obese_man-300x225

”Protein feder” – What the fuck?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Nogle gange hører man en historie, der er så langt ude, at man ikke ved, om man skal grine eller græde.

Sådan havde jeg det i fredags (den 8 marts), da jeg i Politikken læste artiklen ”Ny forskning sår tvivl om kød-kure: Proteiner slanker ikke mere end kulhydrater” (1). Jeg blev sgu harm.

Harm på den journalist, der tydeligvis havde set sit snit til en ny sensationsnyhed. Harm blev jeg også på en række af landets ernæringseksperter. I stedet for at samarbejde og sikre sig, at de budskaber, der sendes ud til befolkningen stemmer bare nogenlunde overens med, hvad man sagde i går og i forgårs, så er avisernes forsider den rene slagmark. I hver deres skyttegrav ligger de placeret, og med jævne mellemrum stikker geværet op for at pløkke hinanden ned. Vi må gå ud fra, at de alle er enige om, at det i bund og grund handler om at få danskerne til at spise sundere (og mindre). Dette drukner dog i personfnidder og verbale slagsmål. Det holder simpelthen ikke, at personer i sådanne stillinger kan opføre sig som små stridende børnehavebørn med sand i snottet. Af og til er det endda lige før niveauet når ”min far er stærkere end din far”, og man fornemmer, hvordan der, måske, ligger mange års uenighed og kontroverser bag diskussionerne. Det er desværre ofte manden og ikke bolden der gåes efter, og der er sgu ikke noget at sige til, at befolkningen efterhånden har fået nok. Ja, jeg får helt lyst til at udbryde et gyldent Bertel Haarder-citat: “Nu er det fandme nok”.

Nå, tilbage til den ”sensationelle” nyhed.

Politikkens artikel blev lagt op på nettet fredag formiddag, og som om det ikke var nok, så valgte det uduelige dagblad til BT, at smide historien på lørdagens forside. Med store fede blokbogstaver kunne man læse: “PROTEINER SLANKER IKKE” (2).

At give en videnskabelig undersøgelse som denne så massiv omtale, er ikke skide smart, når befolkningens opfattelse af kostrådene er, at man ikke behøver at følge dem, idet de alligevel  bliver ændret i overmorgen. Hvorfor det er tåbeligt, kommer vi til lige om lidt. Først skal vi dog se, hvad det nye forsøg viste.

Hvad viste den nye undersøgelse?

Undersøgelsen var et propektivt kohortestudie. Det betyder, en undersøgelse hvor man i mange år fremadrettet observerer og indsamler data fra en gruppe mennesker (en kohorte). Dette kohortestudie var stort og baseret på data fra 373.803 personer fordelt på 10 forskellige europæiske lande (heraf 57.503 danskere). Deltagerne var i alderen 25 – 70 år. Ud fra deltagerens oplysninger om kost og livsstil samt vægt og højde kunne forskerne, over en 5-årig periode, undersøge sammenhængen mellem deltagernes kost og vægtudvikling (3).

Forskerne beregnede, at en udskiftning af 5 % af kostens kulhydrat, især den grove slags, med 5 % protein, efter 5 år, var forbundet med en vægtøgning på sølle 247 gram hos mændene og 388 gram hos kvinderne. Det samme så de, hvis 5 % protein blev udskiftet med fedt, og både animalsk protein og vegetabilsk protein var forbundet med en lille vægtøgning.

De fandt desuden, at en kost med mere end 22 % energi fra protein var forbundet med en 24 % forøget risiko for at blive overvægtig, sammenlignet med en kost med 14 % energi fra protein.

Velkommen på forsiden

Der er en række grunde til, at undersøgelsens resultater aldrig skulle være havnet i dagspressen. Anders Nedergaard har på sin kropblog pillet historien fra hinanden, og det er i høj grad læsning, der er værd at bruge sin tid på (4). Derudover nævner forskerne selv en række usikkerheder samt mulige faktorer, der gør det problematisk at udpege proteinet som synderen (3). Der er fri adgang til studiet, og jeg vil gerne opfordre dig til at læse den originale artikel. Denne type af undersøgelser (befolkningsstudierne) har en række svagheder, og er kun i stand til at vise en korrelation. Alligevel får proteinet skylden, selvom resultatet kan skyldes en masse andre faktorer. Lad mig prøve at illustrere en korrelation. Lad os antage, at antallet af nye babyer i Danmark indenfor de sidste 10 år er steget lineært med antallet af nye storke. Betyder det, at det er storken, der kommer med barnet?

Nej, en korrelation betyder ikke nødvendigvis, at der er en direkte årsagssammenhæng, og det er blot ét af problemerne ved denne nye undersøgelse. Dertil kommer et hav af andre studier som viser, at protein både mætter og slanker (5, 6).

En krig på Facebook

De seneste lille års tid har der kørt en heftig debat mellem, på den ene side, Per Brændgaard og Peter Marckmann og, på den anden side, Arne Astrup og Christian Bitz. Først var det ”Slankekrigen”, som BT kaldte det, der hærgede sidste sensommer. Her rettede Peter Marckmann m.fl. en skarp kritik af Astrups og Bitz’ bestseller ”Verdens Bedste Kur” (7 – 9), og Astrup m.fl. gik samtidig til angreb på Per Brændgaards Små skridt-metode.

Efter nogle rolige måneder er debatten på ny blusset op. Per Brændgaard har på det seneste langet ud efter både proteinerne og Arne Astrup (10). Ligeledes har Peter Marckmann været ude og kritisere Arne Astrup i Jyllands-Posten (11). I Ugeskrift for Læger har Peter Marckmann advaret mod et højt proteinindtag og baseret dette på ni grunde (12, 13). ”Slankekrigen” er altså blevet til en ”proteinkrig”, og det er, for at være ærlig, ikke specielt kønt at overvære. Før vi ser på, hvad der er blevet sagt og skrevet i forbindelse med den nye store befolkningsundersøgelse, så lad os først se, hvilke aktører vi har på scenen:

Anne Tjønneland er overlæge og leder af forskningsgruppen ”Kost, gener og miljø” under Kræftens Bekæmpelse (14). Hendes mission er, at få os danskere til at spise mindre rødt kød, således, at vi sænker vores risiko for at udvikle kræft i mave-tarmkanalen.

Arne Astrup er bl.a. professor og leder af Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet (15). Han har længe, og især efter offentliggørelsen af resultaterne fra det store Diogenes-studie, været fortaler for, at øge kostens proteinindhold en smule for derved at reducere risikoen for at tage på.

Per Brændgaard er uddannet cand.scient i Human Ernæring fra Københanvs Universitet og arbejder som selvstændig ernæringsekspert (16). Han er ikke fortaler for at øge kostens proteinindhold, men mener i stedet, at et vægttab bl.a. skal skabes via små skridt og mindful spisning.

Peter Marckmann er tidligere lektor på det institut Arne Astrup i dag leder. Han er desuden overlæge i nyresygdomme (nefrologi) (17). Som vi lige har set, er Peter Marckmann flere gange gået til angreb på Astrups og Bitz’s bestseller ”Verdens bedste kur”, og senest har han advaret imod et øget proteinindtag, da det ifølge ham, øger risikoen for nyresygdom (12, 13).

Hvad blev der så sagt og skrevet om den nye kontroversielle undersøgelse? Her er hvad medforfatter på undersøgelsen, Anne Tjønneland, selv udtalte i Politikken?

“Vi er godt klar over, at det kan virke forvirrende. Men selvom vi har fået kostråd om, at vi skal spise flere proteiner, så er det slet ikke afklaret, at det er godt for os. Undersøgelsen forløber over fem år, og der ser det altså ikke ud til, at man har gavn af højere proteinindtagelse på længere sigt” (1).

Og i BT samt på cancer.dk udtalte hun:

”Hvis vi ser på al den viden, der findes om proteiner og kulhydrater i kosten, og tager disse helt nye resultater med, må vi sige, at billedet er uklart. Der er nu flere undersøgelser som peger i forskellige retninger” (2).

”Nogle undersøgelser tyder for eksempel på, at protein giver en større mæthed, som måske får folk til at spise mindre. Men de negative effekter ved kød er nok til, at vi fastholder, at det er en dårlig idé at fokusere ensidigt på at få mange proteiner” (18).

”Vi vil gerne understrege anbefalingen om, at man ikke bør spise mere end 500 gram kød fra okse, svin eller lam om ugen, og at det forarbejdede kød, altså bacon, pølser, skinke osv. bør begrænses mest muligt” (2).

”Som kræftforsker er jeg mest bekymret for kød, som er vores største kilde til protein – det positive syn på protein kan nemlig betyde, at vi spiser mere kød. Og vi ved, at kød fra okse, svin og lam øger risikoen for kræft i tyktarmen. Der er også undersøgelser, som viser, at en kost med mange proteiner fra dyr øger risikoen for hjertesygdom og øger dødeligheden generelt” (2).

Arne Astrup kommenterede kødet i samme artikel:

”Kræftens bekæmpelse har for få dage siden offentliggjort en meget stor dansk undersøgelse, som overordnet set ikke kunne finde nogen sammenhæng mellem kødspisning og kræft i tyktarm og endetarm, som det ellers bliver påstået nu. Kun ved at kigge på alle kødtyper separat fandt de, at en meget høj mængde lammekød kunne være problematisk for tyktarmen og svinekød for endetarmen” (2).

På hans Facebook skrev han følgende, efter udgivelsen af ovenstående undersøgelse:

”Kød indebærer ikke den store risiko for tyk- og endetarmskræft: Ny dansk forskning har svært ved at bekræfte de amerikansk dominerede studier, som peger i en anden retning, og det har nok noget med at vi behandler kødet mere nænsomt. Vil man nedsætte risikoen, så drik mælk eller spis ost til (jeg anbefaler ikke flødesovs- endnu) – mejeriprodukter nedsætter risikoen for tyktarmskræft.”

Hvad Anne Tjønneland og Kræftens Bekæmpelse heller ikke nævner noget om, er de skadelige effekter af stegning, der muligvis kan forklare, hvorfor det røde kød ser ud til at være noget skidt. Dette har Anders Nedergaard ligeledes behandlet på kropbloggen (19).

Der er altså stadig en række uafklarede spørgsmål mht. kødets rolle i forbindelse med visse kræftformer.

Anne Tjønneland siger selv, at de nye resultater kan virke forvirrende, og på cancer.dk rammer hun hovedet på sømmet:

”De nye resultater er et godt eksempel på, at det kan være svært at finde den endelige sandhed når det gælder betydningen af kost og livsstil. De forskellige undersøgelser har forskellige styrker og svagheder. Først når forskerne når frem til de samme resultater i flere forskellige typer undersøgelser, har vi en sikker konklusion” (18).

Når nu billedet er uklart, og der ikke er nogen sikker konklusion, så er det ret uheldigt at diskussionen havner på forsiden af en af landets tarveligste tabloidaviser. Den faglige diskussion og afklaring hører hjemme i de videnskabelige tidsskrifter, Ugeskrift for Læger samt på faglige møder og til konferencer. Ikke i dagspressen – her skader det sandsynligvis mere, end det gavner.

I Selskab for Ernæringsforskning var der i foråret 2012 et møde omhandlende presseetik i ernæringsvidenskab. Her gik bølgerne også højt (20), og der er desværre ikke helt enighed om, hvem der bør formidle de vigtige budskaber til befolkningen. Journalisterne har uden tvivl et enormt ansvar, men spørgsmålet er, om de overhovedet har interesse i at fremme folkesundheden. Det virker til at, at den sensationelle nyhed er vigtigere end de nuancerede og dybdegåede artikler. Desværre.

Per Brændgaard kommenterede også det nye studie. Her er hvad han sagde:

”Det er simpelthen en moderne myte, at det er sundt og slankende at spise en masse proteiner og kød, og at man skal holde sig fra alle kulhydratrige madvarer. Den nye undersøgelse viser, at hvis man spiser på den måde på længere sigt, så ender man sandsynligvis med at tage på i stedet for at tabe sig. Dertil kommer de mange andre risici ved proteinrig kost, såsom øget risiko for kræft og nyrerproblemer” (2).

Og på hans Facebook kunne man læse følgende:

Ny, kæmpestor kostundersøgelse viser, at proteinrig kost virker fedende. Anne Tjønneland giver klar besked. Tak.

anatomy_Kidney_midsagital

Men hvad var forskernes egen konklusion egentlig? Den var, at et højere proteinindtag muligvis øger risikoen for overvægt og fedme. Det er simpelthen en om’er Per. Som Susanne Gjedsted Bügel, ekspert i mikronæringsstoffer, også skrev i kommentarerne på Per Brændgaards Facebook, så viser den nye undersøgelse intet endegyldigt. Undersøgelsen sår tvivl om proteinets slankende rolle. Arne Astrup pointerede også, at disse typer af undersøgelser er for usikre, og ikke giver noget reelt bevis:

”Der er flere metodiske problemer ved det her studie. Det er bl.a. lavet som en befolkningsundersøgelse, og der er klar enighed blandt forskere om, at sådanne studier slet ikke er i stand til at bevise, at en kost med mere protein kan føre til vægtøgning og fedme. Så jeg er stadig overbevist om, at fordi proteiner mætter bedre, vil en lille øgning af kostens proteinindhold på bekostning af de hurtige kulhydrater på længere sigt bidrage til at bekæmpe fedme” (2).

Kort om protein og nyrefunktion

Som skrevet har Peter Marckmann, i ugeskrift for læger, advaret mod et højt proteinindtag, da det, ifølge ham, bl.a. øger risikoen for nyrerproblemer:

“Høj indtagelse af protein medfører øget nyrebelastning (renal hyperfiltration), hvilket anses for at kunne føre til kronisk nedsat nyrefunktion” (12).

Også andre nyrereksperter har i medierne udtrykt bekymringer overfor proteinkurerne (21), men igen er eksperterne uenige. Arne Astrup har flere gange kommenteret problematikken (22, 23), og her er, hvad han skrev på sin Facebook:

“Et højt proteinindtag giver ikke nyreproblemer – det er ikke korrekt. Marckmanns undersøgelse var hos nyresyge patienter. Der er talrige studier der viser at et vægttab og blodtryksfald på en proteinrig kost forbedrer nyresundhed”.

Det kan altså være svært at finde ud af, hvad der er op og ned mht. protein og nyrer. Derfor skal vi i en kommende artikel se nærmere på proteinets mulige negative påvirkning af nyrefunktionen. Der kommer også en artikel omhandlende protein og urinsyregigt. Peter Marckmann påstod nemlig i Ugeskrift for Læger, at et højt proteinindtag øger risikoen for urinsyregigt (12, 13). Men som du vil kunne læse, så er det en meget uheldig udmeldning.

Hvad skal vi så spise?

Lad os nu forsøge at finde frem til, hvilke fødevarer vi kan spise uden at bekymre os om tarmkræft, dårlige nyrer eller en statur som Michelinmanden, det levende dæk. Hvad alle eksperterne kan blive enige om er, at grove grønsager, frugt, bær og fuldkorn er sundt. Det er simpelthen dumt, at fjerne disse basisfødevarer fra din daglige kost. Hvad så med proteinkilderne? Slå du dig bare løs i de vegetabilske kilder som fx nødder, frø, kerner, bønner og linser. Æg og mejeriprodukterne er er også generelt uproblematiske. Der er dog lidt bekymring om en mulig forøget risiko for prostatakræft og Parkinsons hos mænd, som har et højt indtag af mælk (24 – 26). Af den grund er det måske en ikke så smart at kyle flere liter ned i svælget hver eneste dag. Proteinerne kan fås fra andre og mere koncentrerede kilder som fx ost og skyr.

Hvad eksperterne også er enige om er, at fisk og skaldyr samt det lyse kød fra fjerkræ er sundt og proteinrigt. Fisk og skaldyr indeholder udover protein også en række livsnødvendige mineraler, vitaminer og fedtsyrer.

Tilbage er det røde kød. Som skrevet tidligere ved vi ikke, hvor stor en rolle tilberedningen af kødet spiller. Hård stegning ikke er hensigtsmæssigt, men hvordan forholder det sig med mildere ovnstegning samt kogning? Og hvilken rolle spiller kødtyperne? Det er sandsynligvis meget sundere at vælge økologisk kød fra dyr, der har haft det godt, gået frit og er blevet fodret med græs. Desværre er det ikke ligefrem, hvad supermarkedernes kølediske bugner af.

Indtil vi er blevet klogere, kan du erstatte noget af det røde kød med de mange andre sunde proteinkilder, som vi har til rådighed (27) – og så tror jeg ikke, at du skal bekymre dig om et proteinindtag, der er lidt højere end de officielt anbefalede 10 – 20 E%. Musklerne skal jo have noget af vokse af, og et højt proteinindtag behøver ikke at være lig med et højt indtag af kød.

Referencer

1.

Politikken, Tjek, Sundhed, 8. Marts, 2013: Ny forskning sår tvivl om kød-kure: Proteiner slanker ikke mere end kulhydrater: http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/sundhed/ECE1916752/ny-forskning-saar-tvivl-om-koed-kure-proteiner-slanker-ikke-mere-end-kulhydrater/

2.

Torben Bagge og Jeppe Helskov, BT, Sundhed, 9. Marts, 2013: Sandheden om din proteinkur, s. 24 – 25.

3.

Vergnaud et al: Macronutrient Composition of the Diet and Prospective Weight Change in Participants of the EPIC-PANACEA Study, PLoS One, 8(3), 2013, Epub 5 march: http://www.plosone.org/article/info%3Adoi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0057300

4.

Anders Nedergaard: Åh nej, nu kører pressen igen. Proteiner eller ej, Kropblog.dk, 9. Marts 2013: http://www.kropblog.dk/ah-nej-nu-korer-pressen-igen-proteiner-eller-ej/

5.

Westerterp-Plantenga et al: Dietary protein – its role in satiety, energetics, weight loss and health, Br J Nutr, 108 suppl 2, s105-12, 2012.

6.

Belza et al: Contribution of gastroenteropancreatic appetite hormones to protein-induced satiety, Am J Clin Nutr, Mar 6, 2013.

7.

Torben Bagge, BT, Nyheder, 30. August, 2012: Slankekrig

8.

Torben Bagge, BT, Nyheder, 28. August, 2012: Slanke-krig

9.

Per Brændgaard: Slankekrig, 31 august, 2012: http://perbraendgaard.com/2012/08/31/slankekrig/

10.

Per Brændgaard: Såan gør du din sponsor glad, 21. Februar, 2013:

http://perbraendgaard.com/2013/02/21/sadan-gor-du-din-sponsor-glad/

11.

Peter Marckmann: Astrups sensationer og hans villige mikrofonholdere, Jyllands-Posten, Debat, 10. Marts, 2013: http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/article5241114.ece

12.

Peter Marckmann: 9 grunde til ikke at anbefale proteinrig kost, Ugeskrift for læger, 175(3):144, 2013.

13.

Per Brændgaard: 9 grunde til ikke at spise en proteinrig kost, 27. Januar, 2013: http://perbraendgaard.com/2013/01/27/ni-grunde/

14.

Kræftens bekæmpelse, Nyheder, Presserum, Find en ekspert, Anne Tjønneland: http://www.cancer.dk/Nyheder/presserum/find+ekspert/personer/tjoenneland+anne.htm

15.

Københavns Universitet, Forskning, Arne Astrup: http://forskning.ku.dk/search/profil/?id=3865

16.

Per Brændgaard, CV:

http://perbraendgaard.com/about/cv/

17.

Dagens Medicin: Peter Marckmann ny overlæge i Roskilde, 24. August, 2012: http://www.dagensmedicin.dk/karriere/navne/peter-marckmann/

18.

Kræftens Bekæmpelse: Tvivl om protein forebygger fedme, af Bodil Kofoed, 8. Marts, 2013: http://www.cancer.dk/nyheder/tvivl-om-protein-forebygger-fedme/

19.

Anders Nedergaard: Guide: Grill uden cancer, Kropblog.dk, 10. Juni 2012: http://www.kropblog.dk/guide-grill-uden-cancer/

20.

Selskabet for Ernæringsforskning, Møder og tilmeldning, 2012, Presseetik i ernæringsvidenskab:

http://sfe.mono.net/9764/Presseetik%20i%20ernæringsvidenskab

21.

Bente Jespersen: Hvor længe lever en stenaldermand, Berlingske, Debat, 6. Oktober, 2012: http://www.b.dk/kommentarer/hvor-laenge-lever-en-stenaldermand

22.

Arne Astrup: Vægttab styrker nyrernes sundhed, Folkeskolen.dk, 26. Oktober, 2012: http://www.folkeskolen.dk/518193/vaegttab-styrker-nyrernes-sundhed

23.

Arne Astrup: Vægttab styrker nyrernes sundhed, Berlingske, Debat, 10. Oktober, 2012: http://www.b.dk/kommentarer/vaegttab-styrker-nyrernes-sundhed

24.

DTU Fødevareinstituttet: Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010:

http://www.altomkost.dk/NR/rdonlyres/CC43ED40-9BA7-4436-9D9E-6D197409848F/0/Rapport_ommaelk.pdf

25.

Walter Willett: Eat, Drink and Be Healthy – The Harvard Medical School Guide to Healthy Eating, Free Press, 2005.

26.

Lars Ovesen: Indtag af mælk og mejeriprodukter og sygdomsrisiko – en systematisk gennemgang, revideret 2010: http://www.mejeri.dk/~/media/mejeri/pdf/LarsOvesen_mælkerapport_sep2010.ashx

27.

Daniel Pendick: 6 Healthy protein choices when cutting on red meat, Harvard Health Blog, 8. Juni, 2012:

http://www.health.harvard.edu/blog/6-healthy-protein-choices-when-cutting-back-on-red-meat-201206084865