pgx04

PGX ® – et nyt slankende fibertilskud?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

I en tidligere artikel har vi set på fibertilskuddet glukomannan der, i kombination med en energireduceret diæt, kan bidrage med et lille ekstra vægttab. Et andet og nyt fiberprodukt på markedet i USA og Canada er PGX ®.

PGX påstås, at kunne hjælpe dig til at indtage færre kalorier, rette op på appetitten samt at reducere portionsstørrelserne af dine måltider (1).

PolyGlycopleX, som er navnet bag forkortelsen PGX, består af de 3 vandopløselige polysakkarider – glukomannan, natrium-alginat (polysakkarid der findes i brune alger) samt xanthan gummi. De 3 stoffer virker synergistiske således, og fører således til en viskositet der er 3-5 gange højere end de individuelle polysakkarider. Slutproduktet er derfor en opløselig, høj-viskøs funktionel fiber, der kan bruges som fibertilskud (2). Viskositeten er højere end noget andet polysakkarid, man kender (3). 

I maven opsuger PGX en masse vand og danner en gelé. Denne gelé udvider mavesækken, hvilket registreres af strækreceptorer, som derefter sender mæthedssignaler til hjernen. Geléen har også en række andre fysiologiske effekter. F.eks. opfanger den næringsstoffer og hæmmer således deres fordøjelse. Tømningen af mavesækkens indhold ud i tolvfingertarmen forsinkes, ligesom at også transsittiden gennem tyndtarmen forlænges. Når man indtager PGX tager det derfor længere tid, at optage næringsstofferne, hvilket igen medfører en mindre blodsukkerstigning efter et måltid, og teoretisk set også en øget mæthed samt en reducere mængde af kolesterol i blodet (2). Visse af de fysiologiske effekter menes at skyldes tyktarmsbakteriernes øgede produktion af kortkædede fedtsyrer, når de omsætter fibrene (15). Men kan disse teoretiske effekter af PGX også påvises direkte i forsøg på dyr og mennesker?

Først ser vi på PGX’s virkning på blodsukkeret og insulin i blodet, derefter går vi mere i dybden med de mulige slankende effekter af PGX, og til sidst ser vi på, om stoffet også reducerer blodets indhold af fedt og kolesterol.

Effekten af PGX på blodsukkeret 

På diabetiske rotter har man i nogle studier set positive effekter på blodsukkeret, insulin i blodet samt insulinfølsomheden ved tilsætning af PGX til rotternes foder (4, 5). Hos mennesker ses de samme tendenser. Hvis man inden indtagelse, drysser lidt PGX ud over et hvidt stykke brød med lidt margarine smurt på, ses markant mindre stigninger i blodsukkeret, end ved indtagelse af hvidt brød med margarine alene. Og det samme gør sig gældende, hvis der blandes PGX i et glas sukkervand (6, 7), samt hvis cornflakes, ris, yoghurt og et kalkunmåltid indtages sammen med lidt PGX (8). PGX kan altså hæmme den stigning i blodsukkeret der sker efter et kulhydratrigt måltid, og sænke fødevarers GI (8). 

Som man har set ved andre fibre, så kan tilskud med PGX til aftensmaden faktisk også reducere stigningen i blodsukkeret efter morgenmaden den følgende dag (7), og forsøg på raske mennesker har, ligesom på rotterne vist, at PGX kan forbedre insulinfølsomheden (3).

alt

Figur 1. Effekten af forskellige doser PGX på blodsukkeret i tiden efter indtagelse af 50 gram kulhydrat i form af hvidt brød
(Reference 7 – Brand-Miller et al, 2010).

Disse gavnlige effekter på blodsukkeret efter et måltid betyder, at PGX måske også har en effekt når det kommer til behandling og forebyggelse af overvægt og fedme. Fødevarer med lavt glykæmisk index er nemlig associeret med lavere fedtmasseophobning hos dyr samt et større vægttab i visse forsøg på mennesker (7). Lad os derfor se nærmere på de mulige slankende effekter af PGX.

Effekten af PGX på mæthed, fødeindtag og kropsvægt 

Når rotter over længere tid får tilsat store mængder bordsukker (sukrose) til deres foder, tager de på, og indholdet af fedt i deres blod stiger (9). PGX kan dog hæmme denne stigning, ligesom stoffet kan hæmme ophobningen af fedt i leveren hos rotter med sukkersyge (5, 9) I et forsøg hvor nogle rotter, udover store mængder bordsukker, også fik tilsat PGX til foderet, så man, sammenlignet med tilsætning af cellulose til foderet, en lavere indtagelse af føde i de første 10 uger samt en lavere stigning i kropsvægt i de første 22 uger af forsøget. Ved forsøgets slutning, dvs. efter 43 uger, vejede rotterne, der havde fået PGX, desuden 7 % mindre end rotterne, der fik cellulose, og havde desuden 28 % mindre visceralt fedt (det usunde fedt mellem de indre organer i bughulen). Disse forskelle var dog ikke signifikante (P = 0.09).

alt

Figur 2. Vægtudvikling i de to grupper af rotter i løbet af forsøgets 43 uger. Som det ses steg vægten langsommere i gruppen af rotter, der fik PGX og denne forskel var signifikant i de første 22 uger (Reference 9 – Reimer et al, 2011).

I et andet forsøg, hvor rotterne fik normalt foder uden et højt indhold af bordsukker, medførte tilsætning af PGX også en lavere indtagelse af føde og en lavere vægtstigning, sammenlignet med tilsætning af inulin og cellulose (5). Samme hæmmende effekt på fødeindtagelsen så man også i et tredje forsøg på rotter med sukkersyge (4). Et fjerde rotteforsøg kunne dog ikke påvise nogen effekt af PGX på indtagelsen af føde (10). Samlet set peger det altså i retning af, at PGX reducere indtagelsen af føde hos rotter, men gør det samme sig gældende for os mennesker? Det ser vi på lige om lidt. Først skal vi dog have lidt styr på nogle af de hormoner, der styrer vores appetit og se på, om PGX påvirker disse i en gunstig retning.

 Visse typer af kostfibre påvirker blodets indhold af appetitregulerende hormoner som ghrelin, GLP-1 og peptid YY (se tabel 1), og ét forsøg på mennesker har indtil videre undersøgt effekterne af PGX på disse hormoner.

Appetitregulerende hormon

Kort beskrivelse

Ghrelin

Ghrelin er et hormon der produceres af celler i mavesækken og bugspytkirtlen, og som signalerer sult til hjernen.

GLP-1(glucagon-like-peptid-1)

GLP-1 produceres af tarmceller, og udskilles når der er næringsstoffer i tarmen. GLP-1 signalerer mæthed til hjernen.

Peptid YY (PYY)

PYY udskilles af celler i tarmene, når vi spiser, og stoffet signalerer mæthed til hjernen.

Tabel 1. Effekterne af de appetitregulerende hormoner ghrelin, GLP-1 og peptid YY.

I forsøget blev 54 raske personer delt i 2 grupper, der indtog enten PGX eller placebo (5 gram dagligt i første uge af forsøget og 10 gram dagligt i de sidste 2 uger af forsøget) sammen med en fiberfattig diæt. 3 gange i løbet af forsøget fik deltagerne udtaget blodprøver, efter faste, og i disse målte forskerne indholdet af ghrelin, GLP-1 og PYY. PGX havde ingen effekt på hverken ghrelin eller GLP-1, men hos deltagerne med et BMI < 23 medførte PGX et højere indhold af PYY i blodet (3).

Indtagelse af PGX ser altså ud til at kunne påvirke det appetitregulerende hormon PYY i en gunstig retning, men resulterer det så også i, at man indtager mindre mad og energi og således skaber grundlaget for et vægttab? I et forsøg fra 2009 testede man, hvordan forskellige viskøse fibre påvirkede indtaget af pizza hos 31 normalvægtige unge i alderen 15 – 18 år. På 3 forskellige dage indtog deltagerne, efter 10 – 12 timers faste, jordbærdrikke indeholdende hhv. 5 gram cellulose, glukomannan og PGX. Halvanden time senere fik de serveret pizza med mozzarella, champignon samt rød og grøn peber, og blev bedt om, at spise indtil de følte sig tilpas mætte. Havde tilskud med PGX så nogen effekt på mængden af af pizza som blev fortæret? Ja, PGX medførte, at de unge forsøgsdeltagere spiste signifikant mindre pizza end efter indtagelse af cellulose og glukomannan (11). Dette ses nedenunder i tabel 2.

alt

Tabel 2. Effekten af PGX på indtagelsen af pizza hos unge forsøgspersoner
(Reference 11 – Vuksan et al, 2009).
 

PGX ser altså ud til at kunne reducere fødeindtagelsen hos rotter, der har fri adgang til foder samt hos teenagere, der får serveret så meget pizza, de har lyst til. Disse resultater er interessante, men kan de omsættes til øget vægttab, hvis PGX indtages over flere uger og måneder?

Googler man PGX, vil man på et af de første websites, der dukker op (1) kunne læse lidt om den videnskab, der ligger bag produktet. På sitet er listet alle resuméerne fra de undersøgelser, der hidtil har været udført, og der bliver påstået, at PGX har fordelagtige effekter på vægten. Indtil videre findes der dog kun to forsøg på mennesker, hvor man direkte har testet den slankende effekt af PGX – eller det vil sige, der findes faktisk kun ét, idet det andet forsøg er så håbløst dårligt designet, at det ikke fortæller noget af værdi. Lyon og kollegaer udgav i 2010 resultaterne fra dette lavkvalitets-forsøg i det alternative tidsskrift Alternative Medicine Review. Lad os se lidt på, hvordan forsøget blev udført, og hvorfor resultaterne desværre ikke kan bruges til det store.

29 inaktive og overvægtige/fede individer (hovedsageligt kvinder) i alderen 20 – 65 år blev inkluderet i forsøget. De modtog vejledning i sunde kostvaner, vægttab og motion fra en læge, samt motions- og kostrådgivning hver anden uge i 14 uger. Rådgivningen satte ikke fokus på kalorietælling, men derimod på at kontrollere portionsstørrelse samt på, hvordan man følger og ikke falder fra en fedtfattig diæt med et lavt glykæmisk index. Deltagerne blev anbefalet at spise flere grønsager, mere frugt og fuldkorn, bælgfrugter samt vælge fedtfattige og proteinrige fødevarer. Deltagerne blev desuden givet forslag til, hvordan de kunne måltidsplanlægge og sætte sig mål. Oveni dette vægttabsprogram fik deltagerne udleveret PGX, som de dagligt skulle indtage 5 gram af dagligt. Ikke overraskende viste forsøget, at deltagerne både tabte sig, blev slankere om taljen og hoften samt sænkede deres fedtprocent. I snit var deltagernes BMI faldet med 2,26 efter de 14 uger.

Hvad fortæller forsøget os så? Det fortæller os, at kombinationen af PGX og den anvendte vægttabsstrategi med fokus på vejledning og rådgivning virker slankende. Det fortæller os dog ikke, om effekten skyldtes vejledningen, indtagelsen af PGX eller kombinationen. Forsøget skulle selvfølgelig have testet PGX mod placebo, men det gjorde man desværre ikke. Ud fra dette studie vi ved derfor ikke, om PGX er pengene værd, hvis man ønsker at tabe sig (12).

Der findes heldigvis andre forsøg, der er udført mere korrekt. I det føromtalte forsøg, hvor man testede effekten af PGX på de appetitregulerende hormoner, fandt man som skrevet, at PGX kunne hæve PYY hos normalvægtige personer. I forsøget blev forsøgspersonerne også vejet før og efter de 3 ugers tilskud med PGX og placebo, men der var intet vægttab i nogen af grupperne. Det manglende vægttab kan måske forklares ved, at forsøget ikke varede længe nok eller, at forsøgspersonerne i stedet for at spise fiberfattigt, skulle have haft PGX i kombination med deres almindelige kost, således at det samlede fiberindtag var højere.

I et forsøg fra 2011 undersøgte man bl.a. hvilken effekt 3 måneders tilskud med PGX havde på vægten hos overvægtige og fede mænd og kvinder. Deltagerne blev bedt om ikke at forsøge at tabe sig, men blot at indtage 15 gram PGX dagligt fordelt på 3 doser af 5 gram. Hos mændene fandt man ingen effekt af PGX, mens kvinderne tabte sig en lille smule og reducerede deres hofteomkreds (13).

Der findes altså kun nogle enkelte undersøgelser af PGX’s slankende effekter. Måske er der en lille effekt at hente, men vi må afvente større og længerevarende undersøgelser, hvor man vha. korrekte randomiserede, placebo-kontrollerede forsøg tester effekten af PGX på vægttab. Men hvad med virkningen på kolesterol og fedt i blodet? Har produktet en berettigelse her?

PGX og blodets indhold af fedt og kolesterol

I et forsøg på rotter med forhøjet kolesterol har man set, at PGX kan sænke kolesterolmængden i blodet (5), og forsøg på mennesker har vist det samme. I 2009 testede en gruppe forskere, om PGX var sikkert at anvende, hvorfor de bl.a. udtog blodprøver fra forsøgspersonerne. Analyserne af disse prøver viste, at 3 ugers tilskud med PGX reducerede blodets indhold af LDL-kolesterol samt mængden af total kolesterol (2). I et andet forsøg hvor PGX blev indtaget over 3 måneder, fandt man hos kvinderne at blodets totale indhold af kolesterol også faldt, men at det her både skyldtes et fald i LDL- og HDL-kolesterol. PGX havde ingen effekt på mændenes kolesterolværdier (13).

Er PGX sikkert at anvende? 

Ja, indtil videre ser tilskud med PGX ud til at være sikkert, og kun forbundet med milde bivirkninger i mave-tarmsystemet (luft i maven, diarré, kvalme og mavesmerter) (2, 10, 14). Sikkerheden er bekræftet efter både efter en enkelt indtagelse (6, 7, 11) og ved indtagelse over længere tid (op til 3 måneder) (3, 13). Effekterne på lang sigt er dog ukendte.

”PGX, a novel, soluble and highly viscous functional fiber showed in clinical testing to be well tolerated by healthy male and female subjects when used to supplement the diet for up to 10 g pr day.” (2).

Konklusion 

PGX ® har en positiv effekt på blodsukkeret, og der ser også ud til at være en effekt på kolesterolmængden i blodet. Sammenlignet med glukomannan og cellulose har man set, hvordan PGX kan reducere indtagelsen af pizza hos teenagere, og på rotter er der også set en reducerende effekt på fødeindtagelsen og en hæmmende effekt på rotternes vægtudvikling. Vi mangler dog gode og længerevarende undersøgelser på mennesker, før vi ved, om PGX er et nyttigt kosttilskud under en slankekur

Referencer 

(1)   http://www.pgx.com/us/en

(2)   Carabin et al: Supplementation of the diet with the functional fiber PolyGlycopleX® is well tolerated by healthy subjects in a clinical trial, Nutr J, 8:9, 2009.

(3)   Reimer et al: Increased plasma PYY levels following supplementation with the functional fiber PolyGlycopleX in healthy adults, Eur J Clin Nutr, 64(10):1186-91, 2010.

(4)   Grover et al: Effects of the soluble fiber complex PolyGlycopleX® (PGX®) on glycemic control, insulin secretion, and GLP-1 levels in Zucker diabetic rats, Life Sci, 88(9-10):392-9, 2011.

(5)   Grover et al: Effects of the Soluble Fiber Complex PolyGlycopleX on Glucose Homeostasis and Body Weight in Young Zucker Diabetic Rats, Front Pharmacol, 2:47, 2011.

(6)   Jenkins et al: Reduction of postprandial glycemia by the novel viscous polysaccharide PGX, in a dose-dependent manner, independent of food form, J Am Coll Nutr, 29(2):92-8, 2010.

(7)   Brand-Miller et al: Effects of PGX, a novel functional fibre, on acute and delayed postprandial glycaemia, Eur J Clin Nutr, 64(12):1488-93, 2010.

(8)   Jenkins et al: Effect of adding the novel fiber, PGX®, to commonly consumed foods on glycemic response, glycemic index and GRIP: a simple and effective strategy for reducing post prandial blood glucose levels–a randomized, controlled trial, Nutr J, 9:58, 2010.

(9)   Reimer et al: The soluble fiber complex PolyGlycopleX lowers serum triglycerides and reduces hepatic steatosis in high-sucrose-fed rats, Nutr Res, 31(4):296-301, 2011.

(10) Matulka et al: The safety of PolyGlycopleX® (PGX ®) as shown in a 90-day rodent feeding study, Nutr J, 8:1, 2009.

(11) Vuksan et al: Viscosity of fiber preloads affects food intake in adolescents, Nutr Metab Cardiovasc Dis, 19(7):498-503, 2009.

(12)  Lyon & Reichert: The effect of a novel viscous polysaccharide along with lifestyle changes on short-term weight loss and associated risk factors in overweight and obese adults: an observational retrospective clinical program analysis, Altern Med Rev, 15(1):68-75, 2010.

(13) Lyon et al: Effects of a 3-month supplementation with a novel soluble highly viscous polysaccharide on anthropometry and blood lipids in nondieting overweight or obese adults, J Hum Nutr Diet, 24(4):351-9, 2011.

(14) Marone et al: Genotoxicity studies of PolyGlycopleX (PGX): a novel dietary fiber, Int J Toxicol. 28(4):318-31, 2009.

(15)  Reimer et al: Faecal short chain fatty acids in healthy subjects participating in a randomised controlled trial examining a soluble highly viscous polysaccharide versus control, J Hum Nutr Diet, (4):373-7, 2012.

Det skal nævnes, at langt størstedelen af studierne har interessekonflikter, f.eks. ved at nogle af forsøgene har været betalt af producenten af PGX.