kinesot_05

Effekt af Kinesiotape?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hvis du ser sport i tv eller i levende live, er der god sandsynlighed for, at du har set atleter med Kinesiotape på arme, ben eller andre kropsdele.

Måske har du set nogle i centeret der har det på, og måske har du endda selv prøvet at have det på. Kinesiotape er en elastisk såkaldt terapeutisk tape, som primært er blevet brugt til behandling af sportsskader, men som i de senere år også er blevet brugt til en lang række af andre patientgrupper som f.eks. neurologiske patienter og børn med cerebral parese. Tapen blev efter sigende skabt af den mytiske Dr Kenzo Kase, en japansk kiropraktor og kinesiolog, engang tilbage i starten af 70’erne. Og selvom andre påstår han ikke var den første der fik idéen, så er det trods alt Kenzo der har haft størst succes med at promovere sin tape.Især OL 2008 i Beijing var et stort gennembrud for Kinesiotape, da den blev doneret til 58 lande op til legene, og rigtig mange atleter brugte den det år, og er fortsat med at bruge den siden.

Også Lance Armstrong har talt i rosende vendinger om tapen: “Something better than any laser, wrap or electric massager. The tape … seemed to have special powers. Every morning before the stage, they would tape us all up, different parts of our bodies … the next day the pain disappeared — it was gone.”

I andre kredse bliver tapen latterliggjort som en midlertidig farvestålende trend, på linje med de næseplastre man så samtlige cykelryttere, herunder Bjarne Riis, køre rundt med sidst i 90’erne. I denne artikel vil jeg forsøge at se bort fra både hype og hån, og i stedet dykke ned i litteraturen på området, for at afklare hvilken retning forskningen peger i. Er der evidens for en gavnlig effekt eller er der ikke?

Før vi går i gang

Når vi snakker effekt, skal vi naturligvis have defineret denne effekt. Gavnlig effekt på hvad?

Og her løber vi ind i det første store problem, for Kinesiotape har, ifølge producenten og fanatiske tilhængere, stort set ingen begrænsninger. Det er postuleret, at Kinesiotape kan:

Øge styrken, bedre proprioceptionen (stillings/ledsansen), nedsætte smerter, give bedre aktivering af muskulaturen og/eller hæmme overaktiv muskulatur, give større bevægelighed, nedsætte hævelse/ødem, reducere inflammation, normalisere overbelastet senevæv, medvirke til hurtigere opheling af muskelfiberskader og hjælpe spastisk lammede børn eller folk der har en halvsidelammelse, med at bevæge sig bedre og mere hensigtsmæssigt. Og jeg har endda sikkert glemt nogle. Denne jungle af påståede gavnlige effekter er så stor, at end ikke verdens nok mest anerkendte database for evidensafklaring, Cochrane, har kunnet give nogle klare svar på nuværende tidspunkt. Mængden af studier er små, og kvaliteten af dem er meget svingende. Desuden er det svært at teste påklistret tape på en videnskabelig god måde, da du jo ikke, som i medicinske forsøg, kan give den ene testgruppe placebotape på mens den anden får ”rigtig” tape på (om end det faktisk er forsøgt i flere omgange). For at give en relevant gennemgang af tapens fortrinligheder, eller mangel på samme (nu får vi se), har jeg derfor i denne artikel valgt at fokusere udelukkende på studier der har relevans for folk der styrketræner eller dyrker anden sport. Dvs. studier med fokus på, om tapen øger styrken, og studier med fokus på om tapen kan afhjælpe diverse sportsskader. Det er stadig er ekstremt bredt felt, men lad os prøve at kigge på det.Man kan forestille sig det er svært at abstrahere fra, at man har en skrig lyserød eller blå tape på kroppen, og placeboeffekten, eller nærmere det der kaldes ’meaning response’, dvs. at behandlingen giver subjektiv mening for patienten som derfor oplever en (indbildt) effekt, selv om der måske objektivt set ikke er den store fysiologiske effekt, er derfor altid et aspekt der giver en hvis usikkerhed i disse studier.

Teori

Undertegnede har selv været på et officielt Kinesiotapekursus, og rent teoretisk bliver man, selv på dette kursus, ikke voldsomt meget klogere på teorien bag dets påståede gavnlige effekter. Kenzo Kases egen, østlige mystik-agtige forklaring på hvordan det virker er: ”Give the body what the body needs!”, en sætning der ofte bliver ytret på disse Kinesiokurser, halvt i sjov, halvt i desperation over manglen på bedre forklaringer. Mig bekendt er der endnu ikke lavet studier der har efterprøvet det påståede teoretiske grundlag for Kinesiotapens virkninger, og gennemgangen af teorien bliver derfor baseret på de forklaringer der er i omløb blandt brugere af tapen.

Modsat alm. sportstape, er Kinesiotapen elastisk. Den kan strækkes op til 40-60 % af dens hvilelængde i længderetningen, og dette giver tapen dens unikke egenskaber. Den er desuden præget med et fingeraftryksagtigt mønster, som efter sigende skulle medvirke til at fugt fra kroppen kan slippe ud, så huden kan ånde, hvilket er en af grundene til at tapen kan blive siddende i mange dage uden at falde af. Når man sætter tapen på, trækker den huden sammen i små bølger, og angiveligt skaber dette mere plads direkte over det underliggende område og forårsager øget blodcirkulation. Om dette rent faktisk sker, eller om det bare er en teori man har, er ikke blevet efterprøvet. Man ved dog at iskæmiske (iltfattige) tilstande i vævet påvirker kemoreceptorer, så smertesignaler bliver sendt til hjernen, og man oplever at have ondt. Har vi et område der er hævet, inflammeret og/eller smertegivende, kan man forestille sig at mere plads vil give bedre muligheder for at blodkar og lymfevæv kan fungere optimalt, hvorved området bedre kan drænes for væske samtidig med at ilt og næringsstoffer kan transporteres til området.

Kinesiotape menes også at benytte sig at den såkaldte gate-control-teori.

Da du var lille og faldt og slog dig, gned eller pustede din mor måske på det område hvor du havde slået dig for at lindre smerten, og det giver faktisk god mening. Hvis vi sammenligner de sensoriske nerver i kroppen (som sender smertesignaler til hjernen) med en langsom internetforbindelse, så er der i begge tilfælde en begrænsning på, hvor meget information der kan komme frem til din hjerne/computer af gangen. Så når din mor gned på det område, hvor du havde slået dig, så opbrugte nerverne en del af deres båndbredde på at sende berørings og tryksignaler gennem nerveledningerne, så færre smertesignaler kunne komme frem. Samme princip udnytter Kinesiotapen til at dæmpe smerter. Når den er påklistret huden, giver tapen stræk og berøringspåvirkninger under enhver bevægelse, hvorved smertesignalerne fra skadet væv angiveligt får sværere ved at nå frem til hjernen. Om dette er unikt for Kinesiotape eller om man lige så godt kunne klistre alm. sportstape eller gaffatape på huden, kan dog nok diskuteres.

Fordelen ved Kinesiotapen, ift. andre typer tape, skulle her være, at den i kraft af sin elasticitet ikke hæmmer bevægelserne.

At tapen mærkes under bevægelse menes også at være grunden til at mange har haft succes med at bruge den på f.eks. neurologiske patienter og børn med cerebral parese. Tapen giver et sensorisk input fra huden, som kan hjælpe denne type patienter med bedre at kunne mærke deres krop, deres bevægelser og stillingen af deres lemmer. Videoerne herunder viser noget nær et mirakeleksempel på dette. Der er tale om en 71-årig apopleksi-patient med lammelser og spasmer i venstre side.

 

Uden tape:

Med tape:

Den øgede styrke og den øgede aktivering af muskulaturen, som tapen angiveligt også kan facilitere, menes at ske på baggrund af, at det ikke kun er huden der påvirkes, men også de dybereliggende væv, herunder fascier og muskler. Som fysioterapeut arbejder man ofte med det der kaldes facilitering, hvor man ved at ’slå’ og berøre patientens forskellige muskler under en ønsket bevægelse, hjælper musklen til at arbejde. Hvis man har svært ved at fange og aktivere en muskel, kan dette udefrakommende stimuli hjælpe/facilitere til øget aktivering. Kinesiotapen menes at benytte sig af samme princip, dvs. via sensorisk input at hjælpe med til øget muskelaktivering.

Den reducerede grad af udtrætning og den forbedrede bevægelighed som tapen påstås af kunne skabe, samt de vævshelende egenskaber den angiveligt har, menes at komme gennem den øgede plads der kommer under huden og imellem de forskellige underliggende væv, hvilket betyder at mere væske/blod/næringsstoffer kan flyde gennem musklen og affaldsstoffer nemmere fjernes, hvorved muskler, fascier og seners mulighed for at arbejde effektivt forbedres.

Igen vil jeg dog understrege at dette er de rene postulater, og om det rent faktisk også sker i praksis, er ikke undersøgt til bunds på nuværende tidspunkt.

I den mere, undskyld ordvalget, kulørte ende af skalaen, påstås tapens forskellige farver også at have forskellige egenskaber. I vesten rynker de fleste dog instinktivt på næsen af denne østlige hokus pokus, men I får dog lige, i oplysningens hellige navn, disse påståede egenskaber med også. Den originale Kinesio®Tex Gold tape fås i fire farver som ud fra kinesiologisk teori, hver især, har følgende egenskaber: Sort er lig med power og vil tilføre vævet kraft. Beige er neutral og tilfører ingenting da den har samme farve som huden (hvordan det forholder sig ift. mennesker der er mørke i huden foreligger der ingen oplysninger om). Blå er kølende, og Rød tilfører vævet energi.

Det var altså teorien. Nu til praksis. Virker det så rent faktisk som påstået?Dette strejf af østlig mystik er bl.a. en af grundene til at mange i vesten anser tapen for værende en gang hokus pokus, og rent markedsføringsmæssigt skulle man nok have udeladt dette aspekt da tapen blev introduceret til de videnskabelig-forklarings-hungrende vesterlændinge.

De store opsamlende studier

Lad os starte med den eneste metaanalyse der er lavet på området (1). Denne metaanalyse skulle samle op på effekten af kinesiotape på sportskader. Med et udgangspunkt på 97 studier, var folkene bag, efter de havde sorteret de ringeste og mest irrelevante studier fra, nede på 10 studier.

Det siger lidt om hvor lidt der er forsket og hvor dårlige studierne generelt er. Ud af alle disse studier var kun ét studie lavet på folk der rent faktisk havde sportsskader. For ikke at stå med ingenting, valgte de derfor at re-inkludere studier lavet på raske, for at se om tapen kunne nedsætte graden af smerter, men de fandt ingen relevante resultater. Ift. øget bevægelighed fandt de faktisk to studier der viste en lille effekt, men to studier viste samtidig ingen effekt. Ift. forbedret proprioception viste ét studie mangel på effekt ift. anklen, mens et par studier viste effekt ift. et teknisk parameter, nemlig at man med Kinesiotape på underarmen, ser ud til at være bedre til at kunne ramme den samme mængde kraft præcist hver gang, når man presser med hånden omkring en kraftmåler. Ift. forbedret styrke var der faktisk 7 studier der viste en effekt, men i samtlige studier var effekten meget lille. Ift. forbedret muskelaktivitet så man forskelle i muskelaktivering, på dem der havde tape på, og dem der ikke havde. Det var dog uklart om disse forskelle var positive eller negative ift. præstationsevnen.

I et andet studie (2), denne gang et systematisk review, lavet 9 mdr. senere end ovenstående studie, fandt man kun 6 brugbare studier ift. skader i det muskuloskeletale system. De fandt ingen effekt på diverse skader i underkroppen. Ét studie viste en kortvarig forbedring i smerteniveauet hos unge med impingement i skulderen, mens et andet studie ikke viste nogen effekt på hverken smerteniveau eller forbedring i brugen af skulderen ved samme målgruppe med samme problem (impingement).

Et tredje studie (3), lavet en måned før ovenstående studie, så mest på effekten ift. diverse mere hardcore målgrupper som folk med apopleksi og brystkræft, men så også på effekten ift. plantar fascitis, en betændelsestilstand der kan give smerter under foden og ved hælen. Her fandt de begrænset evidens, i et lettere tvivlsomt studie på, at kinesiotape, muligvis, sammen med fysioterapi, kunne have en kortvarig gavnlig effekt på smerteniveauet.

Enkeltstudier

Efter disse skuffende opsamlinger af viden på området, hvoraf ingen rigtigt viste noget afgørende, hopper vi videre til nogle enkeltstudier. Kriterierne der opstilles i systematiske reviews og metaanalyser er nogle gange så stramme, at barnet bliver smidt ud med badevandet. Da de, som i al forskning, bliver nødt til at stille et meget snævert spørgsmål, for ikke at få for meget støj i deres søgninger, kan der være studier der simpelthen sorteres fra, fordi studierne forsøger at svare på noget som dem der udarbejder de systematiske reviews og metaanalyserne simpelthen ikke leder efter svaret på. Kvaliteten af disse enkeltstudier varierer selvfølgelig, men lad os da prøve at se hvad de siger, nu de store studier ikke rigtigt havde noget afgørende at byde på.

Flere studier har testet effekten af Kinesiotape på styrken (4)(5)(6)(7), og samlet set kan man sige at resultaterne ikke har været imponerende. Det eneste studie der viste nogen effekt (6), er et studie som ikke findes på Pubmed eller andre af de store databaser, hvilket som regel bør give anledning til skepsis.

Andre studier har testet om præstationsevnen kunne forbedres (8)(9)(10)(11), og heller ikke her har resultaterne været noget at skrive hjem om.

Ser man på Kinesiotapens officielle hjemmeside http://www.kinesiotaping.co.uk/research/rcts-all.jsp er der masser af studier der viser en effekt. Sjovt nok findes de fleste af disse studier ikke på Pubmed eller i andre relevante databaser. Det betyder ikke nødvendigvis at det er dårlige studier, men det hjælper i hvert fald ikke meget på Kinesiotapens sag, at det er nogle studier der lever deres eget obskure liv uden for de officielt anerkendte rammer. Derudover viser de fleste, af de på hjemmesiden nævnte studier, en effekt på meget specifikke ting som bedre håndfunktion hos spastiske børn, forbedringer i smerte og funktion hos folk der har fået fjernet galdeblæren, reduktion af spasticitet som et resultat af kombineret Kinesiotape og botox indsprøjtninger samt reduktion af smerte forårsaget af akupunktur.

Konklusion

Alt i alt må vi konkludere at Kinesiotape, på nuværende tidspunkt, ikke bakkes vanvittigt meget op af forskningen. De mest lovende områder må siges at være evnen til at facilitere til mere hensigtsmæssig og kontrolleret bevægelse, samt, med lidt god vilje, at øge styrken ganske svagt. Resten af de påståede effekter er indtil videre meget spekulative og har ikke kunnet påvises gennem forskning. Når det så er sagt, er der dagligt masser at fysioterapeuter og patienter der oplever en effekt, om selvom der måske er tale om meaning response, så oplever mange patienter altså en effekt. Som man altid skal huske på med forskning, så er mangel på evidens for en effekt ikke det samme som evidens for en mangel på effekt. Der er rigtig mange parametre der kan skrues på når Kinesiotape skal testes i forskningssammenhænge: tonsvis af forskellige patientgrupper, tonsvis af forskellige effektmål, mange forskellige måder tapen kan lægges på, hvor længe den sidder, hvor længe mulige effekter holder osv. osv. Hvis vi kigger forskningen igennem igen om 10 år vil vi sikkert være en hel del klogere, men lige nu er det svært at sige noget afgørende om effekten af denne finurlige farverige tape. Det bliver spændende at følge forskningen de kommende år. Om du selv skal forsøge dig med Kinesiotape, tjah. På baggrund af den tilgængelige forskning må det noget antiklimaks-agtige bedste råd, i øjeblikket, nok være: Prøv det på egen krop. Brug det hvis du oplever en effekt, og drop det hvis ikke. Mine personlige erfaringer med tapen er, at den kan have en vis effekt ift. fjernelse af hævelse/ødem, samt at flere patienter bare ”har det godt” med at have den på. Hvis folk ikke oplevede en effekt, ville de næppe komme og betale igen og igen for at få lagt den samme tape gang på gang. Selv om fysioterapien bør være evidensbaseret for ikke at være til grin i den akademiske verden, så må vi ofte, indtil der foreligger god og solid forskning, i praksis gøre det patienterne får det bedre af. Er der ikke forskningsbaseret evidens for effekt af Kinesiotape, så må vi, indtil den foreligger, basere vores behandlinger på erfaringsbaseret praksis samt patienternes præferencer, og det er nok de vægtigste grunde til at Kinesiotapen bliver flittigt brugt, på trods af manglende evidens.

Kilder

(1)          Williams S, Whatman C, Hume PA, Sheerin (2012) Kinesio taping in treatment and prevention of sports injuries: a meta-analysis of the evidence for its effectiveness. Sports Med. Feb 1;42(2):153-64

(2)          Mostafavifar M, Wertz J, Borchers J. (2012) A systematic review of the effectiveness of kinesio taping for musculoskeletal injury. Phys Sportsmed. Nov;40(4):33-40

(3)          Morris D, Jones D, Ryan H, Ryan CG. (2013) The clinical effects of Kinesio(®) Tex taping: A systematic review. Physiother Theory Pract. May;29(4):259-70

(4)          Fu TC, Wong AM, Pei YC, Wu KP, Chou SW, Lin YC. (2008) Effect of Kinesio taping on muscle strength in athletes-a pilot study. J Sci Med Sport. Apr;11(2):198-201

(5)          Chang HY, Chou KY, Lin JJ, Lin CF, Wang CH. (2010) Immediate effect of forearm Kinesio taping on maximal grip strength and force sense in healthy collegiate athletes. Phys Ther Sport. Nov;11(4):122-7.

(6)          Karien Mostert-Wentzel et al. (2012) Effect of kinesio taping on explosive muscle power of gluteus maximus of male athletes. South African Journal of Sports Medicine, Vol 24, No 3

(7)          Chang HY, Wang CH, Chou KY, Cheng SC. (2012) Could forearm Kinesio Taping improve strength, force sense, and pain in baseball pitchers with medial epicondylitis? Clin J Sport Med. Jul;22(4):327-33.

(8)          Huang CY, Hsieh TH, Lu SC, Su FC. (2011) Effect of the Kinesio tape to muscle activity and vertical jump performance in healthy inactive people. Biomed Eng Online. Aug 11;10:70.

(9)          Wong OM, Cheung RT, Li RC. (2012) Isokinetic knee function in healthy subjects with and without Kinesio taping. Phys Ther Sport. Nov;13(4):255-8.

(10)      Stedge HL, Kroskie RM, Docherty CL. (2012) Kinesio taping and the circulation and endurance ratio of the gastrocnemius muscle. J Athl Train. 47(6):635-42.

(11)      Nunes GS, de Noronha M, Cunha HS, Ruschel C, Borges NG Jr. (2013) Effect of Kinesiotape on jumping and balance in athletes: A cross-over randomized controlled trial. J Strength Cond Res. Feb 22.