i højprotein-gruppen. Vi skal dog stadig huske på, at det bedste, set med de ernærings- og sundhedsmæssige briller, er at få langt det meste protein fra ’rigtig’ mad som æg, fisk, skaldyr, bønner, linser, kød og mejeriprodukter.

Closeup on hands of medical doctor holding blood sample and making notes

Var der bivirkninger?

Ja, det var der, og et så højt proteinindtag, som der blev eksperimenteret med i forsøget her, er ikke anbefalelsesværdigt. Dette skyldes, at vi ikke ved, om nyrerne på længere sigt kan tåle disse ekstremt høje proteinindtag. Af specifikke bivirkninger var der bøvl med maven, som blev en del deltagere beklagede sig over. En del af forsøgspersonerne i højproteingruppen følte sig også meget varme (altså forhøjet kropstemperatur), hvilket kan forklares ved at termogenesen (altså varmeproduktionen) stiger efter indtagelse af protein. Hele 10 af de oprindeligt 40 deltagere droppede også ud af studiet undervejs, da de ikke kunne holde ud at indtage de store mængder protein, som forsøgsprotokollen foreskrev.

At protein feder, er simpelthen vrøvl. Forskningen viser nemlig, temmeligt overbevisende, at proteinindtaget med fordel kan øges en smule under en slankekur.

I studiet undersøgte forskerne desværre ikke, om det ekstremt høje proteinindtag påvirkede nyrerne, knoglerne, blodtrykket eller hjertet i negativ retning. Dette ville ellers have været interessant, set i lyset af de seneste måneders diskussioner om, hvorvidt en proteinrig kost er sund eller usund.

Konklusion

Næste gang du hører en ”ernæringsekspert” udtale, at protein feder, så husk tilbage på resultaterne fra dette forsøg. At protein feder, er simpelthen vrøvl. Forskningen viser nemlig, temmeligt overbevisende, at proteinindtaget med fordel kan øges en smule under en slankekur. Dette skyldes bl.a. at protein mætter skide godt og bedre holder på muskelmassen end fedt og kulhydrat.

Refencer

Antonio et al. The effects of consuming a high protein diet (4.4 g/kg/d) on body composition in resistance-trained individuals, Journal of the International Society of Sports Nutrition, 11: 19, 2014.

Pal & Radavelli-Bagatini. The effects of whey protein on cardiometabolic risk factors, Obesity Reviews, 14(4): 324 – 343, 2013.

Vikøren et al: A randomised study on the effects of fish protein supplement on glucose tolerance, lipids and body composition in overweight adults, British Journal of Nutrition, 109, 648–657, 2013.