2668.coffee

Er kaffe sundt eller usundt?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Kaffe er et nydelsesmiddel verden over, men der florerer flere myter om kaffe, som vi i denne artikel vil behandle. Er kaffe usundt? Er kaffe vanddrivende?

Forbedrer det vores mentale præstationsevne? Jeg tror, at en del danskere er af den overbevisning, at kaffe ikke er sundt, og da slet ikke, hvis man er afhængig af den daglige kop kværnede bønner.

Først ser vi på nogle af de bioaktive stoffer der findes i kaffe, og derefter beskrives sammenhængen mellem kaffeindtagelse og nogle af de store folkesygdomme. Artiklen er baseret på en over 100-sider lang rapport, der blev udgivet i foråret af Vidensråd for forebyggelse. Rapportens formål var, at vurdere effekten af kaffe på dødelighed og risikoen for udvikling af bl.a. type II diabetes, hjerte-karsygdomme og knogleskørhed.

Kaffe bliver i Danmark nævnt på skrift første gang i år 1665, og man kan læse, at det især var hoffet der benyttede sig af drikken. Dengang blev kaffen betragtet som en slags medicin – kaffe stimulerede appetitten og gjorde en mere årvågen, blev det påstået.

Vi danskere hører til i verdenseliten, når det kommer til at drikke kaffe. Vi er nemlig det fjerde mest kaffedrikkende land, og årligt importerer vi 50.000 ton kaffe fra især Brasilien. Nationale kostundersøgelser har vist, at 86 % af de danske mænd og 76 % af de danske kvinder dagligt drikker kaffe og i gennemsnit ligger forbruget på 3 – 4 daglige kopper.

Sort kaffe har et kalorieindhold meget tæt på 0, så medmindre man øser godt med sødmælk og sukker i drikken, bidrager den altså ikke til kalorieregnskabet. Kaffeforbruget stiger med alderen, hvilket næppe er nogen overraske for de fleste. Hvad der måske er mere overraskende er, dem med længst uddannelse drikker mindst kaffe. Når det kommer til alkohol gælder den modsatte sammenhæng.

Kaffe kan øge tissetrangen, men ved daglig indtagelse forsvinder denne effekt hurtigt. Kaffe virker derfor ikke vanddrivende hos daglige kaffedrikkere men tæller med i det daglige væskeregnskab.

Kaffens bioaktive indholdsstoffer

Den væsentligste årsag til at vi drikker kaffe er indholdet af koffein. Koffein hører til den klasse af kemiske stoffer, der hedder methylxanthiner, og andre eksempler på disse i kaffe er paraxanthin og theobromin der også kendes fra kakaobønnen.
En almindelig kop kaffe indeholder ca. 100 mg koffein, men koffeinindholdet varierer meget afhængig af kaffeart og brygningsmetode. Når vi indtager kaffe, vil koffeinen meget hurtigt blive optaget i maven og tyndtarmen og hurtigt fordele sig i hele kroppen, herunder hjernen, hvor den stimulerende effekt finder sted. Koffeinnedbrydningen sker i leveren, og ca. 50 % af befolkningen har en version af det koffeinnedbrydende enzym som virker hurtigt. Dvs. at disse personer hurtigere reducerer mængden af koffein i blodet efter indtagelse af kaffe.

alt 

Kaffe indeholder mineralerne kalium og magnesium, og har også et fornuftigt indhold af B-vitaminet niacin. Man kan dog ikke klassificere kaffe som en god kaliumkilde, idet vores daglige kaliumbehov er højt (3000 mg), og en kop kaffe kun indeholder ca. 20 – 60 mg kalium. Derimod er kaffe en fornuftig kilde til magnesium, og personer der dagligt drikker kaffe, kan nå op og dække 20 % af deres magnesiumbehov gennem kaffen. Det er især ufiltrerede (gennem papir) kaffetyper som stempelkaffe og espresso der har et højt magnesiumindhold.

Kaffe indeholder et hav af forskellige kemiske substanser og flere af disse er antioxidanter. Faktisk er kaffe en rigtig god kilde til antioxidanter og andre stoffer med potentielle sundhedsfremmende effekter. Et eksempel er klorogensyre, som øger det antioxidative forsvar og derfor teoretisk set kan forebygge kræft.

alt

Nogle af kaffens aromastoffer er sat i forbindelse med en øget risiko for hjerte-karsygdomme. Det er de to fedtopløselige stoffer cafestol og kahweol, som øger blodets totale indhold af kolesterol samt LDL-kolesterol. Stofferne findes især i stempelkaffe, hvor der ikke er et cellulosefilter, der kan fange stofferne, sådan som det er tilfældet ved almindelig filterkaffe. De mulige negative effekter af cafestol og kahweol skal holdes op imod resultaterne fra observationelle befolkningsundersøgelser. Disse undersøgelser tyder nemlig ikke på en øget risiko for hjerte-karsygdomme ved indtagelse af kaffe. Det kan også nævnes, at man i dyreforsøg har set kræftforebyggende effekter af netop cafestol og kahweol. 

alt

Kaffe har en lav toksicitet og indeholder kun få kemiske stoffer, der kan være potentielt skadelige. Én af disse er akrylamid, der dannes under ristningen af kaffebønnerne. Indholdet af akrylamid i en kop kaffe ligger på ca. 0,5 – 2 gram, men man har endnu ikke kunnet påvise, at akrylamid påvirker risikoen for kræft hos mennesker. Et andet stof er det kræftfremkaldende svampetoxin, ochratoxin, som kan findes i kaffe. Skimmelsvampe vokser dårligt på kaffebønnerne, men alligevel er de ikke fri for giftstoffet. Hvis man drikker meget kaffe, kan indholdet af ochratoxin i kaffen således bidrage med 10 – 15 % den samlede ochratoxin-belastning. 

alt

Kaffe, sundhed og sygdom

Er navnet på kaffe-rapporten som for nylig blev udgivet af Vidensråd for forebyggelse. I det følgende vil jeg kort fortælle, hvad forskerne fandt frem til, efter at have studeret den videnskabelige kaffelitteratur. Er du kvinde og planlægger graviditet, kan du i rapporten læse mere om kaffe og graviditet, men da de fleste læsere er (unge) mænd, vil jeg undlade at komme nærmere ind på dette. Hvad angår mændenes fertilitet, kan det dog nævnes, at der ingen sammenhæng er mellem indtagelse af kaffe og sædkvaliteten.

Dødelighed og kræft

Der er ingen sammenhæng mellem moderat kaffeindtagelse og dødelighed. Hos kvinder ser der endda ud til at være tendens til et fald i dødeligheden. I 1980’erne kom nogle undersøgelser, der viste øget risiko for kræft i bugspytkirtlen ved kaffedrikning, og det har siden været en almindelig opfattelse, at kaffe øgede risikoen for kræft. I dag ser det dog ud til, at regelmæssig kaffeindtagelse samlet set er associeret med en lavere kræftrisiko.

Hjerte-karsygdomme og type II diabetes

Her er data hovedsageligt på filterkaffe, hvorfor man ikke ved det store om effekten af andre kaffetyper. Der ser ikke ud til at være nogen sammenhæng mellem indtagelsen af kaffe og risikoen for at udvikle iskæmisk hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller få blodprop i hjernen / hjerneblødning. Akut indtagelse af koffein øger blodtrykket, men effekten forsvinder ved regelmæssigt brug.

Indtagelse af kaffe ser ud til at reducere risikoen for at udvikle type II diabetes med 25 %. Mekanismen bag denne sammenhæng kender man dog ikke, men det er usandsynligt, at det er koffeinen der besidder den beskyttende effekt.

Knogleskørhed (osteoporose)

Er man kvinde og har et lavt indtag af calcium (< 700 mg pr. dag), så ser kaffe ud til at øge risikoen for at få brud pga. knogleskørhed. Dette skyldes en øget calciumudskillelse i nyrerne. Putter man mælk i sin kaffe (30 ml), kan man dog let kompensere for tabet af calcium gennem nyrerne.

Neuropsykiatriske sygdomstilstande

Kaffe ser ud til at beskytte mod udvikling af Parkinsons sygdom og i mindre grad Alzheimers. Der ses også en beskyttende effekt mod depression og selvmord, men spørgsmålet er her, om dette måske nærmere skyldes det sociale samvær, der ofte hænger sammen med kaffen? Mht. demens ser kaffe ikke ud til at øge risikoen, og der er tværtimod en tendens, der peger i den beskyttende retning.


Kognitive funktioner

Her har langt størstedelen af forskningen koncentreret sig om den isolerede effekt af koffein. Man har altså ikke direkte testet effekten af kaffe.

Der ser ikke ud til at være nogen gunstig effekt af koffeinindtagelse på indlæring eller hukommelse. Det er dog sådan, at kaffedrikkere, der i et stykke tid har været uden kaffe, øger deres kognitive præstationsniveau (bl.a. reaktionshastighed, koncentration og årvågenhed) ved en koffeindosis, der svarer til 1 – 5 kopper kaffe. Spørgsmålet er så, om det er en direkte præstationsfremmende effekt af koffein eller blot en hæmmende effekt på de negative konsekvenser ved koffeinabstinens.

Rapportens samlede konklusion lyder således:

”Rapporten konkluderer således samlet, at et moderat indtag på 3-4 kopper kaffe om dagen har en overbevisende beskyttende effekt mod udvikling af type 2 diabetes og Parkinsons sygdom. Nyere studier tyder også på, at kaffe kan mindske risikoen for blodprop og blødning i hjernen. Andre studier peger i retningen af, at et kaffeindtag sænker den samlede kræftrisiko og beskytter mod Alzheimers sygdom, selvmord og depression samt kræft i mundhule, svælg, lever, tyk- og endetarm samt livmoder, men her er der brug for mere forskning. Der er desuden nogle få grupper, dvs. personer med en angstlidelse, gravide og personer, der har et lavt kalciumindtag, der skal være lidt varsomme med kaffeindtaget.”

Der skulle altså ikke være noget i vejen for et par gode kopper kaffe i løbet af dagen.

Kilde:

Vidensråd for forebyggelse – Kjeld Hermansen m.fl.: Kaffe, sundhed og sygdom, 2012.

Rapporten kan hentes på hjemmesiden for Vidensråd for forebyggelse:
http://www.vidensraad.dk/nyhed/rapporten-kaffe-sundhed-og-sygdom