colourpills02

Videnskaben om kosttilskuddet AAKG?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

I en tidligere artikel har vi set på effekten af arginintilskud. I denne artikel tilbage fra august 2011, blev der omtalt en længere række forsøg, herunder forsøg med arginin-alfaketoglutarat (AAKG).

Siden da er der kommet resultater fra nogle nye studier omhandlende effekten af AAKG, hvorfor vi i denne artikel specifikt vil se på effekten af kosttilskud med stoffet arginin-alfaketoglutarat, der bl.a. findes i en række NO-produkter. 

Teori: Hvordan virker AAKG?

Det menes, at kosttilskud med arginin og AAKG kan øge dannelsen af NO (nitrogenoxid), idet NO dannes i blodkarrenes vægge ud fra arginin. NO er en vasodilator, hvilket betyder, at stoffet får blodkarrene til at udvide sig. En udvidelse af blodkarrene medfører en øget blodtilførsel til de arbejdende muskler, hvilket også resulterer i, at flere næringsstoffer og mere ilt føres til musklerne, samt at flere affaldsstoffer fjernes fra musklerne (1, 2, 3). Når der tilføres flere næringsstoffer til musklerne, kan det tænkes, at proteinsyntesen stimuleres yderligere, hvilket i sidste ende måske øger muskelvæksten og styrken. Dette er nogenlunde teorien bag diverse AAKG- og NO-produkter. Men én ting er markedsføring baseret på fysiologiske teorier, noget andet er resultater fra videnskabelige forsøg. Og hvad viser disse så? Studierne på området tegner et noget broget billede. Der er en række undersøgelser, der hvertfald ikke støtter ideen om, at kosttilskud med arginin og AAKG skulle udvide blodkarrene og øge blodtilførslen til musklerne (2, 3), og det kan altså endnu ikke konkluderes, at arginin stimulerer NO-produktionen og dermed forbedrer præstationsevnen under styrketræning (1, 4, 5). Et dobbeltblindt forsøg fra 2011 undersøgte effekterne på kredsløbet af 7 dages kosttilskud med 12 gram NO2 Platinum (indeholdende AAKG) i forbindelse med styrketræning. Forsøget blev udført på 24 fysisk aktive og unge mænd, som havde styrketrænet tre gange om ugen i minimum et år op til forsøget. Før og efter de 7 dages tilskud udførte deltagerne 3 sæt preacher curl i maskine med 15 gentagelser ved en belastning på 70 – 75 % af deres 1RM. Forsøget viste, at pulsen og blodtrykket steg lige efter arbejdet, hvilket ikke er overraskende, men at der ikke var nogen forskel i stigningen mellem gruppen der havde fået AAKG og gruppen der havde fået placebo. Samme resultat fandt man på blodgennemstrømningen i overarmsarterien. Den øgede blodgennemstrømning skyldtes således de 3 sæt preacher curl, og der var ingen ekstra effekt ved kosttilskud med AAKG.

Vi har nu set på arginin, men hvorfor vælger man, at sætte arginin sammen med alfa-ketoglutarat? Skulle det være endnu bedre? Det er gjort for yderligere at forbedre præstationsevnen ved at øge stofskiftets produktion af energi (1). Alfa-ketoglutarat indgår i en del af muskelcellernes energistofskifte kaldet citronsyrecyklus, og kan derfor måske øge energiproduktionen (1). Dertil kommer nogle undersøgelser på rotter, der antyder positive effekter af alfa-ketoglutarat på proteinmetabolismen (6). Men holder alle disse teorier så også i virkeligheden? Præsterer man bedre efter at have taget kosttilskud med AAKG?

Jeg har kunnet opstøve i alt 4 undersøgelser, hvor forsøgspersonerne har fået kosttilskud med AAKG i forbindelse med træning. Dem vil vi nu gå lidt i dybden med for at blive klogere på, om AAKG virker. 1 af forsøgene har undersøgt, hvordan 8 ugers kosttilskud med AAKG påvirker muskelstyrken, kropskompositionen samt den anaerobe præstationsevne. 2 af forsøgene har undersøgt, hvordan en enkelt dosis AAKG påvirker muskelstyrken og muskeludholdenheden, og det sidste forsøg har undersøgt effekten af kreatin i kombination med AAKG. Lad os starte med at se på det første humane forsøg, der undersøgte den præstationsfremmende effekt af AAKG. 

Campbell m.fl., 2006 – 8 ugers kosttilskud med AAKG i kombination med styrketræning

Resultaterne fra det første forsøg (6), hvor man undersøgte effekten af AAKG i forbindelse med styrketræning, blev offentliggjort i 2006. 35 midaldrende mænd blev delt i to grupper – en gruppe der modtog AAKG og en gruppe der modtog placebo. Mændene blev betegnet som trænede, idet de havde styrketrænet systematisk i mere end 1 år. I 8 uger skulle deltagerne følge et periodiseret splitprogram med to ugentligt overkropstræninger og to ugentlige underkropstræninger. 4 kapsler med AAKG/placebo blev indtaget på tom mave 3 gange dagligt (en halv time inden morgenmad, 1 time før frokost samt sidst på eftermiddagen). Den totale dagsdosis var 12 gram (6 gram arginin og 6 gram alfa-ketoglutarat). Før forsøget startede, midtvejs i forsøget samt efter de 8 ugers træning målte forskerne deltagernes 1RM i bænkpres, deres samt deres præstationsevne under en muskeludholdenhedstest og en anaerob test.  

Forsøget viste, at gruppen, der i de 8 uger havde suppleret kosten med AAKG, var steget mere end placebogruppen i 1RM i bænkpres (P = 0.03). Muskeludholdenhedstesten, bestående af 50 repetitioner i leg extension, viste ingen præstationsfremmende effekt af AAKG. Der var heller ingen effekt af AAKG på kropskompositionen. Så på trods af at deltagerne der fik AAKG, blev stærkere i bænkpres, var deres muskelmasse ikke steget i løbet af de 8 uger. Hvad angår den anaerobe præstationsevne fandt man, at deltagerne i AAKG-gruppen, sammenlignet med placebo-gruppen, præsterede bedre.  Blodprøver viste ingen tegn på, at kosttilskud med AAKG i 8 uger skulle have nogle negative effekter på helbredet, og ingen af forsøgsdeltagerne meldte om bivirkninger.

Resultaterne fra dette forsøg taler altså for brugen af AAKG i forbindelse med styrketræning. Desværre er forsøgets resultater ikke blevet bekræftet i forsøg af andre forskere. Forsøget er desværre også det eneste der hidtil har undersøgt, hvordan længerevarende kosttilskud (8 uger) med AAKG påvirker styrke og muskeludholdenhed.

Effekten af en enkelt dosis AAKG inden et træningspas på muskelstyrke og muskeludholdenhed er dog blevet undersøgt i 2 forsøg. Lad os se hvad disse forsøg viste. 

Greer & Jones, 2011 – Effekten af akut indtagelse af AAKG på muskeludholdenhed hos unge trænede mænd

Det første forsøg blev offentliggjort i 2011 og blev udført på 12 trænede unge mænd (7). I dette forsøg betød ”trænet”, at deltagerne havde mere end 2 års erfaring med styrketræning, at de, i det halve år op til forsøgets start, havde trænet minimum 2 gange om ugen samt at de kunne tage mindst 10 chin-ups uden hjælp. De 12 trænede unge mænd udførte to forsøg. Forsøgene var bygget op sådan, at de ankom til laboratoriet, hvorefter de indtog 3,7 gram AAKG / placebo hhv. 4 timer og en halv time før, de skulle udføre 3 sæt chip-ups, reverse chin-ups samt push-ups – alle til failure. I mellem hvert sæt var der en restitutionsperiode på 3 minutter. Forskerne registrerede antallet af gentagelser i alle sæt. Det næste forsøg blev udført en uge efter og foregik på præcis samme måde. Den eneste forskel var, at de denne gang indtog det andet tilskud. De der første gang fik AAKG fik anden gang placebo og omvendt.  

Deltagerne måtte ikke udføre overkropstræning 72 timer inden forsøgene og underkropstræning 48 timer inden forsøgene. Ligeledes måtte de ikke indtage koffein på selve forsøgsdagene, ligesom aerobt arbejde på selve dagen heller ikke var tilladt.

Forsøget viste, at kosttilskud med AAKG ingen præstationsfremmende effekt havde. Faktisk præsterede deltagerne dårligere efter indtagelse af AAKG end efter indtagelse af placebo. Det samlede antal gentagelser for alle 3 øvelser var således lavere efter indtagelse af AAKG end efter indtagelse af placebo (P = 0.05). Et overraskende resultat, som ikke ligefrem taler for at indtage AAKG inden man giver sig i kast med vægtene. Lad os se om det andet forsøg, hvor AAKG blev indtaget lige inden et træningspas, viste samme resultat. 

Wax m.fl., 2012 – Effekten af akut indtagelse af AAKG på muskelstyrke og muskeludholdenhed

Forsøgsdeltagerne i dette forsøg var 16 unge og raske mænd. 8 af mændene indgik i gruppen af trænede mænd, idet de, i det foregående halve år, havde styrketrænet minimum 2 gange ugentligt. De 8 resterende mænd udgjorde gruppen af utrænede mænd, og disse havde ikke styrketrænet i de foregående 3 år.

Deltagerne mødte, ligesom i det andet forsøg, op i laboratoriet 2 gange adskilt af en uge. Op til begge testdage måtte deltagerne ikke indtage koffein og alkohol i 24 timer og skulle holde sig fra hård fysisk aktivitet i 48 timer. Efter at være ankommet til laboratoriet indtog deltagerne 3 gram AAKG eller placebo og slappede derefter af i 45 minutter. Dernæst blev deres 1RM bestemt i bænkpres, og efter 3 minutters pause skulle de tage så mange gentagelser i bænkpres som muligt med en belastning på 60 % af 1RM. Så fik de igen en lille pause, hvorefter de udførte det samme for benpres. 7 dage efter dette styrkearbejde mødte forsøgspersonerne igen op i laboratoriet for at udføre samme arbejde. Eneste forskel var, ligesom i forsøget fra 2011, at de forinden havde indtaget det tilskud, de ikke indtog første gang.

Heller ikke i dette forsøg fandt man nogen præstationsfremmende effekt ved at indtage AAKG lige inden træning. Hverken hos de trænede eller hos de utrænede havde de 3 gram AAKG nogen effekt på styrken eller udholdenheden i bænkpres og benpres. Der var desuden ingen bivirkninger forbundet med indtagelsen af AAKG.

Der ser altså ikke ud til at være nogen effekt at hente ved at indtage en enkelt dosis AAKG lige inden træning. Noget kunne dog tyde på, at AAKG skal indtages dagligt over en længere periode før effekten træder frem, jf. forsøget af Campbell og kolleger fra 2006. Det kan også være, at 3 – 4 gram AAKG ikke tilstrækkeligt til at give en effekt, men at man skal op i nærheden af 12 gram, som i forsøget fra 2006.

Vi vil nu se på et sidste forsøg, der har undersøgt den præstationsfremmende effekt af AAKG. Forsøget blev offentliggjort i 2008, men adskiller sig markant fra de andre forsøg, idet AAKG blev indtaget i kombination med alverdens andre stoffer.  

Little m.fl., 2008 – Effekten af AAKG i kombination med kreatin mm.

35 unge og moderat aktive mænd blev tilfældigt delt i 3 grupper, der i 10 dage skulle indtage forskellige kosttilskud. Gruppe 1 skulle indtage kosttilskuddet Xpand Nitric Oxide Reactor som bl.a. indeholder kreatin, AAKG, glutamin, taurin, BCAA og mellemlange fedtsyrer (0,1 gram kreatin og 0,075 gram AAKG/kg kropsvægt/dag). Gruppe 2 skulle indtage kreatin (0,1 gram/kg kropsvægt/dag), og gruppe 3 skulle indtage placebo.

Før de 10 dages tilskud startede, målte man de unge mænds kropskomposition samt testede, hvor mange gentagelser de kunne tage med 70 % af deres 1 RM i 3 sæt bænkpres (i maskine). Man testede også deres fysiske formåen under tre anaerobe tests, hvor de skulle træde maksimalt igennem i 30 sekunder på en ergometercykel. Samme tests blev udført efter de 10 dages tilskud. Deltagerne skulle holde sig fra koffein, fysisk aktivitet samt mad og drikke i hhv. 48, 24 og 3 timer før forsøgene.

Hvis AAKG har en præstationsfremmende effekt, så må vi forvente, at kosttilskud med AAKG + kreatin forbedrer præstationsevnen endnu mere end kreatin alene. Men selvom forsøget skulle visse et sådant resultat, ligger den ikke lige til højrebenet at konkludere, at den ekstra effekt skyldtes AAKG. Vi skal jo huske på, at Xpand-kosttilskuddet også indeholdte en lang række andre stoffer, og mange flere end der her er nævnt. Men hvad viste forsøget så?

Både gruppen der fik Xpand-kosttilskuddet og gruppen der fik kreatin øgede antallet af gentagelser i bænkpres med 12 %, så her var der ingen ekstra effekt af AAKG eller de andre indholdsstoffer. I den anaerobe test på cykel var det dog kun Xpand-kosttilskuddet, som havde en præstationsfremmende effekt, hvilket muligvis skyldtes AAKG. Værd at nævne er det, at man i forsøget af Campbell og kolleger fra 2006 fandt samme effekt. De 10 dages kosttilskud med AAKG (i form af Xpand-tilskuddet) havde ingen effekt på kropskompositionen og var heller ikke forbundet med nogen bivirkninger. Og apropos bivirkninger, så lad os se på disse, og om det evt. kan have negative effekter på helbredet at benytte kosttilskud indeholdende arginin-alfa-ketoglutarat.

Bivirkninger og sikkerhed

I litteraturen kan man læse om tre tilfælde, hvor personer, efter at have indtaget NO-produkter (bl.a. NO2-Platinum og NO-Xplode) indeholdende AAKG, har måttet en tur på hospitalet (3):

–        En 33-årig mand indtog tre NO2 Platinum-tabletter om morgenen og tre inden han drog af sted mod træningscenteret (i alt 6 gram AAKG). Under træningen bliver han svimmel, får hjertebanken og kaster op 5 gange. Han mister desuden kortvarigt bevidstheden. Da han ankommer til sygehuset har han normal puls, blodtryk, vejrtrækning og temperatur. Han klager dog over generel svimmel- og følelsesløshed, hvorfor han observeres natten over på hospitalet. Næste morgen smutter han hjem igen, idet symptomerne er forsvundet.

–        En 21-årig mand udvikler hjertebanken, og er tæt på at miste bevidstheden et øjeblik under et træningspas, hvor han forinden har taget et NO-produkt. Han bliver ligeledes observeret i et døgn, hvorefter han drager hjem.

–        En 24 årig mand ankommer til sygehuset 45 minutter efter at have taget NO-Xplode. Han klager over hovedpine og hjertebanken, men får hurtigt lov at gå efter at have fået en Panodil mod hovedpinen.

Disse 3 tilfælde kan være forårsaget af indtagelsen af NO-produkterne indeholdende AAKG, men det kan altså også have været forårsaget af en masse af andre ting. De forsøg, som artiklen her har beskrevet, tegner da også et andet billede af AAKG. Hverken kosttilskud med AAKG i 7 dage eller 8 uger har vist bivirkninger eller at påvirke resultatet af blodprøver (2, 6). Indtagelsen af en enkeltdosis AAKG inden træning eller AAKG i kombination med kreatin i 10 dage har heller ikke vist nogle bivirkninger (1, 7, 8). Dog er doser på 10 gram arginin blevet kædet sammen med ondt i maven og diarré (7), men generelt ser kosttilskud med AAKG ud til at være sikkert at benytte – hvertfald på den korte bane (< 2 måneder). 

Opsamling og konklusion

Forsøget fra 2006 viste, at kosttilskud med 12 gram AAKG i 8 uger kunne øge styrken i bænkpres og forbedre den anaerobe præstationsevne. Desværre er forsøget og dets resultaterne ikke blevet gentaget og bekræftet af andre forskergrupper. Tilførsel af en enkelt dosis AAKG (3,7 gram) inden muskelarbejde viste i et forsøg fra 2011 at hæmme præstationsevnen, mens et nyt forsøg fra 2012 ikke viste nogle præstationsfremmende effekter af 3 gram AAKG på hverken styrke eller udholdenhed i bænk- og benpres. AAKG i kombination med kreatin har, sammenlignet med kreatin alene, ikke vist sig at have ekstra effekter på antallet af gentagelser man kan tage i bænkpres ved en belastning på 70 % af 1RM.  Dog havde kombinationen af kreatin og AAKG, ligesom i forsøget fra 2006, en effekt på den anaerobe præstationsevne, hvilket ikke var tilfældet med kreatin alene.

Referencer:

(1)   Wax et al: Acute L-arginine alpha ketoglutarate supplementation fails to improve muscular performance in resistance trained and untrained men, J Int Soc Sports Nutr, 17;9(1):17, 2012.

(2)   Willoughby et al: Effects of 7 days of arginine-alpha-ketoglutarate supplementation on blood flow, plasma L-arginine, nitric oxide metabolites, and asymmetric dimethyl arginine after resistance training, Int J Sport Nutr Exerc Metab, 21(4): 291 – 299, 2011.

(3)   Prosser et al: Adverse effects associated with arginine α-ketoglutarate containing supplements, Hum Exp Toxicol, 28(5):259-262, 2009.

(4)   Álvares et al: L-arginine as a potential ergogenic aid in healthy subjects, Sports Med, 41(3):233-48, 2011.

(5)   Bescós et al: The effect of nitric-oxide-related supplements on human performance, Sports Med, 42(2):99-117, 2012.

(6)   Campbell et al: Pharmacokinetics, safety, and effects on exercise performance of L-arginine α-ketoglutarate in trained adult men, Nutrition, 22(9): 872-881, 2006.

(7)   Greer & Jones: Acute arginine supplementation fails to improve muscle endurance or affect blood pressure responses to resistance training, J Strength Cond Res, 25(7):1789-94, 2011.

(8)   Little et al: Creatine, arginine α-ketoglutarate, amino acids and medium-chain triglycerides and endurance and performance, Int J Sport Nutr Exerc Metab, 18(5):493-508, 2008.