chitosan05

Virker slankepiller med chitosan & calcium?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Dette er første artikel i en række om diverse stoffer og slankepiller, der påstås at have en slankende effekt.

Markedet for slankepiller og andre slankemidler er big business, og der findes med garanti et hav af slankemidler uden nogen nævneværdig effekt og måske endda også med alvorlige bivirkninger.

Formålet med artikelrækken er, at give dig et indblik i den videnskab der ligger bag slankeprodukterne og påstandene, og forhåbentlig gøre det lettere for dig som forbruger at skelne skidt fra kanel. Vi skal i denne artikel se på effekten af to mulige slankestrategier der begge påstås, at virke ved at hæmme optagelsen af fedt i tarmen. Først ser vi på kostfiberen chitosan og derefter på mineralet calcium.

Chitosan

Skaldyr som rejer, hummere og krabber har et exoskelet. Exoskelettet er et skelet der, i modsætning til menneskers, findes yderst og altså her afstiver skaldyrets krop. Du kan sammenligne det med rustningen på en ridder. Insekter og skaldyrs exoskelet består hovedsageligt af stoffet kitin, som også findes i svampe. Kitin er en polysakkarid opbygget af mange molekyler N-acetylglukosamin, der er et sukkerstof indeholdende en aminogruppe. Ved at modificere kitin kan man få produceret chitosan, der er positivt ladet ved fysiologisk pH. Pga. den positive ladning kan chitosan binde de negativt ladede fedtstoffer, som findes i kosten. Dette medfører, at chitosan/fedtstof-komplekserne udfælder, og fedtstofferne forhindres i at blive optaget (1, 2, 3 4). Youtub’er du ”chitosan” vil du i første hit kunne se en mand demonstrere, hvordan chitosan binder olie i vand og medfører en bundfældning.

Ved at supplere kosten med chitosan burde man altså kunne reducere fedtoptagelsen, idet en større del af fedtstofferne vil blive bundet af chitosan og dermed blive udskilt gennem fäces. Men det er altså ikke sikkert, at chitosan også kan binde fedt i tarmen, blot fordi stoffet binder fedt i et lunkent glas vand. Heldigvis er der udført en række forsøg på både dyr og mennesker, som kan afklare, hvorvidt der også er en effekt i levende organismer. Hypotesen lyder på, at 1 gram chitosan kan binde 4 – 6 gram fedt (5).

alt

Kan tilskud med chitosan reducere optagelsen af fedt?

I flere dyreforsøg har tilskud med chitosan til foderet resulteret i en øget fedtudskillelse (6, 7, 8). I de humane forsøg tegner der sig et mere broget billede. Et forsøg på unge mænd og kvinder, hvor deltagerne i 4 dage fik 2,5 gram chitosan, viste en lille øget fedtudskillelse på 1,8 gram hos mændene, mens kvinderne ikke oplevede en stigning i fedtudskillelsen (5, 9).

De 1,8 gram fedt svarer i øvrigt til en reduceret energioptagelse på 16 kcal / dag. Et lignende forsøg på 15 mænd viste, at 4 dages tilskud med 4,5 gram chitosan / dag kun medførte en øget daglig fedtudskillelse på 1,1 gram (10), og et lille forsøg fra 2002 viste slet ingen øget fedtudskillelse (11).

To andre forsøg kunne heller ikke finde en effekt på fedtudskillelsen (12, 13). Hos personer med Crohn’s sygdom samt i et forsøg, hvor chitosan blev kombineret med psyllium husk frø fandt man dog en øget fedtudskillelse (14, 15). Samlet set ser effekten på mennesker dog ud til at være minimal.

Den slankende effekt af chitosan – er den værd at tale om?

I 2005 blev en systematisk gennemgang af litteraturen omkring chitosan og vægttab offentliggjort. 14 forsøg med i alt 1071 deltagere var inkluderet i vurderingen, og da forskerne kun så på forsøgene af høj kvalitet fandt de kun en meget lille og sandsynligvis ubetydelig slankende effekt (16). 3 år senere i 2008 kom så resultaterne fra en opdateret vurdering foretaget det anerkendte Cochrane. Konklusionen var den samme (17):

There is some evidence that chitosan is more effective than placebo in the short-term treatment of overweight and obesity. However, many trials to date have been of poor quality and results have been variable. Results obtained from high quality trials indicate that the effect of chitosan on body weight is minimal and unlikely to be of clinical significance.

Samme tendens ses i konklusionerne på de forskellige oversigtsartikler, der i tidens løb er blevet udgivet:

Pittler & Ernst, 2004 (3):

Overall, the evidence suggests that there is considerable doubt that chitosan is effective for reducing body weight in humans.

Saper, 2004 (2):

Given the totality of the evidence, chitosan appears to be safe in short-term studies, but is likely ineffective for weight loss.

Rogovik & Goldman, 2009 (18):

There is some evidence that chitosan is more effective than placebo in the short-term treatment of obesity, but results obtained from high-quality trials indicate that the effect of chitosan on body weight is minimal and unlikely to of clinical significance.

Egras, 2010 (1):

… it appears as though chitosan may be effective to help aid weight loss. Because of limited data thus far, chitosan cannot be recommended at this time.

Manore, 2012 (5):

Supportive evidence is minimal. Chitosan is unlikely to produce clinically significant weight loss.

Der tegner sig et tydeligt billede. Chitosan er ikke det vidundermiddel, som det sikkert påstås at være. På overvægtige personer er effekten minimal, hvorfor man heller ikke skal forvente nogen stor effekt, hvis man benytter stoffet under et sommercut. Den slankende effekt er altså næppe værd at tale om. Vælger man alligevel at benytte chitosan, så kan man trøste sig med, at det kun er forbundet med milde bivirkninger.

Bivirkninger

Chitosan opfattes generelt som et sikkert kosttilskud på den korte bane (1, 2). Det kan dog forårsage lidt ubehag i mave-tarmsystemet, herunder luft i maven og forstoppelse (3, 5), og lider man af skaldyrsallergi, bør man holde sig fra chitosan (1, 5).

Calcium

Kalktilskud og mejeriprodukter har været i mediernes søgelys de seneste par år, bl.a. pga. påståede slankende effekter. Der er nemlig en del observationelle undersøgelser der har foreslået, at calcium måske har en direkte effekt på kroppens fedtvæv (5, 19). Personer med et højt indtag af calcium er ikke lige så ofte overvægtige eller fede som personer med et lavt calciumindtag (20), og det tyder også på, at mejeriprodukter er mere gavnlige end calciumtilskud (19, 20).

De fysiologiske mekanismer

Der er forskellige fysiologiske mekanismer, som menes at kunne forklare, hvordan et højt indtag af calcium kan påvirke kropsvægten og dellerne. Den ene mekanisme omhandler fedtcellerne, den anden går på selve fedtoptagelsen i tarmsystemet og den tredje siger, at et lavt indtag af calcium (mindre end 600 mg) muligvis øger appetitten således, at man indtager flere calciumrige fødevarer og dermed også mere energi (5).

Der er noget der tyder på, at calciumindtaget direkte påvirker om fedtcellerne helst vil lagre eller nedbryde fedt. Hormonet PTH, der virker ved at øge mængden af calcium i blodet samt hormonet calcitriol regulerer indholdet af calcium inde i kroppens celler. Et lavt indtag af calcium medfører høje niveauer af PTH og calcitriol, hvilket øger mængden af calcium inde i fedtcellerne. Dette forøgede indhold af calcium stimulerer dannelsen af fedtvæv og hæmmer nedbrydningen af fedtvæv. Et højt calciumindtag sænker derimod niveauet af PTH og calcitriol, hvilket medfører et lavere indhold af calcium i fedtcellerne, som så stimulerer nedbrydningen af fedt og hæmmer fedtlagringen (20).

Den anden mekanisme går på, at calcium kan binde fedtsyrer i tyktarmen og på denne måde hæmme optagelsen af fedt. Dette er noget, man allerede så tilbage i små forsøg fra midten af 1990’erne, og i 2009 blev resultaterne fra en dansk meta-analyse offentliggjort. Den konkluderede, at et øget indtag af calcium kan øge fedtudskillelsen gennem fäces, men at længerevarende forsøg er nødvendige for at fastslå, hvor stort potentialet rent faktisk er. Deres udregning viste, at øger man det daglige calciumindtag med ca. 1200 mg, vil man udskille ca. 5 gram ekstra fedt (21).

alt

Er der noget at hente?

I en oversigtartikel tilbage fra 2005 beskrives en række genanalyser af tidligere observationelle undersøgelser. Alle analyserne antyder, at et lavt indtag af calcium er associeret med en større tendens til overvægt og fedme sammenlignet med et calciumindtag, der lever op til det anbefalede. Disse observationelle undersøgelser kan dog ikke fastslå en årsagssammenhæng – altså at det lige netop er det lave calciumindtag der forårsager den større tendens til overvægt. Der kan være et hav af andre faktorer der spiller ind. Personer som indtager meget calcium og spiser mange mejeriprodukter spiser måske mindre fastfood, drikker måske mindre alkohol, tager måske oftere trappen osv. (20).

Flere forskergrupper har på det seneste analyseret litteraturen omkring calcium og kropsvægt. En analyse af 7 randomiserede kliniske undersøgelser inkluderende i alt 600 overvægtige eller fede individer fandt en lille men signifikant vægtreduktion som følge af calciumtilskud. Tilskud med 1000 mg calcium gav, over 6 måneder et vægttab på ca. 1 kg (19, 22). Effekten på overvægtige ser altså ud til at være lille, og må formodes at være endnu mindre på normalvægtige, hvorfor vi sandsynligvis ender ret langt nede i småtingsafdelingen.

Hvad kan man gøre i praksis?

I forsøget på at øge calciumindtaget nytter det ikke noget at vælte sig i fede oste og piskefløde. Derimod er det måske ikke helt tosset at erstatte nogle af de gængse proteinkilder med fedtfattige mejeriprodukter under en slankekur og generelt sørge for at få tilstrækkeligt med calcium. Man skal dog overhovedet ikke forvente at dette vil få kiloene til at rasle af, men det kan måske give en lille ekstra effekt under en slankekur. De officielle anbefalinger lyder på 800 mg dagligt for både mænd og kvinder, men et indtag på helt op til 2500 mg kan fint tolereres (23).

Referencer

(1)   Egras et al: An evidence-based review of fat modifying supplemental weight loss products, J Obes, 2010.

(2)   Saper et al: Common dietary supplements for weight loss, Am Fam Physician, 70:1731-38, 2004.

(3)   Pittler & Ernst: Dietary supplements for body-weight reduction: a systematic review, Am J Clin Nutr, 79:529-36, 2004.

(4)   Herber: Herbal preparations for obesity: are they useful?, Prim Care, 30(2):441-63, 2003.

(5)   Manore: Dietary supplements for improving body composition and reducing body weight: Where is the evidence?, Int J Sport Nutr Exerc Metab, 22(2):139-54, 2012.

(6)   Zhang et al: Dietary chitosan improves hypercholesterolemia in rats fed high-fat diets, Nutr Res, 28(6):383-90, 2008 (abstract).

(7)   Sumiyoshi & Kimura: Low molecular weight chitosan inhibit obesity induced by feeding a high-fat diet long term in mice, J Pharm Pharmacol, 58(2):201-7, 2006 (abstract).

(8)   Gallaher et al: Cholesterol reduction by glucomannan and chitosan is mediated by changes in cholesterol absorption and bile acid and fat excretion in rats, J Nutr, 130(11): 2753-9, 2000.

(9)   Gades & Stern: Chitosan supplementation and fat absorption in men and women, J Am Diet Assoc, 105(1):72-7, 2005 (abstract).

(10) Gades & Stern: Chitosan supplementation and fecal fat excretion in men, Obes Res, 11:683-688, 2003.

(11) Gades & Stern: Chitosan supplementation does not affect fat absorption in healthy males fed a high-fat diet, a pilot study, Int J Obes Relat Metab Disord, 26(1):119-22, 2002.

(12) Gallaher et al: A glucomannan and chitosan fiber supplement decreases plasma cholesterol and increases cholesterol excretion in overweight normocholesterolemic humans, J Am Coll Nutr, 21(5):428-33, 2002 (abstract).

(13) Guerciolini et al: Comparative evaluation of fecal fat excretion induced by orlistat and chitosan, Obes Res, 9(6):364-7, 2001 (abstract).

(14) Tsujikawa et al: Supplement of a chitosan and ascorbic acid mixture for Crohn’s disease: a pilot study, Nutrition, 19(2):137-9, 2003 (abstract).

(15) Barosso Aranda et al: Efficacy of a novel chitosan formulation on fecal fat excretion: a double-blind, crossover, placebo-controlled study, Med, 33(1-4):209-225, 2002 (abstract).

(16) Mhurchu et al: Effect of chitosan on weight loss in overweight and obese individuals: a systematic review of randomized controlled trials, Obes Rev, 6(1):35-42, 2005 (abstract).

(17) Jull et al: Chitosan for overweight or obesity, Cochrane Database Syst Rev, 16(3), 2008.

(18) Rogovik & Goldman: Should weight-loss supplements be used for pediatric obesity?, Can Fam Physician, 55(3):257-9, 2009.

(19) Astrup: Calcium for prevention of weight gain, cardiovascular disease, and cancer, Am J Clin Nutr, 94(5):1159-60, 2011.

(20) Schrager: Dietary calcium intake and obesity, J Am Board Fam Pract, 18:205-210, 2005.

(21) Christensen et al: Effect of calcium from dairy and dietary supplements on faecal fat excretion: a meta-analysis of randomized controlled trials, 10(4): 475-86, 2009.

(22) Onakpoya et al: Efficacy of calcium supplementation for management of overweight and obesity: systematic review of randomized clinical trials, Nutr Res, 69(6):335-43, 2011 (abstract).

(23) Nordic Nutrition Recommendations 2004.