poooh

Kan glukomannan øge effekten af et vægttab?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

”Now, the best pill is one that I have never heard of before the show, and I think it’s gonna blow you away. It’s something you probably haven’t heard of called glucomannan”. 

Citatet er fra et afsnit af det populære amerikanske The Dr. Oz Show, hvor lægen Mehmet Oz tjekker slankepiller og andre slankestrategier ud. Det kan ses på youtube sammen med andre klip, hvor glukomannan omtales som ”amazing” og ”a wonder fiber”. Men er kosttilskud med glukomannan virkelig det nye effektive slankemiddel, der kan få overvægtige til at gå flere buksestørrelser ned og hjælpe det styrketrænende folk af med det sidste fedt inden badesæsonen står for døren? 

Hvordan virker glukomannan?

I mere end 1000 år har glukomannan været brugt i det traditionelle asiatiske køkken og anvendes verden over som et tilsætningsstof samt i ren form som fibertilskud (Chen et al, Chearskul et al). Glukomannan er en vandopløselig fiber udvundet fra roden af konjac-planten (Amorphophallus konjac K. Koch). Det er et polysakkarid bestående af monosakkariderne glukose og mannose (Pittler & Ernst), og findes i en række håndkøbs-slankemidler (Sood et al, Rogovik et al). Kroppens kulhydratspaltende enzymer, der udskilles i spyt og bugspyt kan ikke spalte glukomannan, hvorfor stoffet når ned i tyktarmen ufordøjet og her bliver fermenteret af anaerobe bakterier (Keithley & Swanson). Effekten af glukomannan skyldes næppe, at det øger stofskiftet. Et forsøg fra 1987 viste nemlig, hvordan tilførsel af glukomannan til et måltid reducerede termogenesen efter måltidet sammenlignet med det samme måltid uden glukomannan (Scalfi et al). Effekten af glukomannan skal nok i stedet findes i dets effekt til at binde vand og dermed danne en tyk, geléagtig substans, der påvirker fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer. Dannelsen af den tykke gelé medfører, at mavesækken tømmes langsommere (Doi), og studier på rotter har vist, at geléen omslutter fødepartiklerne i mave-tarmsystemet, hvilket gør det sværere for fordøjelsesenzymerne at fordøje føden. I sidste ende resulterer dette i, at optagelsen af næringsstoffer fra tyndtarm til blod foregår langsommere (Walsh et al). Den langsommere mavetømningshastighed og optagelse af næringsstoffer resulterer i en fladere blodsukkerkurve, et lavere insulinrespons samt en øget mæthedsfølelse (Sood et al).

Skriver du ”konjac root fiber for weight loss” i søgefeltet på youtube og afspiller første hit, vil du kunne se en kvinde illustrere den gel-dannende effekt af glukomannan i et glas vand. Fordi det tager et lille stykke tid inden kapslerne med glukomannan er blevet opløst i mavesækken, og glukomannan har optaget vand og blevet til en tyk gelé, er glukomannan i de fleste forsøg, blevet taget sammen et par glas vand ca. 30 – 60 minutter inden hovedmåltiderne. 

Hvad har dyreforsøg vist?

Forsøg på dyr har givet blandede resultater. Et lille forsøg på bavianer viste, at 9 ugers fodring med en vestlig diæt tilsat 5 % glukomannan ikke hæmmede bavianernes vægtøgning sammenlignet med den vestlige diæt uden glukomannan (Venter et al).

Tilbage i 1972 viste et lille forsøg på rotter, at når de i en uges tid blev givet fri adgang til foder, hvori der var blandet glukomannan, så spiste de mindre og steg ikke nær så meget i vægt, som hvis der ikke var blandet noget i foderet (Kiriyama et al). I 1983 viste et andet rotteforsøg dog, at 21 dages fri adgang til foder indeholdende 5 % konjac mannan, sammenlignet med deres normale foder, ikke signifikant hæmmede stigningen i kropsvægt (Quazi et al). Et tredje rotteforsøg fra 1997 viste heller ingen effekt af glukomannan på hverken fødeindtagelse eller kropsvægt ved 9 ugers fri adgang til foder (Jie & Shu-Sheng). I et fjerde forsøg på rotter finder man dog, efter 8 uger, at rotter, der har fået en høj dosis glukomannan iblandet foderet, har spist mindre og ikke steget så meget i vægt, som rotterne der fik normal foder. Efter 12 ugers fodring er der dog ikke længere nogen signifikant forskel mellem de to grupper af rotter (Yun-Hua et al). Et femte rotteforsøg viste i 2002, hvordan tilskud med glukomannan til foderet medførte, at rotterne spiste mindre og tog mindre på, sammenlignet med tilskud af cellulose til foderet (Gallaher et al, 2000).

Ud fra rotteforsøgene tegner der sig altså ikke et entydigt billede af glukomannans effekter på kropsvægt og fødeindtagelse. Lad os se nærmere på de mere relevante humane forsøg. 

Resultaterne fra de humane forsøg

I 2008 offentliggøres en meta-analyse på 9 randomiserede og kontrollerede forsøg. Analysen viser, at tilskud med glukomannan i 5,2 uger giver en lille men signifikant reduktion i vægten på 0,79 kg. Analysen konkluderer desuden, at glukomannan også har fordelagtige effekter på kolesteroltallet, fedtet i blodet samt blodsukkeret, men at større og længere undersøgelser af både effekt og sikkerhed er nødvendige (Sood et al).

For halvandet år siden, tilbage i december 2010, offentliggjorde EFSA (European Food Safety Authority) en videnskabelig rapport, hvori et panel nærstuderede de påstående sundhedsfremmende og slankende effekter af glukomannan. Flere danske forskere fra Institut for Human Ernæring og DTU sad med i panelet, og i vurderingen af glukomannans slankende effekt indgik en række forsøg af tilstrækkelig varighed og størrelse (forsøgene af Walsh et al, Cairella & Marchini, Birketvedt et al, Vita et al, Vido et al, Vuksan et al, Wood et al og Chen et al). Panelet konkluderede, at der er en yderligere vægtreducende effekt at hente ved at benytte glukomannan sammen med en energireduceret diæt i forhold til diæt alene, og at målgruppen er overvægtige voksne.  For at opnå effekten bør man som minimum indtage 3 gram dagligt, og de 3 gram fordeles på tre doser af hver 1 gram, der indtages med et par glas vand før et måltid (EFSA).

I det næste stykke er de forsøg, der har undersøgt den slankende effekt af glukomannan, beskrevet. Som du kan se gennemgås 19 undersøgelser startende med de nyeste. Gider du ikke læse om alle forsøgene, kan du danne dig et hurtigere overblik i den opsummerende tabel, der følger bagefter.

Salas-Salvadó et al., 2008:

I dette forsøg fulgte 200 overvægtige mænd og kvinder i 16 uger en diæt, hvor det daglige energiindtag var reduceret med 2,5 MJ. Deltagerne var delt i 3 grupper. Den første gruppe indtog 3 gram husk (Plantago ovata) og 1 gram glukomannan dagligt 10 minutter inden frokost og aftensmad. Den anden gruppe modtog samme tilskud bare 3 gange dagligt inden morgenmad, frokost og aftensmad. Den tredje gruppe fik placebo i form af cellulose. De to grupper som indtog fibertilskuddet inden måltiderne tabte sig ca. 4,5 kg i løbet af de 16 uger, mens placebogruppen tabte sig ca. 3,8 kg. Forskellen i vægttab var dog ikke statistisk signifikant (P = 0.43). Til gengæld fandt man, at grupperne som indtog fibre før måltiderne følte sig mere mætte end gruppen der fik placebotilskud.

Wood et al., 2007:

29 overvægtige/fede mænd blev delt i 2 grupper. I 12 uger fulgte forsøgspersonerne en diæt som skar drastisk ned på deres indtag af kulhydrat. I kombination med diæten indtog den ene gruppe 1 gram glukomannan inden 3 af de daglige måltider, mens den anden gruppe indtog placebo. Low-carb-kosten medførte, at deltagerne indtog mindre energi og således i gennemsnit tabte sig 7,5 kg. Gruppen der fik glukomannan tabte sig dog ikke mere end placebo-gruppen.

Gruppe

Vægt ved forsøgets start, kg

Vægt efter 12 uger, kg

Ændring i vægt, kg

Glukomannan

93.6±12.2

86.2±13.2

7,4 ±3.1

Placebo

93.0±16.0

85.5±15.9

7.5±1.8

Chearskul et al., 2007:

10 mænd og 10 kvinder med type 2 diabetes og i alderen 30 – 70 år deltog i dette enkeltblinde forsøg. I to perioder af hver 4 uger supplerede deltagerne deres normale kost med i alt 3 gram glukomannan/placebo dagligt. Tilskuddene var fordelt henover dagen, således at de indtog 1 gram inden tre af måltiderne. 4 ugers tilskud med glukomannan havde, sammenlignet med 4 ugers placebotilskud en mere gunstig effekt på BMI. 

Yoshida et al., 2006:

29 mænd og kvinder, hvoraf de fleste var overvægtige og havde type 2 sukkersyge indtog i 4 uger 10 gram glukomannan dagligt i form af barer. Den eneste kostændring de foretog, var at erstatte noget af den kulhydrat de normalt indtog med glukomannanbarer. Glukomannan blev indtaget 3 gange dagligt i mellem måltider. Der var ikke forskel på vægttabet i de 4 uger, hvor de indtog glukomannan og i de 4 uger, hvor de ikke indtog det.

Periode

Ændring i vægt, kg

Glukomannan

0.05±0.18

Kontrol (intet tilskud)

0.22±0.32

Martino et al., 2005:

40 børn fulgte i 8 uger en slankende diæt. 20 af børnene indtog 2-3 gram glukomannan dagligt via kapsler til diætens hovedmåltider, mens de andre 20 børn ikke fik tilskud. Børnenes vægt ændrede sig ikke i nogle af grupperne.

Birketvedt et al., 2005:

52 overvægtige kvinder i alderen 19 – 57 år følger i 5 uger en diæt med 1200 kcal og får enten placebo eller 1,2 gram glukomannan, alt efter hvilken gruppe de tilfældigt er blevet placeret i. Efter de 5 uger har kvinderne i glukomannan-gruppen tabt sig signifikant mere end kvinderne i placebo-gruppen (P < 0.01).

Gruppe

Vægttab, kg

Glukomannan

3.8±0.9

Placebo

2.5±0.5

 

Chen et al., 2003:

22 ældre mænd og kvinder med type 2 sukkersyge og for meget kolesterol i blodet fulgte i to perioder af 4 uger en diæt indeholdende kun 1500 kcal. I den ene periode indtog de dagligt 3,6 gram glukomannan en halv time inden 3 måltider, mens de i den anden periode indtog placebo. Forsøget viste, at deltagerne på trods af det lave energiindtag ikke tabte sig nævneværdigt, samt at effekten af glukomannan på vægten var minimal sammenlignet med placebo-tilskud.  

Periode

Ændring i vægt, %

Glukomannan

0.6±1.4

Placebo

0.2±1.7

Gallaher et al., 2002:

21 overvægtige mænd og kvinder følger i dette forsøg deres normale livsstil, men indtager i 28 dage 1,2 gram glukomannan samt 1,2 gram chitosan fordelt på mindre doser 30 minutter før både morgenmad, frokost og aftensmad. Tilskuddet viser ikke nogen effekt på kropsvægten.

Vuksan et al., 2000:

11 overvægtige mænd og kvinder i alderen 50 – 60 år fulgte i to perioder af 3 uger en diæt suppleret med kiks beriget enten med glukomannan eller hvedeklid. Kiksene blev indtaget som snacks tre gange i løbet af dagen og altså ikke i forbindelse med måltider som i de andre forsøg. Den totale daglige dosis glukomannan var ca. 13 gram. Deltagerne oplevede et meget begrænset vægttab i begge perioder, og der var ikke forskel på om de fik kiks med glukomannan eller med hvedeklid.

Periode

Ændring i vægt, %

Glukomannan

0.17±0.14

Kontrol (hvedeklid)

0.29±0.35

Vuksan et al., 1999:

Forsøget var nærmest identisk med det ovenstående af Vuskan og kolleger og viste samme resultat – et meget begrænset vægttab i løbet af de 3 uger.

Periode

Ændring i vægt, %

Glukomannan

0.6±0.5

Kontrol (hvedeklid)

0.6±0.4

Arvill & Bodin, 1995:

I dette svenske forsøg skulle 63 mænd i alderen 25 – 65 år i 2 perioder af 4 uger leve og spise, som de plejede. I den ene periode skulle de dog dagligt indtage 3,9 gram glukomannan i form af 3 kapsler inden 3 af dagens måltider. I den anden periode skulle de indtage kapsler indeholdende placebo. Forsøget viste, at forsøgspersonerne vejede det samme efter både 4 ugers tilskud med glukomannan og placebo.  

Periode

Startvægt, kg

Slutvægt, kg

Glukomannan

89.6±12.8

89.4±12.9

Kontrol (hvedeklid)

89.4±12.9

89.7±12.9

Cairella & Marchini, 1995:

30 overvægtige kvinder blev i 60 dage behandlet med en diæt indeholdende 1200 kcal/dag. Kvinderne blev delt i to lige store grupper og skulle så enten indtage glukomannan eller placebo i kombination med diæten. Tilskuddet blev indtaget to gange i løbet af dagen 30 – 60 minutter inden et hovedmåltid, og dagsdosis var 3,8 gram. Gruppen som indtog glukomannan tabte sig signifikant mere end placebogruppen i løbet af de 2 måneder (P = 0.0017), idet vægttabet i glukomannan-gruppen var 4,3 kg, mens det i placebogruppen var 2,7 kg. (EFSA, Sood et al). 

Vido et al., 1993:

60 overvægtige børn blev delt i 2 grupper, og fulgte derefter en diæt med et normalt energiindhold i 2 måneder. Den ene gruppe på 30 børn indtog dagligt 2 gram glukomannan, mens den anden gruppe på 30 børn indtog placebo. Børnene i begge grupper tabte sig, men der var ikke forskel på vægttabet mellem grupperne (målt i % overvægt), ligesom der heller ikke var nogen signifikant forskel på mæthedsfølelsen mellem de to grupper.

Gruppe

% overvægt, start

% overvægt, slut

Glukomannan

49.5±18.3

46.1±18.7

Placebo

43.9±19.7

41.7±18.0

Livieri et al., 1992:

53 overvægtige børn blev delt i to grupper som i 4 måneder skulle følge en afbalanceret diæt. Den ene gruppe på 23 børn skulle i kombination med diæten indtage 2-3 gram glukomannan dagligt, mens den anden gruppe på 30 børn fungerede som kontroller ved blot at følge diæten. Forsøget var altså ikke placebo-kontrolleret og desuden heller ikke dobbeltblindt. Man fandt, at børnene der havde fået glukomannan tabte sig signifikant mere, end børnene der ikke fik glukomannan (Livieri et al, Sood et al).

Vita et al., 1992:

I dette forsøg varende 3 måneder blev 50 svært overvægtige patienter sat på en energireduceret diæt, hvor kvinderne fik 1000 kcal/dag og mændene fik 1300 kcal/dag. Deltagerne var delt i to grupper bestående af hver 25 personer. Den ene gruppe fik sammen med diæten også 4 gram glukomannan dagligt fordelt på 3 doser, mens den anden gruppe kun fulgte diæten. Da man efter de 3 måneder gjorde resultaterne op, viste det sig, at de 25 personer, der havde fået glukomannan sammen med diæt havde tabt sig mere end gruppen der ikke fik glukomannan (P < 0.02) (Vita et al, EFSA).

Reffo et al., 1990:

I dette dobbeltblinde forsøg, delte man 24 overvægtige personer i to grupper. Den ene gruppe supplerede i 8 uger kosten med glukomannan, mens den anden gruppe supplerede med placebo. Hver dag indtog forsøgspersonerne 1,5 gram tilskud før morgen- og aftensmaden. Efter de 8 uger havde gruppen der fik glukomannan tabt sig signifikant mere end placebogruppen (P < 0.01).

Gruppe

Startvægt, kg

Slutvægt, kg

Glukomannan

96.1±12.9

93.9±13.1

Placebo

88.2±10.2

88.7±10.6

Biancardi et al., 1989:

16 overvægtige personer i alderen 30 – 68 år skulle, i to perioder af en varighed på 2 måneder, indtage 1,5 gram glukomannan/placebo lige før morgen- og aftensmaden. Man gjorde intet noget for at reducere deltagernes energiindtag – deltagerne skulle leve som plejede. Efter 2 måneders indtagelse af gluko-mannan havde deltagerne i gennemsnit tabt sig 3,7 kg, mens tilskud med placebo ikke gav noget signifikant vægttab.

Reffo et al., 1988:

I dette enkeltblinde forsøg blev 31 personer i alderen 23 – 66 år delt i 3 grupper – A, B og C. Gruppe A skulle i 4 uger leve, som de plejede, men skulle dagligt indtage 1 gram glukomannan 1 time før tre af dagens måltider. Gruppe B skulle i de 4 uger både følge en energireduceret diæt samt indtage glukomannan efter samme procedure. Gruppe C skulle følge deres normale livsstil og indtage placebo. 10 af forsøgspersonerne meldte om en øget mæthedsfølelse ved indtagelse af glukomannan, og man fandt da også, at gruppe A og B tabte sig hhv. 1,4 og 2,4 kg, mens der ikke var noget vægttab i placebo-gruppen. Det skal dog for en god ordens skyld nævnes, at gruppe A og B vejede hhv. 10 og 20 kg mere end gruppe C, hvilket vanskeliggør sammenligning af grupperne. 

Walsh et al., 1984:

20 overvægtige kvinder blev delt i 2 grupper og skulle i 8 uger spise og motionere, som de plejede. Den ene gruppe skulle hver dag indtage 1 gram glukomannan en time før tre af dagens måltider, mens den anden gruppe skulle indtage placebo på samme måde. Flere af deltagerne meldte om øget mæthed efter indtagelse af glukomannan, men forskerne målte ikke direkte, om der var en forskel i graden af mæthed mellem grupperne. Kvinderne, som havde fået glukomannan, tabte sig markant mere end kvinderne som fik placebo (P 

Forsøg

Deltagere

Varighed

Dosis glukomannan

Resultat

Salas-Salvadó et al. (2008)

200 overvægtige personer

16 uger

3 gram + 9 gram

anden fiber

Ingen signifikant forskel i vægttab mellem glukomannan- og placebo-gruppen.

Tilskud med fiber mættede dog mere end tilskud med placebo.

Wood et al. (2007)

29 overvægtige mænd

12 uger

3 gram

Tilskud med glukomannan til en kulhydratreduceret kost medførte ikke et yderligere vægttab sammenlignet med diæten alene.

Chearskul et al. (2007)

20 personer med type II diabetes

4 uger

3 gram

Glukomannan var bedre end placebo til at sænke BMI.

Yoshida et al. (2006)

29 overvægtige personer med type II diabetes

3 uger

10 gram (i form af barer)

Ingen forskel i vægttab mellem de 4 uger hvor deltagerne indtog glukomannan, og de 4 uger hvor de ikke indtog glukomannan.

Martino et al. (2005)

40 børn

8 uger

3 gram

Hverken den energireducerede diæt eller diæten i kombination med glukomannan medførte vægttab.

Birketvedt et al. (2005)

52 overvægtige kvinder

5 uger

1,2 gram

Kvinderne i gruppen som fulgte diæt og desuden fik glukomannan tabte sig signifikant mere (P < 0.01) end kvinderne som fik placebo ved siden af diæten. Diæt + glukomannan medførte et vægttab på 3,8 kg mens diæt + placebo gav et vægttab på 2,5 kg.

Chen et al.

(2003)

22 ældre diabetikere

4 uger

3,6 gram dagligt

På trods af at deltagerne følger en energireduceret diæt, taber de sig ikke nævneværdigt. Diæt kombineret med glukomannan har minimale effekter, sammenlignet med diæt kombineret med placebo.

Gallaher et al. (2002)

21 overvægtige personer

4 uger

1,2 gram + 1,2 gram chitosan

Ingen effekt at spore ved tilskud med glukomannan.

Vuksan et al. (2000)

11 overvægtige personer

3 uger

Ca. 8-13 gram (i form af berigede kiks)

Effekten af diæt + kiks beriget med glukomannan giver ikke et større vægttab end diæt + kiks beriget med hvedeklid. Faktisk giver begge interventioner et meget begrænset vægttab.

Vuksan et al. (1999)

11 overvægtige personer

3 uger

Ca. 15 gram (i form af berigede kiks)

Nærmest samme resultat som ovenstående forsøg. Begge grupper taber sig 0,6 %.

Cairella & Marchini, (1995)

30 overvægtige kvinder

8 uger

3,8 gram

Diæt + glukomannan resulterede i et vægttab på 4,3 kg, mens diæt + placebo medførte et vægttab på 2,7 kg. Forskellen var signifikant (P = 0.0017).

Arvill et al. (1995)

63 mænd (vejende 65 – 128 kg)

4 uger

3,9 gram

Ingen effekt af glukomannan på vægten.

Vido et al. (1993)

60 overvægtige børn

8 uger

2 gram

Ingen forskel i vægttab eller mæthedsfølelse mellem glukomannan- og placebogruppen.

Vita et al. (1992)

50 overvægtige patienter

12 uger

4 gram

Diæt + glukomannan var mere effektivt end diæt + placebo mht. vægttab.

Livieri et al. (1992)

53 overvægtige børn

16 uger

3 gram

Børnene som fulgte diæt og fik glukomannan tabte sig signifikant mere end børnene der kun fulgte diæt.

Reffo et al. (1990)

24 overvægtige personer

8 uger

3 gram

Glukomannan-gruppen tabte sig 2,2 kg, mens placebo-gruppen tog 0,5 kg på.

Reffo et al (1988)

31 overvægtige personer

4 uger

3 gram

Glukomannan + normal livsstil resulterede i et vægttab på 1,4 kg. Glukomannan + diæt gav et vægttab på 2,4 kg og normal livsstil + placebo medførte intet vægttab.

Biancardi et al (1989)

16 overvægtige personer

8 uger

3 gram

Glukomannan + normal livsstil gav et vægttab på 3,7 kg, mens placebo + normal livsstil ikke gav noget signifikant vægttab.

Walsh et al. (1984)

20 overvægtige kvinder

8 uger

3 gram

Glukomannan + normal livsstil gav et vægttab på 2,5 kg, mens placebo + normal livsstil medførte en vægtøgning på 0,7 kg. Forskellen var signifikant (P < 0.005).

Som det ses viser 9 af studierne en slankende effekt af glukomannan, mens 10 ikke finder nogen signifikant effekt. Den manglende effekt i halvdelen af studierne kan muligvis forklares ved, at de har varet for kort tid, har været for små (Keithley & Swanson, EFSA), har anvendt for lille dosis glukomannan (< 3 gram) eller at glukomannan ikke er blevet indtaget lige inden måltiderne, hvilket var tilfældet i de to forsøg af Vuksan og kollegaer samt i forsøget af Yoshida og kollegaer. I forbindelse med betydning af dosis er det dog interessant, at forsøget af Birketvedt viste en effekt af kun 1,2 gram glukomannan. Hvad angår betydningen af tilskudsperiodens varighed kan man også undre sig over, at det store forsøg fra 2008 varende 4 måneder ikke viste nogen signifikant effekt på vægttabet, samt at forsøgene af Birketvedt og Chearskul viste en effekt efter kun 5 og 4 ugers tilskud med glukomannan.

Da det nyeste forsøg fra 2008 også er det hidtil længste, kender man altså endnu ikke noget til langtidseffekterne (> 4 måneder) af tilskud med glukomannan, hverken hvad angår den slankende effekt eller de eventuelle bivirkninger.

Bemærk også, at alle de beskrevne forsøg har været udført på overvægtige eller fede personer, og at der indtil videre ikke findes forsøg, hvor effekten af glukomannan er testet på normalvægtige og veltrænede individer. Der er således ingen der ved, om glukomannan kan være en god ven og hjælpende hånd under et cut (Læs evt. artiklen ’Sådan cutter du ned inden sommer’ her). Det er der dog en god grund til at formode, idet glukomannan jo har vist sig at øge mætheden. Dette ser dog også kun ud til at være påvist hos overvægtige personer. Ét forsøg har undersøgt effekten af glukomannan i kombination med diæt og styrke- samt udholdenhedstræning, men her var forsøgs-personerne også overvægtige (Kraemer et al).

Bivirkninger ved glukomannan

Tilskud med glukomannan ser ikke ud til at være forbundet med nogle alvorlige bivirkninger (Sood et al), idet de fleste undersøgelser viser, at langt størstedelen af forsøgsdeltagerne fint tolerer glukomannan (Birketvedt et al, Biancardi et al, Salas-Salvadó et al, Reffo et al 1988, Reffo et al 1990, Walsh et al). Dog er der beskrevet eksempler på tynd mave, luft i maven samt diarré ved brugen af glukomannan (Sood et al, Salas-Salvadó et al, Reffo et al 1988, Reffo et al 1990, Chearskul et al, Yoshida et al, Doi). En af de gode bivirkninger er dets positive effekter på forstoppelse, hvilket beskrives i flere af undersøgelserne (Reffo et al 1988, Walsh et al, Yoshida et al, Doi). En mulig negativ effekt på optagelsen er mineraler er også undersøgt, men her ser der ikke ud til at være noget at komme efter (Doi, Yun-Hua et al).

Tilbage i 80’erne kunne glukomannan indtages i form af tabletter. Disse tabletter svulmede op, når man indtog dem, og det gav flere tilfælde, hvor tabletter satte sig fast i spiserøret (Fung, Gaudry). Dette problem er let løst i dag med anvendelsen af gelatinekapsler, hvorved glukomannan først frigøres nede i mavesækken.

Konklusion 

Kosttilskud med glukomannan har i flere forsøg vist sig at kunne øge følelsen af mæthed og medføre et vægttab. Dette skyldes glukomannans effekt til at binde vand og dermed danne en tyk gelé i mavesækken. Denne gelé giver ekstra fylde, hvilket øger mætheden. Der findes dog også en række forsøg, som ikke har kunnet påvise signifikante vægtreducerende effekter af glukomannan. Dette kan i nogle forsøg muligvis skyldes, at glukomannan ikke er blevet indtaget på de rette tidspunkter.

En meta-analyse fandt i 2008 en lille signifikant effekt ved brug af glukomannan, og i 2010 konkluderede EFSA, at glukomannan i kombination med en diæt er mere slankende end diæt alene. EFSA konkluderede desuden, at 3 gram glukomannan dagligt bør fordeles på tre doser af 1 gram og indtages med 1-2 glas vand før et måltid. Målgruppen er overvægtige voksne, og der er endnu ingen, der har undersøgt den slankende effekt af glukomannan på veltrænede individer. Overvejer man at benytte glukomannan, ser det ikke ud til, at man skal bekymre sig om ubehagelige bivirkninger. Der er nemlig kun meldt om milde gener såsom tynd mave og oppustethed. 

Relaterede artikler

Prøv slankepiller med glucomannan – bestil her
Alli slankepiller – læs om Alli her
Slankepiller med efedrin – læs om efedrin her
 

Referencer:

Arvill & Bodin: Effect of short-term ingestion of konjac glucomannan on serum cholesterol in healthy men, Am J Clin Nutr, 61:585-9, 1995.

Biancardi et al: Glucomannan in the treatment of overweight patients with osteoarthrosis, Curr Ther Res, 46:908-12, 1989.

Birketvedt et al: Experiences with three different fiber supplements in weight reduction, Med Sci Monit, 11(1):15-18, 2005.

Cairella & Marchini: Evaluation of the action of glucomannan on metabolic parameters and on sensation of satiation in overweight and obese patients, Clin Ter, 146:269-74, 1995.

Chearskul et al: Glycemic and lipid responses to glucomannan in Thais with type 2 diabetes mellitus, J Med Assoc Thai, 90:2150-7, 2007.

Chen et al: Konjac supplement alleviated hypercholesterolemia and hyperglycemia in type 2 diabetic subjects – a randomized double-blind trial, J Am Coll Nutr, 22:36-42, 2003.

Doi: Effect of konjac fibre (glucomannan) on glucose and lipids, Eur J Clin Nutr, 49(suppl 3):190-7, 1995.

EFSA (European Food Safety Authority): EFSA Journal; 8(10):1798, 2010.

Fung: Glucomanna diet tablets, Med J Aust, 140(6):350, 1984.

Gallaher et al: A Glucomannan and chitosan fiber supplement decreases plasma cholesterol and increases cholesterol excretion in overweight normocholesterolemic humans, J Am Coll Nutr, 21(5):428-33, 2002.

Gallaher et al: Cholesterol reduction by glucomannan and chitosan is mediated by changes in cholesterol absorption and bile acid and fat excretion in rats, J Nutr, 130:2753-2759, 2000.

Gaudry: Glucomanna diet tablets, Med J Aust, 142(3):204, 1985.

Jie & Shu-Sheng: Comparison of hypolipidemic effect of refined konjac meal with several common dietary fibers and their mechanisms of action, Biomed Environmental Sci, 10(1):27-37, 1997.

Kraemer et al: Effect of adding exercise to a diet containing glucomannan, Metabolism, 56(8):1149-58, 2007.

Keithley & Swanson: Glucomannan and obesity: a critical review, Altern Ther Health Med, 11(6):30-4, 2005.

Kiriyama et al: Effect of purification and cellulase treatment on the hypocholesterolemic activity of crude konjac mannan, J Nutr, 102(12):1689-1698, 1972.

Livieri et al: The use of highly purified glucomannan-based fibers in childhood obesity, Ped Med Chir, 14:195-8, 1992.

Martino et al: Effect of dietary supplementation with glucomannan on plasma total cholesterol and low density lipoprotein cholesterol in hypercholesterolemic children, Nutr Metab Cardiovasc Dis, 15:174-80, 2005.

Pittler & Ernst: Dietary supplements for body-weight reduction: a systematic review, Am J Clin Nutr, 79:529-36, 2004.

Quazi et al: Effect of dietary fiber on hypercholesterolemia induced by dietary PCB or cholesterol in rats, J Nutr, 113:1109-1118, 1983.

Reffo et al: Double-blind evaluation of glucomannan versus placebo in postinfarcted patients after cardiac rehabilitation, Curr Ther Res, 47(5):753-758, 1990.

Reffo et al: Glucomannan in hypertensive outpatients: Pilot clinical trial, Curr Ther Res, 44(1):22-27, 1988.

Rogovik et al: Pharmacotherapy and weight-loss supplements for treatment of paediatric obesity, Drugs, 70(3): 335-346, 2010.

Salas-Salvadó et al: Effect of two doses of a mixture of soluble fibres on body weight and metabolic variables in overweight or obese patients: a randomized trial, Br J Nutr, 99:1380-1387, 2008.

Scalfi et al: Effect of dietary fiber on postprandial thermogenesis, Int J Obes, 11(suppl 1):95-99, 1987.

Sood et al: Effect of glucomannan on plasma lipid and glucose concentrations, body weight, and blood pressure: Systematic review and meta-analysis, Am J Clin Nutr, 88:1167-75, 2008.

Venter et al: Comparison between physiological effects of konjac-glucomannan and propionate in baboons fed “Western” diets, J Nutr, 120(9):1046-53, 1990.

Vido et al: Childhood obesity treatment: double blinded trial on dietary fibers (glucomannan) versus placebo, Paediatr Paedol, 28:133-6, 1993.

Vita et al: Chronic use of glucomannan in the dietary treatment of severe obesity, Minerva Med, 83(3):135-9, 1992.

Vuksan et al: Beneficial effects of viscous dietary fiber from konjac-mannan in subjects with insulin resistance syndrome, Diabetes Care, 23:9-14, 2000.

Vuksan et al: Konjac-mannan (glucomannan) improves glucemia and other associated risk factors for coronary heart disease in type 2 diabetes. A randomized controlled metabolic trial, Diabetes Care, 22(6):913-9, 1999.

Walsh et al: Effect of glucomannan on obese patients: a clinical study, Int J Obes, 8:289-93, 1984.

Wood et al: Effects of carbohydrate-restricted diet with and without supplemental soluble fiber on plasma low-density lipoprotein cholesterol and other clinical markers of cardiovascular risk, Metab Clin Exp, 56:58-67, 2007.

Yoshida et al: Effect of plant sterols and glucomannan on lipids in individuals with and without type II diabetes, Eur J Clin Nutr, 60:529-37, 2006.

Yun-Hua et al: Influences of refined Konjac meal on the levels of tissue lipids and the absorption of four minerals in rats, Biomed Environmental Sci, 3(3):306-14, 1990.