thumbnail_215x175_1

Træningsafhængighed – hvem er i risiko og hvorfor?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Træningsafhængighed rammer en lille gruppe fitnessatleter. De kan aldrig få nok og øger konstant træningen. Den styrer deres liv, og de udvikler smerter, skader og sygdom, fordi de hviler for lidt og glemmer, at der er andet i livet end træning.

Hvorfor går det galt for denne gruppe?

traeningsafhaeninghed_hvem_og_hvorfor_overskrift

Perfektionisten – jeg vil hele tiden forbedre mig!

Hård og intensiv træning er sundt for de fleste, og mange af os nyder det – i afgrænsede mængder. Vi får et kick af træningen, og den giver os energi og overskud. Vi har en sund balance i træningen, som gør, at vi får alle de positive gevinster af vores idræt og undgår de negative (f.eks. skader, overtræning og tvangssymptomer). Men for nogle er nok alrig nok. De sætter sig høje mål, og så snart målet er indfriet, sætter de et nyt. Og et nyt. Hurtigere, længere, stærkere, vildere. o-PERFECTIONIST-facebook

Perfektionisme kan være en drivkraft og styrke, når den bringer os frem i verden og fører til flotte resultater. Omvendt kan perfektionisme være en risikofaktor, hvis man har hang til træning og ikke ejer en stopknap. Er du den ambitiøse perfektionist, kan du nå langt med din træning, fordi du er villig til at ofre andre af livets goder for at nå dine mål. Du er indstillet på at træne hårdt, ofte og længe for at blive bedre. Til gengæld har du svært ved at hvile, fordi du tror, at det gør dig dårligere.

Perfektionisme er et personlighedstræk, som øger risikoen for træningsafhængighed. Dermed ikke sagt, at alle perfektionister er i farezonen, eller at alle træningsafhængige er perfektionister. Men der er en sammenhæng. Andre faktorer spiller dog også en rolle.

Konkurrencemennesket – jeg vil være bedst!

Rigtig mange af os kan lide at løbe om kap. Vi kan lide at dyste mod hinanden. I bænkpres, i squad, i kalorieforbrænding på spinningcyklen, i bikinifitness eller i crossfit. How-to-Stop-Being-a-Perfectionist-and-Let-GoKonkurrence er sjovt, det giver et kick, og det kan give retning i livet at træne mod et bestemt mål. Sejrer du, bliver du stolt, og det kan øge din selvtillid.

Konkurrencementaliteten kan føre dig langt, men er også en risikofaktor, når vi skal forstå træningsafhængighed. Hvis du vil vinde for enhver pris, er der risiko for, at du overhører din krops tegn på overbelastning. Du har svært ved at skrue ned for træningen, selvom din krop har brug for det, og du er også villig til at ofre søvn og familiemiddage for at give den ”max gas” med træningen.

Hvis du skulle skære lidt ned for træningen, melder tankerne sig: Tænk, hvis de andre træner mere end dig eller hårdere end dig? Så taber du til dem næste gang. Eller din krop vil være mindre markeret. Eller din fedtprocent vil stige en anelse. Og så er du bagud. De andre vil tænke, at du er faldet af på den. At du er blevet doven. Disse tanker kan styre dig så meget, at du overdriver træningen af angst for at tabe.

Kropsidealer i idrætten – hvordan ser du dig selv?

De miljøer, vi færdes i, påvirker os. Er du omgivet af mennesker med lav fedtprocent, store muskler eller hvepsetalje, så præger det dig. Uanset, hvem du er. Vi vil gerne være en del af flokken, og vi vil gerne se godt ud.

Går du rundt på gågaden blandt almindelige mennesker på en almindelig dag i fuld påklædning, vil du formentlig føle dig relativt veltrænet, sund og veltilpas med din krop. Men står du i bikini i svømmehallen blandt veltrænede elitesvømmere, vil du højst sandsynligt føle dig lidt kvabset og utrænet. Deltager du på et hold i dit fitnesscenter for en flok utrænede nybegyndere, vil du sandsynligvis føle dig markeret og i god form. Men går du derefter ind på et hold, Woman Looking at Reflectionhvor alle træner med henblik på at stille op i konkurrencer i bodyfitness, så vil du være en usædvanligt toptrimmet motionist, hvis du ikke straks får en følelse af, at din fedtprocent er for høj, og at du bør komme i gang med styrketræningen fluks.

Pointen er, at vores kropsbilleder ikke er stabile over tid, men at de afhænger af den kontekst, vi befinder os i. Selvom kroppen objektivt set er den samme i alle situationer, føles den forskelligt.

Har du et negativt billede af din egen krop, er der større risiko for, at du udvikler en usund tilgang til træning, mad og vægt. Hvis du føler, at din krop er forkert, fordi andre er flottere end dig, ligger der en usund motivation bag din træning. I kombination med perfektionisme og trangen til at vinde, er du i farezonen for, at din træning på sigt kommer til at æde dig op og ødelægge dit helbred, fordi du vil være den bedste blandt de mest ekstreme.

Så du skal vælge dit kropsideal med omhu og finde et mål, der passer til dig og dine livsvilkår.

Hvad er en sund og stærk krop?

Hvis du i mange timer ugentligt opholder dig i miljøer, hvor alle træner ekstremt meget, så præger det dig og dit kropsbillede. Billedet af en normal krop kan ændre sig. Du kan ende med at tro, at kun den muskuløse, fedtfattige fitnesskrop er en rigtig krop. Mændenes kropsidealer kan være inspireret af bodybuilderen og kvindernes af bikinifitnessdronningen. Kroppene er imponerende, fascinerende og ekstreme.

Er de flotte? Det er individuelt betinget, hvordan vi definerer skønhed. Er de sunde og stærke? Formentlig ikke. Der ligger mange timers forsagelse, ekstrem træning og restriktiv spisning eller særlige diæter til grund. Det er en krop, der i nogle tilfælde er tilsat præstationsfremmende medikamenter, smertestillende medicin, vanddrivende midler samt faste og træning på trods af smerter og skader.

Det er en krop, der vidner om et stort behov for at bruge tid på et ”mig-projekt”. Et ensidigt kropsprojekt, som ingen andre i princippet får glæde af. Det handler ikke om nærhed, medmenneskelighed, omsorg eller velgørenhed. Det handler om hårde pumpede muskler eller en fedtprocent på 10%.

For nogle er den ekstreme træning det bedst tænkelige liv. Kroppen signalerer overskud, kontrol og succes i de træningsmiljøer, man lever i. Det kan øge selvfølelsen indadtil og styrke selvtilliden udadtil. Det kan reducere angst og tristhed. Det kan modvirke ensomhed og forkerthedsfølelse. Respekt for det. Ikke alle, der presser deres krop til det yderste oplever at lide under det. Tværtimod.

Men nogle gør! Eller de kommer til det efter årelang overtræning. Dem skal vi også tale om, så vi kan forebygge lidelse og sammenbrud.

Sundhed kan diskuteres og er også individuel, men der er bred enighed om, at det er kendetegnet ved fravær af sygdom, et stærkt immunsystem, god form, god nattesøvn, tilstrækkelig ernæring, godt humør og social trivsel. Den ekstremt pumpede og trimmede krop er ikke nødvendigvis sund – og vejen dertil heller ikke. Muligvis kan den øge livskvaliteten og selvværdet. Men det er en hård vej til et godt liv – og prisen kan ende med at blive både en usund krop og en reduceret livskvalitet.

Vi kan let blive forførte af den trimmede, markerede og perfekte krop. Den drager og lokker. Tænk, hvis jeg havde sådan et vaskebræt. Gid min talje var så smal og fin. Enkelte når deres mål. Mange falder fra på vejen. Bagsiden af medaljen taler vi sjældent om. Men den er der.

Læs mere om træningsafhængighed og balancen

Hvis du er nysgerrig på emnet, kan du læse mere i bogen: ”Besat af træning” af Mia Beck Lichtenstein. Den er udgivet på Dansk Psykologisk Forlag i 2013.

Søger du selv at finde en god balance i din træning, kan du finde hjælp i bogen ”Find træningsbalancen – mellem sundhed og smerte” af Mia Beck Lichtenstein. Bogen udkommer på Dansk Psykologisk Forlag den 4. december 2014.

Er du interesseret i de forskningsbaserede artikler, der danner baggrund for denne artikel, kan de findes i min ph.d.-afhandling “Exercise Addiction – validation of the exercise addiction inventory, prevalence of addiction, eating disorder symptoms, personality traits and leptin levels” fra Syddansk Universitet.

På min hjemmeside: www.mialic.dk kan du finde flere litteraturreferencer.

____________

Denne artikel er 2. artikel om træningsafhængighed, ud af tre.

Læs den første artikel “Træningsafhængighed – i fitness” af Mia Beck Lichtenstein her