thumbnail_215x175_dopingikosttilskud

Doping i kosttilskud

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

De seneste 10-15 år har det været et stigende problem, at kosttilskud har indeholdt doping eller spor af doping. Det er ikke kun et problem for konkurrence sportsfolk som risikerer en dopingdom, men også for almindelig motionister som tænker på deres sundhed, og ikke har lyst til at indtage noget de ikke har betalt for. Sagen er dog den, at problemet stort set udelukkende er af udenlandsk karakter. Det er blevet populært at bestille kosttilskud i udlandet, og i mange lande er der ikke den samme kontrol, og de samme strikse regler som vi har i Danmark. Det giver derfor god mening at købe dansk, hvis man vil undgå den slags. Men mere om det senere.

Det er kun et par uger siden, at man i medierne kunne læse om den seneste skandale, som har bragt to atleter i fedtefadet. Rhys Williams og Gareth Warburton deltog sidste års Commonwealth Games i Glasgow, og testede positiv for anabolske steroider. Atleterne påstod, at de havde indtaget stofferne igennem en sportsdrik ved navn ”Mountain Fuel”. Atleterne sendte produktet ind, og UKAD (UK anti-doping) fandt spor af anabolske steroider i produktet. Producenten af ”Mountain Fuel” blev indledningsvist ikke kontaktet, men efterfølgende testede man deres produkt, og sågar samme batch som atleternes kosttilskud kom fra, og fandt ingen spor af anabolske steroider.

Så sagen er lidt speget. Hvor kom stofferne fra? Er der tale om en kontaminering under blandingen eller pakningen af produktet? Forsøger atleterne at dække over et reelt forbrug af anabolske steroider? Uanset hvad, så sender det et tydeligt signal om at man skal være meget påpasselig med hvad man putter i munden, hvis man er seriøs atlet. Det er nemlig ens eget ansvar, om et givent kosttilskud er rent eller ej. Man kan ikke fralægge sig ansvar fordi man er uheldig, og får fat i et produkt som er kontamineret med stoffer.

Man kan læse mere om den specifikke sag i nedenstående link.

Læs her.

Men lad os se lidt nærmere på hvordan stofferne havner i kosttilskud.

 

dopingHvordan havner doping i kosttilskud?

Når man køber et whey proteinpulver produkt eller en bøtte kreatin, så forventer man ikke der er doping stoffer i produktet. Men hvordan havner stofferne i de forskellige kosttilskud? Der er flere forskellige årsager til doping i kosttilskud.

  1. Kosttilskud som bevidst bliver tilsat forbudte stoffer

Der findes firmaer som bevidst tilsætter steroider eller andre ulovlige stoffer til deres produkter, for at få dem til at fremstå mere effektivt end konkurrenternes produkter. Det er dog som oftest ikke de store firmaer som gør dette. De har for meget at miste. Derfor bør man være ekstra på vagt overfor mindre kendte udenlandske mærker.

  1. Kosttilskud som indeholder forbudte stoffer som er lovlige i produktionslandet

Der findes visse kosttilskud som indeholder stoffer som er lovlige i produktionslandet, men som vil resultere i en positiv dopingtest herhjemme. Det kunne være et blandingskosttilskud, som er tilsat prohormoner eller andre stoffer som er lovlige i visse lande. Man bør derfor danne sig et overblik over hvad der er på dopinglisten, og hvad der ikke er, hvis man bestiller produkter i udlandet. Specielt blandingsprodukter med mange forskellige ingredienser, skal man være på vagt overfor.

  1. Kosttilskud som er blevet krydskontamineret

Den mest hyppige årsag til doping i kosttilskud er krydskontaminering. Mange udenlandske firmaer producerer sideløbende produkter som er ulovlige i Danmark. Det kunne være prohormoner. Og hvis firmaet bruger det samme produktionsanlæg (eller dele af anlægget) til whey proteinpulver, som man bruger til prohormoner, så risikerer man at rester af prohormoner ender i proteinpulveret. Og der skal ikke voldsomt store mængder til før man tester positiv i en dopingtest.

  1. Kosttilskud hvor forbudte stoffer deklareres som et lovligt stof

Der er også eksempler på at firmaer deklarerer stofferne på en måde, så det ikke kommer i karambolage med dopinglisterne. De kunne være prohormoner som ikke deklareres korrekt. Det er typisk i blandingsprodukter man oplever dette.

Maximum-Shred-Man-Flexing-Big-Arms

Hvor udbredt er problemet?

Det interessante er så hvor udbredt problemet er? Det er faktisk langt mere udbredt end man skulle tro. Lad os kaste et blik på en af de større undersøgelser der er lavet på området (1).

Undersøgelsen er fra 2003, og man undersøgte 634 forskellige kosttilskud, og fandt ud af følgende.

  •  Af de 634 forskellige kosttilskud indeholdte 14,8 procent af produkterne anabolske steroider eller spor af steroider.
  • Produkter fra firmaer som producerede prohormoner testede positivt i 21,1 % af tilfældene.
  • Produkter fra firmaer som ikke producerede prohormoner testede positivt i 9,6 % af tilfældene.
  • De kosttilskud som testede positivt kom fra de 5 samme lande. USA, England, Holland, Italien og Tyskland.

Det interessante er at ingen kosttilskud fra Danmark testede positiv. 4 danske firmaer indgik i undersøgelsen med 6 produkter.

Et studie fra 2013, lavet af Andreas Kimergård fra Århus Universitet, viser at 23 ud af 24 kosttilskud, indeholder rester af anabolske steroider. I forhold til det nye studie skal det dog nævnes, at undersøgelsen er baseret på høj-risiko kosttilskud, som reklamerer med at indeholde et eller flere stoffer, som hæmmer omdannelsen af testosteron eller på anden måde øger testosteronniveauet. Undersøgelsen siger derfor ikke meget om hvor stort problemet er, i forhold til mere almindelige kosttilskud som proteinpulver, kreatin mv.

 

Atleter som har bebrejdet kosttilskud for deres positive test

Der findes rigtigt mange doping skandaler, hvor kendte atleter har været uforstående over for deres positive test, og kastet skylden på et eller flere kosttilskud.

Det er ikke lang tid siden, at sprinteren Asafa Powell og hans holdkammerat Sherone Simpson testede positiv i en doping test. De fastholdte begge to, at det skyldtes en ny linje af kosttilskud, som de var begyndt at bruge.

Det er heller ikke lang tid siden, at cykelrytteren Alberto Contador testede positiv for Clenbuterol. I dette tilfælde er sagen lidt interessant, fordi hans hold ikke brugte kosttilskud som undskyldning. Contador påstod selv, at det skyldtes forurenet kød. Men CAS (The Court of Arbitration for Sports) afsluttede sagen ved at give Contador en dopingdom på 2 år, og konkluderede, at den positive doping test med stor sandsynlighed kunne tilskrives et forurenet kosttilskud.

Den portugisiske mellem-distance løber Sara Moreira testede for nogle år siden positiv for stoffet DMAA, og påstod det skyldtes et kontamineret kosttilskud. DMAA er en af de aktive ingredienser i kosttilskuddet Jack-3D, så er det dette kosttilskud hun refererer til, så burde hun vide bedre. Jack-3D er ulovligt i Danmark.

Der har generelt været talrige eksempler inden for cykling, atletik og mange andre sportsgrene, hvor atleter som har testet positivt, har brug kosttilskuds undskyldningen.

Spørgsmål er hvor mange af undskyldningerne der er reelle. Det er ikke en myte, at kosttilskud kan indeholde doping eller spor af doping, hvilket den tidligere nævnte undersøgelse også tydeligt viser. Spørgsmålet er bare hvor udbredt det er?

 

Bivirkningerne ved doping

Når artiklen nu handler om kosttilskud som indeholder doping, så er det måske på sin plads at ridse op hvilke bivirkninger der typisk er forbundet ved bruge af doping. Det skal selvfølgelig understreges, at sandsynligheden for at man oplever akutte bivirkninger ved de doser som findes i kosttilskud er ganske små, og risikoen for langsigtede bivirkninger er tæt på ikke-eksisterende. Men lad os alligevel kaste et blik på listen.

De akutte bivirkninger der oftest ses er:

  • Forhøjet blodtryk
  • Fedtet hud/akne
  • Nedsat egenproduktion af testosteron
  • Forringet kolesteroltal
  • Træthed eller let øget irritabilitet (afhængig af hvilke medicintyper der er tale om)

Generelt tager det flere kure før de kroniske bivirkninger begynder at indfinde sig, men når de gør, er de mest hyppige kroniske bivirkninger:

  • Fremskyndet skaldethed
  • Forstørret prostata
  • Stivere hjertemuskel
  • Depression

doping (1)

Undgå problemet ved at købe dansk

Det bedste man kan gøre, hvis man vil undgå kosttilskud som indeholder doping, er at købe danske produkter, som endnu aldrig er blevet testet positive for doping. Køber man fra udlandet, så gælder det om at være varsom og købe fra et sted med streng kvalitetskontrol.

 

Mere viden om doping og kosttilskud

BST forurening
Primobolan / winstrol / deca / dianabol – er alt lige farligt?
Anabolske steroider som lægemiddel?
Væksthormon – hvad er det?

 

Kilder

(1)Int J Sports Med. 2004 Feb;25(2):124-9.

Analysis of non-hormonal nutritional supplements for anabolic-androgenic steroids – results of an international study. Geyer H1, Parr MK, Mareck U, Reinhart U, Schrader Y, Schänzer W.