beta_bivirk

Giver beta-alanin bivirkninger?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Der er lavet rigtigt mange undersøgelser i forhold til beta-alanin. Langt de fleste undersøgelser drejer sig om effekten af beta-alanin. Og her er der ikke så meget at komme efter. Beta-alanin er et effektivt kosttilskud, som øger præstationsevnen. Men hvad med sikkerheden?

Er beta-alanin et sikkert kosttilskud? De undersøgelser som beskæftiger sig med sikkerheden ved beta-alanin strækker sig over forskellige tidsintervaller, med 12 uger som det maksimale. Selv ved indtagelse over 12 uger kan man ikke registrere forandringer i relevante blodværdier. Men 12 uger er ikke lang tid, hvis vi snakker om langsigtede bivirkninger. Men hvilke langsigtede bivirkninger kunne der eventuelt være ved beta-alanin?

Langsigtede bivirkninger ved beta-alanin?

Når man ikke har mulighed for at dokumentere langsigtede bivirkninger, så sker der ofte det, at man påpeger at et kosttilskud findes naturligt i vores fødevarer. Beta-alanin findes naturligt i kød, ergo må det være uskadeligt. Det er dog et dårligt argument. Salt findes også naturligt i mange fødevarer, og vi ved alle at for meget salt har negative konsekvenser på eksempelvis blodtrykket.

Men når der ikke findes nogen undersøgelser, som dokumenterer, at beta-alanin har langsigtede bivirkninger, så er vi vel nødt til at forholde os til de undersøgelser, som viser at beta-alanin er sikkert kortsigtet? Ikke nødvendigvis. Der findes eksempelvis en undersøgelse foretaget af Allo et al, Harada et al. and Dawson et al, som viser, at beta-alanin har en negativ effekt på taurin niveauet i hjertemuskulatur. Ved indtagelse af høje doser af beta-alanin falder mængden af taurin i hjertemuskelcellerne. Taurin spiller en rolle i forbindelse med muskelkontraktion. Både i forbindelse med hjertemuskulatur og skeletmuskulatur. Så teoretisk set, så kunne et fald i taurin koncentrationen i hjertemuskelcellerne betyde, at hjertets funktion hæmmes.

Problemet med den nævnte undersøgelser er dog, at man har anvendt doser som ligger 25 gange højere end det man normalt anvender i studier vedrørende beta-alanin. Til gengæld forløb studiet over kun 5 dage, hvilket er cirka 17 gange kortere end andre typiske undersøgelser. Man kunne derfor godt formode, at indtagelse af mindre doser henover eksempelvis et år, kunne have negative konsekvenser for taurin koncentrationen i hjertemuskelcellerne. Og vi ved reelt ikke hvilke konsekvenser det har langsigtet.

Der findes undersøgelser som viser, at taurin koncentrationen i skeletmuskelcellerne ikke påvirkes voldsomt ved indtagelse af beta-alanin over en 12 ugers periode. Problemet med undersøgelser som har undersøgt effekten på skeletmuskelcellers koncentration af taurin er, at taurin koncentrationen i skeletmuskelceller er mange gange højere end taurin koncentrationen i hjertemuskelceller. Koncentrationen af taurin i hjertemuskelceller er så lav, at det kan være svært at registrere en nedgang i koncentrationen, før den reelt er faretruende lav.

Så hvad er løsningen?

Med udgangspunkt i det vi har gennemgået, så tyder meget på, at det er en god ide at indtage sit beta-alanin i cyklusser. Det mindsker risikoen for at man dræner taurin koncentrationen i hjertemuskelcellerne for meget. En nyere Belgisk undersøgelser (Baguet et al. 2009), har vist, at efter 6 ugers indtagelse af beta-alanin, så falder carnosin koncentration tilbage til udgangsværdien efter 3 ugers pause. Det betyder, at man reelt ret hurtigt kan maksimere koncentrationen af carnosin, og igen ret hurtigt kan genskabe normale koncentrationer. Man kunne eksempelvis indtage beta-alanin i 8 uger, og holde pause i 4 uger.