images

Hvorfor giver beta-alanin prikken i huden?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

En velkendt bivirkning ved at indtage beta-alanin i for store mængder på én gang er en irriterende prikken, stikken og kløen i huden. Fænomenet kaldes hudparæstesi i fagsprog, og nu er forskerne begyndt at undersøge, hvilke mekanismer der ligger bag.

Beta-alanin er en af de få naturligt forekommende beta-aminosyrer, der findes i vores krop (de almindelige aminosyrer er alfa-aminosyrer). Det er dog ikke kun i musklerne, at beta-alanin findes. Det findes nemlig også i nervesystemet og i huden.

I nervecellerne sidder der receptorer, som kan aktiveres af forskellige stoffer. Eksempler er smagsløgene på tungen, der kan registrere smagen af salt, surt, bittert, sødt og umami. Nociceptorer er receptorer i fx huden, som kan registrere smerte. Når huden beskadiges vil disse receptorer altså registrere dette og sende et smertesignal til hjernen.

I 2004, nogle år før tilskud med beta-alanin bliver rigtig populært, finder man ud af, at beta-alanin også kan påvirke receptorer i nerveceller (1). Man finder nemlig ud af, at beta-alanin binder sig til og aktiverer en receptor kaldet MrgprD. I samme undersøgelser påviser man, at denne receptor findes i nogle bestemte nerveceller, der kun findes i det yderste hudlag (epidermis). Pga. disse fund satte en gruppe forskere sig for at finde ud af, om beta-alanin fremkalder kløen netop via MrgprD-receptoren (2). Tidligere havde man nemlig set, at denne type af receptorer kunne detektere kløende stoffer på huden og sende signal til videre hjernen.

Indsprøjtning med beta-alanin i huden giver kløe

I det første delforsøg sprøjtede forskerne beta-alanin direkte ind i huden på undersiden af 11 forsøgspersoners underarm. Derefter skulle deltagerne vurdere, hvor meget det kløede, stikkede og evt. brændte i huden. En dosis på 90 mikrogram gav kløen hos alle forsøgspersonerne. Kløen toppede efter nogle få minutter og tog derefter af i styrke. Efter ca. 10 minutter var kløen forsvundet. Desto lavere mængde beta-alanin deltagerne fik sprøjtet ind i huden, desto lavere var følelsen af kløe. Derefter testede forskerne, hvordan beta-alanin påvirkede mus.

Mutantmus får ikke kløe efter indtagelse af beta-alanin

En måde at undersøge fysiologiske mekanismer på, er ved at designe mutantmus, som har fået slåt et gen i stykker. I forsøget her anvendte forskerne mus, vis gen for receptoren MrgprD var slået i stykker. Dvs. at nervecellerne hos disse mus ikke indeholdte receptoren. Ved at sammenligne med almindelige mus kunne man således teste, om den kløende effekt af beta-alanin skyldes denne receptor, idet den eneste forskel mellem musene var, om de i deres nervevæv havde denne receptor eller ej.

Både musene med og uden receptoren fik sprøjtet beta-alanin ind i deres kind. Musene med receptoren i deres nerveceller kløede sig meget mere på kinden, hvor de var blevet stukket, end musene uden receptoren. Disse mus kløede sig næsten ikke. Det samme så man, når musene indtog beta-alanin oralt via sukkervand. Efter ca. 10 min startede kløen på kinden og i nakken, hvilket passer godt med mennesker, hvor kløen cirka opstår efter 20 min.

Efter at have testet effekten af beta-alanin på mus gik forskerne mere i dybden med, hvilke nerveceller der præcist var tale om. De fandt ud af, at beta-alanin påvirker de såkaldte DRG-neuroner. Det ser derfor ud til, at når beta-alanin binder sig til MrgprD-receptorerne fører det til, at DRG-neuronerne sender besked om kløe til hjernen.

Forsøget her har altså givet en større forståelse af, hvad der sker i hudens nerveceller, når vi oplever den kløende bivirkning efter indtagelse af beta-alanin.

Hvordan undgår man kløen?

Man har set, hvordan indtagelse af 20 mg beta-alanin pr. kg kropsvægt resulterer i paræstesi indenfor 20 minutter (3). Bivirkningen opstår som regel efter indtagelse af en for høj dosis beta-alanin (over 10 mg/kg), og følelsen varer i ca. 1 time. Der er udviklet specielle kapsler som forsinker frigørelsen af beta-alanin, hvilket gør, at man kan indtage en større dosis af gangen uden bivirkninger. Disse kan man altså anvende, hvis man vil mindske risikoen for kløe og prikken. Alternativt kan man dele den total dagsdosis på ca. 4 – 6 gram op i mindre portioner og indtage disse 6 – 8 gange i løbet af dagen med minimum 2 timer imellem hvert indtag (3).

Referencer

(1) Shinohara et al: Identification of a G-protein-coupled receptor specifically responsive to β-alanine, The Journal of Biological Chemistry, 279:23559-23564, 2004.

(2) Liu et al: Mechanisms og itch evoked by β-alanine, The Journal of Neuroscience, October 17, 32(42:14532-14537, 2012.

(3) Harris et al: The absorption of orally supplied beta-alanine and its effect on muscle carnosine synthesis in human vastus lateralis, Amino Acids, 30:279 –289, 2006