foods_containing_protein

Giver en proteinrig kost urinsyregigt?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Diæter med et højt proteinindhold, som f.eks. stenalderkosten, er populære for tiden. Nogle læger er dog bekymrede for disse diæter og advarer imod, at det høje proteinindhold kan øge risikoen for bl.a. urinsyregigt (1, 2).

I januar kunne man således læse følgende i Ugeskrift for læger:

 

“Høj indtagelse af protein, specielt kød, medfører øget uratbelastning og dermed øget risiko for urinsyregigt og nyresten”.

Disse bekymringer skal tages alvorligt, når man som styrkeløfter eller bodybuilder har et højt indtag af protein. Vi vil derfor se på, om der virkeligt er grund til bekymring. I denne første artikel ser vi på risikoen for at udvikle urinsyregigt.

Hvad er urinsyregigt?

Urinsyregigt kaldes også podegra og sygdommen har været kendt siden antikken. F.eks. beskrev Hippokrates, lægevidenskabens fader, sygdommen som noget der ramte de velstillede. Mange har opfattelsen, at et liv med for mange rødder bøffer, fester og røvin forårsager podegra. En række konger, statsmænd, skuespillere og videnskabsmænd har haft sygdommen, og den ser især ud til at ramme den del af befolkningen, som ikke er blot har råd til det gode liv, men som også lever det fuldt ud (3, 7). Man har desuden observeret, at når traditionelle befolkninger påvirkes af vestlig kultur, så begynder de pludselig at udvikle urinsyregigt (3).

Forekomsten af urinsyregigt er steget indenfor de sidste år og menes at skyldes ændringer i vores diæt og livsstil, bl.a. fedmeepidemien. Sygdommen rammer 1 – 2 % af de voksne mænd i den vestlige verden (6).

Ved urinsyregigt udfældes der krystaller af urinsyre i leddene, hvilket fører til inflammation og ubehagelige smerter (8). Urinsyre dannes, når kroppen nedbryder de stoffer der hedder puriner. Puriner findes i DNA, og fødevarer som er rige på puriner er bl.a. alkohol og kød. Lider man af urinsyregigt anbefales det derfor, at man begrænser indtaget af alkohol, kød og andre purinrige fødevarer (4, 5, 6).

Et højt indhold af urinsyre i blodet er en stærk risikofaktor for urinsyregigt, hvorfor det virker oplagt, at et højt indtag af purinrige fødevarer bør undgås for at mindske risikoen for urinsyregigt. Allerede i det 18. århundrede foreslog filosoffen John Locke, at man spiste en diæt med et lavt kødindhold for at forebygge urinsyregigt (3).

Vi vil nu se på, hvilken rolle proteinrige fødevarer spiller i forhold til urinsyregigt. Det ser nemlig ud til, at proteinkilderne har en betydning samt at det totale proteinindtag ikke er forbundet med en forøget risiko (18, 19).

Mejeriprodukter

Man har i flere undersøgelser set, at de personer som har et højt indtag af mejeriprodukter, har et lavere indhold af urinsyre i blodet end dem, som har et lavere indtag af mejeriprodukter (4, 9, 10, 11, 12, 17).

To store befolkningsundersøgelser har desuden vist, at en høj indtagelse af fedtfattige mejeriprodukter er associeret med en lavere risiko for at udvikle urinsyregigt (13, 14).

De få forsøg som har testet effekten af mejeriprodukter på blodets indhold af urinsyre har også antydet, at der er gavnlige effekter. Et lille forsøg viste, at tilskud med 80 gram mælkeprotein medførte et fald i blodets indhold af urinsyre (15), og på katolske nonner har man set, at en diæt uden mejeriprodukter medfører en stigning i blodets indhold af urinsyre (16). Indtagelse af mejeriprodukter, og især de fedtfattige af slagsen, ser altså ud til at beskytte mod udvikling af urinsyregigt. Det er dog vigtigt at understrege, at de store befolkningsundersøgelser har visse svagheder, og at effekten kan skyldes, at personer som har et højt indtag af fedtfattige mejeriprodukter også på andre punkter lever sundere i forhold til urinsyregigt.

Kød, fisk og skaldyr

Indtagelse af kød er de fleste observationelle undersøgelser forbundet med højt indhold af urinsyre i blodet (4, 9, 10) samt forøget risiko for urinsyregigt (13). Det samme ser ud til at gælde for fisk og skalddyr (9, 10, 13), omend ikke alle studier har fundet denne sammenhæng (4). Høj indtagelse af kød, fisk og skaldyr ser altså ud til at øge risikoen for urinsyregigt.

Hvilken rolle spiller kostens totale proteinindhold?

Det totale proteinindtag er ikke associeret med forhøjet indhold af urinsyre i blodet eller forøget risiko for urinsyregigt (9, 10).

Faktisk har ét studie vist, at vegetabilsk protein har en lille beskyttende effekt i forhold til urinsyregigt (13) samt at animalsk protein ikke er associeret med øget risiko for urinsyregigt (13).

 

 

Konklusion

Et højt proteinindtag ser ikke ud til at være problematisk i forhold til urinsyregigt, så længe proteinerne ikke fås via et højt indtag af kød. Fedtfattige mejeriprodukter ser ud til at beskytte imod urinsyregigt, ligesom at vegetabilsk protein også ser ud til at have en lille beskyttende effekt.

Dyrker man vægttræning og har man et højt indtag af kød, kan man altså med fordel erstatte noget af kødet med vegetabilske proteinkilder som bønner, linser og nødder eller fedtfattige mejeriprodukter.

Referencer:

(1) Bente Jespersen: Hvor længe lever en stenaldermand?, Berlingske Tidende, 6. Oktober 2012: http://www.b.dk/kommentarer/hvor-laenge-lever-en-stenaldermand

(2) Peter Marckmann: Ni gode grunde til ikke at anbefale en proteinrig kost, Ugeskrift for læger, nr. 3, 2013.

(3) Johnson & Rideout: Uric Acid and Diet — Insights into the Epidemic of Cardiovascular

(4) Zgaga et al: The association of dietary intake of purine-rich vegetables, sugar-sweetened beverages and dairy with plasma urate, in a cross-sectional study, PLoS One, 7(6), 2012.

(5) Gigtforeningen

(6) Lee et al: Recent developments in diet and gout,  Curr Opin Rheumatol 18:193–198, 2006

(7) Fam: Gout, Diet, and the Insulin Resistance Syndrome, The Journal of Rheumatology, 29:7, 2002

(8) Emmerson: The management of gout, New England Journal of Medicine, 15. Februar 1996.

(9) Choi et al: Intake of Purine-Rich Foods, Protein, and Dairy Products and Relationship to Serum Levels of Uric Acid, Arthritis Rheum, 52(1):283-9, 2005

(10)               Loenen et al. Serum uric acid correlates in elderly men and women with special reference to body composition and dietary intake (Dutch Nutrition Surveillance System). J Clin Epidemiol, 43: 1297-303, 1990.

(11)               Annanmaki et al: Low plasma uric acid level in Parkinson’s disease, Mov Disord, 15;22(8):1133-7, 2007

(12)               Jeroncic et al: Interactions Between Genetic Variants in Glucose Transporter Type 9 (SLC2A9) and Dietary Habits in Serum Uric Acid Regulation, Croat Med J, 51(1):40-7, 2010

(13)               Choi et al: Purine- rich foods, dairy and protein intake, and the risk of gout in men, N Engl J Med, 350: 1093-103, 2004.

(14)               Dalbeth & Palmano: Effects of Dairy Intake on Hyperuricemia and Gout, Curr Rheumatol Rep, 13:132–137, 2011

(15)               Garrel et al: Milk- and soy-protein ingestion: acute effect on serum uric acid concentration. Am J Clin Nutr, 53: 665-9, 1991

(16)               Ghadirian et al: The influence of dairy products on plasma uric acid in women. Eur J Epidemiol, 11: 275-81, 1996 (Abstract)

(17)               Abbott et al.  Effect of dietary calcium and milk consumption on risk of thromboembolic stroke in older middle-aged men. The Honolulu Heart Program, Stroke, 27: 813–818, 1996

(18)               Choi & Curhan: Gout: Epidemiology and lifestyle choices,  Curr Opin Rheumatol, 17:341—345, 2005

(19)               Singh et al: Risk factors for gout and prevention: a systematic review of the literature, Current Opinion in Rheumatology, 23:192 – 202, 2011