tumsb

ESWT – Extracorporeal Shock Wave Technology

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Eller historien om hvordan jeg – IGEN – fik bekræftet mine værste fordomme om det offentlige usundhedssystem... 

 

PROLOG: 

Historien starter for snart mange år siden i de tidlige 90´erne, hvor min højre skulder begyndte at volde mig kvaler.

Diverse indforskrevne eksperter i den offentlige sektor gættediagnosticerede straks tilstanden som en uspecifik kronisk irritationstilstand udløst af træning, men undersøgte mig naturligvis traditionen tro overhovedet IKKE.

Hverken første, anden eller tredje gang.

I de følgende år trænede jeg derfor med indlagte pauser og stor forsigtighed, men rigtig god blev den højre skulder aldrig igen, og jeg slog mig til tåls med, at der nok rent faktisk var tale om en slags kronisk irritationstilstand, som alle de kloge fysiurger, overlæger og rheumatologer med bind for øjnene og alle træningsfordommene mobiliseret havde gættet sig til, og som jeg måtte lære at leve med, – formen var jo trods alt ganske god alligevel!

I begyndelsen af marts 2011 vågner jeg imidlertid med ulidelige smerter og kan slet ikke bevæge armen.

Efter glimrende råd fra den venlige og idrætskompetente læge i ejendommen, bestilte jeg tid hos myten skulder-Jensen den følgende dag, og fik også lige en tid hos min nye kvindelige læge en time tidligere for at få noget midlertidigt smertestillende og en henvisning til idrætsklinikken på Bispebjerg.

Trunten viste sig dog at være komplet talentløs, og ville hårdt presset tilbyde mig en recept på IPREN,  – stærkere midler ”anvendte hun ikke på klinikken” bedyrede matronen, – og en henvisning til en sportsklinik kunne heller ikke materialiseres.

Og så lignede hun den tomhjernede marxistiske skrigeskinke Anne-Marie Helger, hvilket heller ikke hjalp på den mellemfolkelige forståelse eller min til tider betydelige misogynistiske tilgang til tilværelsen.

Efter et høfligt FUCK-YOU forlod jeg – for stedse – madammens i øvrigt totalt tomme konsultation og gik lidt længere ned ad gaden til den verdensberømte ”skulder-Jensen”, der angiveligt er den eneste nord for alperne, der kan lægge en binyrebark indsprøjtning mere præcist pr. øjemål end dem, der anvender ultralydsvejledt injektion.

Som min nye glimrende praktiserende læge formulerer det, så er det ”guds hånd, der fører nålen”, når Jensen går i krig.

Skulder-Jensen viste sig at være en yderst kompetent ældre gentleman, der høfligt undskyldte de 60 sekunders forsinkelse i forhold til den aftalte mødetid med en vigtig opringning fra en akut patient!!!!

Ikke just noget man er vant til som patient i DK, hvor man kan afsætte halve og hele dage på en skadesstue eller et ambulatorium i offentligt regi.

Jensen – viste det sig – diagnosticerede på få minutter tilstanden som værende kronisk calcific tendinitis, dvs. forkalkninger i rotatormanchettens sene eller sener, hvorfra nogle af de knivskarpe kalkkrystaller så havde fundet vej ind i slimsækken i skulderen – bursaen – og fremprovokeret et galoperende akut tilfælde af bursitis calcarea!

Som oftest sidder forkalkningerne som i mit tilfælde i supraspinatus, men også infraspinatus, teres minor og subscapularis kan rammes af forkalkninger.

Årsagen til calcific tendinitis kendes ikke, men det har INTET med træning at gøre, – faktisk rammes kvinder mellem 40 og 60 med stillesiddende arbejde oftest.

Tag den Jørgen!

Jensen forklarede omhyggeligt, at han ”kun” kunne få bugt med min akutte bursitis, men at den underliggende kroniske tilstand – calcific tendinitis – ikke reagerer på binyrebark injektioner.

På det tidspunkt skulle jeg bare af med de ubærlige smerter, som Jensen beskrev som værende i niveau med akut nyre/galdesten eller en blodprop i hjertet, og manden indgød så stor tillid og optrådte med en så imponerende underspillet autoritet, at han kunne have fået lov til at nappe min blindtarm, hvis han havde bedt om den!

Nuvel, Jensen svingede nålen og prikkede mig lynhurtigt 4 steder, – og det var så det!

Mirakuløst forsvandt de akutte ulidelige smerter ret hurtigt og bevægelighed og smerteniveau kom tilbage til status quo i løbet af 48 timer.

Min usædvanligt kompetente nye praktiserende læge synes lige som Skulder-Jensen, at vi denne gang skulle til bunds i sagen og sendte mig til både ultralydsscanning og røntgen af skulderen for at få en stærkt forsinket, meget udansk og derfor ikke gættebaseret diagnose af mine mangeårige problemer.

Jensen havde naturligvis 100% ret!

Af både røntgenbillederne og ultralydsscanningen fremgik det med dramatisk tydelighed, at jeg inde i senen til supraspinatus, et par cm fra vedhæftningen på overarmsknoglen, havde to delvist sammenhængende ca. 15 mm/stk. store aflejringer af calcium appatit, der mest af alt lignede et par pænt voksne marmorkugler!

Det giver alvorlige problemer og smerter fordi:

1: Selve materialet – calcium appatit – er ekstremt lokalirriterende.

2; Kalkudfældningerne i senen tvinger senens fibre fra hinanden og det gør modbydeligt av.

3: Forkalkningerne fylder voldsomt op i det meget begrænsede rum, hvor den kraftigt fortykkede supraspinatus skal passere under akromion, når armen abduceres, og afklemmes derfor mellem skulderloft/bursa, som senen ellers under normale forhold lige akkurat kan passere under!

Resultatet for mit vedkommende – udover kraftige smerter – var indskrænket bevægelighed pga. ”impingement” og til sidst også synlig atrofi af dele af skuldermuskulaturen!

Hvorfor senen ikke var blevet slidt over for mange år siden, kan ingen forklare, men udover de ret nasty forkalkninger, så konstateredes hele rotatormanchetten i fineste form, – go figure!

Overlægen på klinikken forklarede utålmodigt – som mange efter ham – at den eneste option naturligvis var operation, hvilket igen blev bekræftet efterfølgende af ortopædkirurgen på Bispebjerg Hospitals Sportsklinik, hvor man desuden oplyste, at det i 70% af alle tilfælde også ville indebære et forsøg på at sy senen på igen, når man ”havde skåret det væk, som man ikke kunne lide at se på”, – for så vidt man overhovedet kunne finde og skære sig vej frem til forkalkningerne!

Sammen med forkalkningerne fjerner man med dansk teknik også masser af udmærket senevæv, så i reglen er der efterfølgende ikke ret meget af senen tilbage, hvorfor man må forsøge at genforankre de sørgelige rester efter indgrebet, selvom der teknisk set og oprindeligt ikke var tale om nogen ruptur/overrivelse!

Desværre indebærer dette også en betydelig risiko for, at man slet ikke kan sy senen på igen, fordi den ofte ender med at blive så kort, at den simpelthen ikke længere vil kunne nå forankringsstedet på overarmsknoglen.

Alle spørgsmål til teknik, åben vs. kiggeroperation, henvisninger til 50-60 videnskabelige forsøg med ESWT og Needling & Lavage, der havde vist gode resultater, blev affejet med et:

alt

”Det har du ikke forstand på”  alt 

”Det er svindel og humbug”

”Det virker ikke”!

Således illumineret måtte det offentlige usundhedssystem og mine veje jo naturligvis skilles…..

ESWT 

For år tilbage kunne man kun fjerne nyresten operativt, men nu fjernes de fleste med chockbølgebehandlinger, hvor stenen(e) fragmenteres/knuses, hvorefter resterne forlader kroppen med urinen.

alt

Samme principielle teknik anvendes i dag med ESWT på en stor række tilstande lige fra springerknæ, inflammerede akillessener, andre irritationstilstande i sener, knoglebrud, der ikke vil hele, – ja, sågar gamle mænd med sukkersyge, der har problemer med hydraulikken, er blevet gjort kampklare igen med ESWT-behandling i både Israel, USA og surprise-surprise DANMARK!

Udover den rent mekaniske påvirkning, som man kender det fra behandlingen af nyresten, så er man nemlig først nu så småt ved at forstå de mange andre ting ESWT også kan og gør.

ESWT kan man populært kalde fokuseret chokbølge behandling, – ikke at forveksle med de langt billigere hydrauliske hamre nogle fysioterapeuter bruger, og som lidt misvisende kaldesfor RSWT. Udover at behandlingen med disse er radierende, dvs. effekten aftager voldsomt med afstanden fra apparatets kontaktflade på huden til det område man ønsker at ramme, og at huden og alt det mellemliggende væv traumatiseres mere og helt unødvendigt, så er der teknisk set slet ikke tale om egentlige chokbølger.

alt

alt

I modsætning til den mekaniske påvirkning af stemplet i RSWT-apparatet, kan ægte ESWT fokuseres til den ønskede dybde og position, således at de chokbølger, som de mange piezo-elektriske elementer producerer, overhovedet ikkegenerer hverken hud eller vævet over det ønskede behandlingssted.

Faktisk en ret besynderlig fornemmelse, der bedst kan beskrives som en usynlig knivskarp pincet, der dybt nede i vævet ”bider” det helt rigtige sted.

Det gør ondt, men det er nødvendigt, – og slet ikke nær så ondt, som RSWT.

Forudsætningen for, at ESWT kan virke som tiltænkt, når det er så fokuseret, er naturligvis, at behandlingen foregår under ultralydsvejledning, så behandaltleren er 100% klar over, hvor chokbølgerne fokuseres og ikke behandler nærmest iblinde, og dermed ”skyder” forbi!

Det kræver så yderligere en stor ekspertise i ultralydsfortolkning, fordi resultatet og kvaliteten af fortolkningen af UL faktisk er uhyre operatør-afhængigt.

Den ekspertise besidder kun de færreste læger, men det er altafgørende, at ultralydsdiagnostisk værktøj er ved hånden, og at det betjenes af den samme person, der står for ESWT-behandlingen.

VALG AF BEHANDLER 

Efter at have downloadet adskillige hundrede sider og utallige videnskabelige studier om ESWT, og lavet min research på behandlere i ind- og udland, valgte jeg til sidst Idrætsklinik Nordic Sportscenter BSP IC i Farum, hvor overlæge og ortopædkirurg Bjarne S. Pedersen er chef, og hvor man har både flest år på bagen, mest erfaring med ESWT-behandling i Danmark og de mest moderne og i særklasse kraftigste ESWT-apparater!

Netop styrken af de genererede chokbølger er vigtig, fordi mange forsøg viser, at ikke alene er effekten dosisafhængig, men også og især intensitetsafhængig, så selv hvis man forsøger at kompensere for brugen af billigere og/eller ældre apparatur med en svagere intensitet ved at give flere og længere behandlinger, så den samlede ”dosis” bliver den samme, er resultatet markant dårligere.  

Udover de rent objektive forhold, så er det jo desuden af stor væsentlighed, når man indleder et potentielt længerevarende behandlingsforløb af et meget gammelt problem, at ”kemien” er i orden, og at kombinationen af stor faglig ekspertise og en forståelse for, at jeg altså er idiot nok til gerne at ville kunne træne på højt niveau i min alder, er til stede.

Nordic Sportscenter BSP IC cure-rate for ”kalkskuldre” og andre tilstande, som egner sig til ESWT-behandling ligger på den rigtige side af 70%, så da det operative alternativ med stor sikkerhed i bedste fald ville medføre en meget langvarig genoptræning til en tilstand, der med kirurgens egne ord aldrig ville ende med en bare nogenlunde stærk træningsegnet sene igen,  – og i værste fald forsyne mig med en totalt ubrugelig højre arm resten af livet, – synes det indlysende at gøre forsøget.

BEHANDLINGEN

Behandlingen starter hver gang med at overlæge og ortopædkirurg Bjarne S. Pedersen omhyggeligt ultralydsscanner den syge skulder – eller hvad det nu måtte være – og afmærker forkalkningernes placering omhyggeligt.alt

Herefter vælges styrke, applikatorhoved og dybde, og så går behandlingen i gang.

I mit tilfælde på fuld skrue og i lang tid pga. min notorisk høje smertetærskel, – samt med armen i 3 forskellige positioner, så der kan ”skydes” på de to 12-15mm store massive kalkansamlinger fra flest mulige vinkler.

Sædvanligvis kommer resultaterne ret hurtigt og de fleste patienter med denne lidelseer færdigbehandlede efter 6-8 behandlinger, men allerede tidligt i forløbet advarede Bjarne mig om, at da forkalkninger var ganske store, og da jeg havde haft dem i næsten 20 år, så kunne det godt være, der skulle lidt flere behandlinger til, før vi kunne bedømme med sikkerhed, om ESWT havde nogen effekt på mit problem!

De synlige forandringer efter behandlingerne kom da også hurtigere end de mere subjektive forbedringer, – sene, bursa m.m. havde jo også været kronisk syg, irriteret og fortykket i nærmest årtier, så jeg væbnede mig med tålmod, også selv efter forkalkningerne var blevet godt og grundigt synligt pulveriserede og nu nærmest lignede en ”grusgrav”, – i Bjarne´s pædagogiske billedsprog.

Modsat nyresten kan man jo desværre ikke tisse forkalkninger i en sene ud i nærmeste antikke Ming-gulvvase, så det man faktisk også gør med ESWT-behandlingen, er at forsøge på at kickstarte den proces, der hos nogle få patienter langsomt og over mange år reabsorberer forkalkningerne i det omkringliggende væv.

altDesuden revaskulariserer ESWT også vævet, der udskilles en mængde ophelende vækstfaktorer, signalstoffer m.m. – lige som knoglebrud, der nægter at hele, vokser sammen igen efter ESWT-behandlingen.

Nogle af disse ting er kun så småt begyndt at blive videnskabeligt afdækket, selvom resultaterne har været til stede længe, – man har bare ikke altid 100% forstået, hvorfor ESWT virker så godt på så mange forskellige lidelser!

Alt i alt må ESWT siges at være så epokegørende, at man forundres over, at det offentliges ”eksperter” enten ikke kender til behandlingen, eller er så rædselsslagne for, at de bliver overflødige, at de ignorerer de gode resultater denne ikke-invasive behandling har på en perlerække af lidelser hos ganske mange patienter.

Samfundsøkonomisk er det naturligvis også fuldstændigt tåbeligt, at man gerne vil betale for en meget kostbar operation, dagpenge gennem et langt forsøg på rehabilitering efter operationen, og invalidepension resten af livet, når og hvis armen bliver ubrugelig, hvilket som tidligere nævnt er en megetreel risiko ved disse operationer, men at man alligevel ikke vil forsøge først med en i sammenhængen uhyre prisbillig og ikke-invasiv behandlingsform, der i værste fald bare ikke har den ønskede effekt.

Go figure! 

RESULTATET

13 måneder efter mit første sæt røntgenbilleder, og efter at have været i gang igen med træningen inogen tid, fik jeg så – for egen regning naturligvis – igen taget identiske billeder på samme radiologiske klinik, med samme maskine og af den samme operatør.

Alt sammen for så korrekt som muligt at kunne sammenligne før- og efter resultaterne, og dermed blive bedst muligt i stand til objektivt at vurdere effekten af ESWT, – og hvor smart det ville være evt. at fortsætte behandlingen, som subjektivt havde været vellykket og allerede havde sat mig i stand til at træne igen i nogle måneder.

alt

Jeg hastede derfor hjem med cd´en fra klinikken med både de gamle og de nye billeder for at se, hvilke objektive og sammenlignelige forandringer, der var at spore i tilstanden.

Forkalkningerne var ikke blevet mindre, som jeg havde håbet, – de var sgu 100% totalt forsvundet på alle røntgenbillederne

Gone – Verschwunden!

Ret mirakuløst i betragtning af, at landets samlede offentlige fagkundskab skråsikkert havde udtalt, at operation var den eneste måde at blive forkalkningerne kvit på, og at ESWT varnoget svindel, der ikke ”virkede”!

Altså de få af ”eksperterne”, som overhovedet anede, hvad ESWT var!!!!

Check selv røntgenbillederne fra maj 2011 og juli 2012!!!!

Jeg var for første gang siden bodega-Danmark valgte den senstalinistiske stupiditets-trio dumpap-Villy, Stasi-Ole og Gucci-Helle, totalt målløs!

FREMTIDEN

Nu er jeg jo kun en stor dreng på knap 60 år, så jeg skal selvfølgelig træne tungt 30-40 år endnu, og det er pr. juli 2012 mindre usandsynligt, at det kommer til at kunne lade sig gøre, nu hvor min skulder er utroligt meget bedre end den har været på noget tidspunkt de sidste 15-20 år!

Samme skulder er medens dette skrives ”kun” 90-95%  OK, fordi de mange år med indskrænket bevægelighed, friktion og smerter har resulteret i en fortykket sene og et deraf følgende uhensigtsmæssigt bevægelsesmønster, hvor jeg i ”selvforsvar” roterer skulderbladet for tidligt ved abduktion af højre arm, og det mønster skal jeg først prøve at ”aflære”!

alt

 Det gør ikke ondt længere, men det forhindrer 100% optimale resultater ved træning af skuldermusklerne, og dermed tilbageerobringen af min herostratisk berømte symmetri, der som bekendt uhyre ofte har fået det til at prikke og snurre i især ældre kvinders mest hemmelige sted……..!

Der er meget forståeligt desuden indtruffet en vis skrumpning af ledkapsel m.m, så jeg skal selvfølgelig også igennem et længere forløb, hvor jeg gradvis skal forsøge at nærme mig 100% normalt bevægelsesudsving igen, selvom jeg allerede nu uden begrænsninger kan gennemføre et helt normalt træningspas med alle de øvelser, som jeg plejer at bruge og har lyst til at lave!

Endeligt kan man på ultralyd og i fuld opløsning stadigvæk se en uhyre svag antydning/skygge af en smule af den forhenværende grusbunke, der oprindeligt var de ESWT-fragmenterede forkalkninger i supraspinatus, så jeg fortsætter året ud med at lade Bjarne skyde på samme position som tidligere med ESWT hver 2. uge for at fuldstændiggøre senens opheling bedst muligt.

Men summa summarum en helt utrolig, indiskutérbar, uvurderlig og kolossal forbedring af tilstanden både smerte- og træningsmæssigt, hvor jeg snusfornuftigt og forsigtigt har valgt 100 kg i bænk som midlertidigt max. de næste måneder.

I betragtning af, at jeg i mere end 18 måneder end ikke kunne køre bænkpres medden tomme stang, – eller for den sags skyld et kosteskaft, – og har haft smerter og generelle problemer med den højre skulder i næsten 20 år, så er der ikke tale om en kraftig forbedring, men derimod om et middelstort mirakel, selvom jeg måtte træne i forklædning de første uger, hvor startvægten i bænk var nede på ydmygende 50kg!

(Sig det venligst ikke til nogen!)

MORALEN

Moralen er – I kære små – sørg ALTID for at få en stensikker diagnose først, og lav jeres egen research på evt. behandlingsmuligheder, der ikke tilbydes inden for det quasi-fascistoide og ad nauseum rigide offentlige socialakrobatiske system.

Download alle de relevante videnskabelige studier, der er tilgængelige, – og kan I ikke selv forstå konklusionerne, så få nogen til at hjælpe jer hermed.

alt

Det er nemlig ofte alle mulige andre hensyn og tilfældigheder end de stramt faglige, som bestemmer, hvad der tilbydes af det offentlige danske

behandlingssystem.

I sandhedens interesse bør det nævnes, at man også kan finde eksempler på rendyrket overbehandling for ussel mammon på nogle private klinikker, så se jer for og lav jeres hjemmearbejde.

Og skulle I få problemer med sener, led og/eller muskler, er det efter denne beretning vel næppe nogen overraskelse, at jeg personligt varmt kan anbefale ESWT, Nordic Sportscenter BSP IC og Ortopædkirurg/overlæge Bjarne S. Pedersen.

Go heavy or go home!

JS juli 2012

(Klik på billederne for at se dem i stor størrelse)

Studier om ESWT:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20730589
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20691920
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22049860
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22220440
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20880482
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19232966
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19679388
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17641600
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22433113
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18171957