traeningsafhaeninghed_thumbnail_215x175

Træningsafhængighed i fitness

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

traeningsafhaeninghed_i_finess_overskrift_1

 

Er træning det vigtigste i dit liv? Træner du, selvom du har smerter og skader? Får du skyldfølelse og uro, når du ikke træner? Så er du måske afhængig af træning.

Af Mia Beck Lichtenstein. Psykolog i Psykiatrien i Region Syddanmark og postdoc ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.

 

Hvad er træningsafhængighed?fitness_pushups_til_artikel

Afhængighed af træning dukkede op som fænomen i USA i 1970’erne. I takt med at motionsbølgen og jogging som fritidsaktivitet blev populært, begyndte forskere at interessere sig for, hvorfor idræt tiltrak så mange. Motion og træning er godt for helbredet, for humøret, for overskuddet og for nattesøvnen. Men for meget motion viste sig at få de modsatte effekter, og man begyndte at tale om træning som en afhængighedslidelse.

Siden er forskningen i træningsafhængighed vokset, og problemets omfang synes ikke at være aftagende – tværtimod dukker der nye mere ekstreme idrætsformer frem som triatlon, ultraløb, crossfit og cykling på tværs af kontinenter. Marathon og bodybuilding er ikke længere forbeholdt nogle få superatleter, men kan potentielt dyrkes af alle.

Når grænserne og normerne rykker sig, er der samtidig en risiko for, at flere får svært ved at finde balancen i deres træning. Men det skal understreges, at for langt de fleste motionister og atleter er der en sund balance i deres træning, og de får alle de positive gevinster af træningen, uden at det løber løbsk for dem.

 

Hvordan ved man, om man er afhængig af træning?

Træner du rigtig mange timer om ugen (f.eks. 20 timer), og elsker du at presse dig selv, er du ikke nødvendigvis træningsafhængig. Faktisk er træningsmængden ikke særlig anvendelig til at identificere træningsafhængighed.

I stedet skal du se på, hvilken betydning træning har i dit liv. Fylder det alt? Tilsidesætter du konstant familie og venner til fordel for træning? Bliver du som en løve i et bur, når du ikke kan komme til at træne som planlagt? Træner du, selvom du er alt for træt, har ondt i kroppen eller er syg? Er dine pårørende bekymret for dig, fordi du næsten ikke kan tænke på andet en dit næste træningskick?

Så kan der være risiko for, at du har udviklet en afhængighed af træning, som kan være skadelig for dit helbred og dit sociale liv.

Der findes ikke en fuldstændig sikker måde at identificere træningsafhængighed på. Flere spørgeskemaer er udviklet til at afgrænse problematikken, og de har forskellige fordele og ulemper. Nogle måler kun på løb. Andre bygger på diagnosticering af alkoholafhængighed, hvor ”druk” erstattes af ”træning” i spørgsmålene. Et kort og relativt præcist skema er ”Exercise Addiction Inventory” (EAI), der bygger på teorier om adfærdsafhængighed (f.eks. ludomani). Det er oversat til dansk og består af seks spørgsmål (se boksen). Hvis du har en samlet score på 24 – 30, er der stor sandsynlighed for, at du er afhængig af træning.

test_din_afhaeninghed_skema

 

Hvor mange træningsafhængige er der i fitnesscentrene?

Forekomsten af træningsafhængighed er studeret i forskellige idrætsmiljøer. I Danmark undersøgte et studie forekomsten af træningsafhængighed i fitness og fodbold. Spørgeskemaet EAI blev brugt i en dansk version, og 588 motionister deltog. Resultaterne viste, at 5,8% af deltagerne havde en samlet score på EAI på mindst 24. Endnu et dansk studie fokuserede specifikt på mænd under 40 år, og her var forekomsten 9,7% i fitness og 7,1% i fodbold.

Den højere forekomst skyldes, at træningsafhængighed er mere udbredt blandt unge og blandt mænd. Det betyder ikke, at træningsafhængighed ikke forekommer hos folk i 40’erne og 50’erne, men det er sjældnere. Kvinder kan også udvikle svær træningsafhængighed, men der er også ofte en spiseforstyrrelsesproblematik knyttet til symptomerne.

Studier fra USA og andre europæiske lande finder forekomster på 3-9%. Forskellene kan skyldes målgruppen samt måden, man måler på. Men der er en generel tendens til, at træningsafhængighed ser ud til at ramme ca. 5% af de idrætsaktive. Måler man forekomsten i den generelle befolkning, er den naturligvis lavere. Dette er endnu ikke afdækket i Danmark.

 

Hvorfor er træningsafhængighed et problem?

frustreret_til_artikel

Selvom idræt og træning er sundt og godt, kan træning kamme over og udvikle sig til en skadelig afhængighed. Men er afhængighed af motion da ikke bedre end at være afhængig af alkohol, stoffer, spil eller shopping? Nej, konsekvenserne af træningsafhængighed kan være ganske alvorlige, men fordi motion er en socialt accepteret og sund adfærd, kan det være svært at se det som et problem. Og det betyder, at netop denne form for afhængighed ikke bliver italesat eller stoppet i tide.

Flere år med massiv overtræning og afhængighed af daglige træningsfix kan føre til langvarige og gentagne overbelastningsskader, nedsat immunsystem, søvnforstyrrelser, menstruationsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, social isolation, ødelagte parforhold og tab af venner.

 

Hvordan ved man, om man er tilbage på rette spor?

Hvis du er ramt af træningsafhængighed eller er i gråzonen, kan du arbejde i retning af en større balance i træningen. Målet er ikke, at du skal stoppe med at motionere. Målet er, at du både kan træne, og kan nyde andre af livets goder og få tid til dine venner og familie. Det kan være vanskeligt at få styr på træningen, hvis den er løbet løbsk. Men det er ikke umuligt, og du skal turde tro på, at dit liv bliver bedre, hvis du slipper afhængigheden. En langsom nedtrapning af træningens omfang og intensitet kan være en vej frem. Vær åben for at erstatte træning med andre aktiviteter, som også giver dig energi, mening og selvværd.

Sådan ved du, at du har en sund træningsbalance:

  1. Du kan ændre din træning, hvis det er nødvendigt.
  2. Du får ikke skyldfølelse over at springe et træningspas over.
  3. Du er tilfreds og tilpas med din træning og din krop.
  4. Du har ingen smerter, skader eller sygdom relateret til træning.
  5. Du sover godt om natten.
  6. Du har energi, og din præstationsevne er i top.
  7. Dit humør er stabilt og godt, og du glæder dig til din træning.

 

Indsatser i fremtiden!

Der er brug for mere forskning i træningsafhængighed, der kan afdække problemets omfang og risikoprofilerne. Desuden mangler der forebyggelsestiltag og behandlingsmuligheder. Har fitnessbranchen et ansvar i dette fremtidige arbejde? Det er vigtigt, at alle der er i berøring med træningsafhængighed bidrager til en drøftelse af interventionsmuligheder.

Forskere, behandlere, trænere, ledere, de aktive selv og deres pårørende har hver deres perspektiver på sagen, og tilsammen er der et godt udgangspunkt for at tage hånd om problemet.

Træningsafhængighed skal forebygges og behandles, fordi det ødelægger helbredet og livskvaliteten og går ud over familielivet. I værste fald ender man som idrætsinvalid, og det er sjældent prisen værd.

Det værste, vi kan gøre, er at forsøge at tie problemet ihjel. Det signalerer, at vi accepterer og legitimerer, at mennesker træner sig selv i stykker og svigter deres nære.

 

Læs mere om træningsafhængighed og balancen

Hvis du er nysgerrig på emnet, kan du læse mere om personlighedsprofiler og kropsidealer i næste artikel. Desuden er der en grundig introduktion til træningsafhængighed i bogen: ”Besat af træning” af Mia Beck Lichtenstein. Den er udgivet på Dansk Psykologisk Forlag i 2013.

Søger du selv at finde en god balance i din træning, kan du finde hjælp i bogen ”Find træningsbalancen – mellem sundhed og smerte” af Mia Beck Lichtenstein. Bogen udkommer på Dansk Psykologisk Forlag den 4. december 2014.

Er du interesseret i de forskningsbaserede artikler, der danner baggrund for denne artikel, kan de findes i min ph.d.-afhandling “Exercise Addiction – validation of the exercise addiction inventory, prevalence of addiction, eating disorder symptoms, personality traits and leptin levels” fra Syddansk Universitet.

På min hjemmeside: www.mialic.dk kan du finde flere litteraturreferencer.