cvhookgrip

Krydsgreb i dødløft – er det et problem?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

En begrænsende factor for mange ift. hvor tungt de kan løfte i dødløft, især når der køres mange eller tunge gentagelser, er grebsstyrken.

 

Ved et normalt dobbelt overhåndsgreb, vil stangen rulle ud af hænderne for rigtig mange. Selv med magnesium kan grebet være den begrænsende faktor i de rigtigt tunge løft, hvorfor mange vælger at bruge straps eller vælger et låsegreb eller det mest anvendte, nemlig krydsgrebet, som er det vi vil se nærmere på i denne artikel.

De forskellige greb


Dobbelt overhåndsgreb


Låsegreb


Straps


Krydsgreb

Når man vælger et krydsgreb, er det som regel den samme hånd man supinerer hver gang, dvs. man vender håndfladen opad/fremad i den samme side, hvorved der opstår belastningsforskelle på højre og venstre side af kroppen. Denne selvvalgte asymmetri ser man ikke ved ret mange andre øvelser.

I denne artikel skal vi derfor se på, om dette asymmetriske greb, giver forskelle i muskelaktiveringen, sammenlignet med et symmetrisk dobbelt overhåndsgreb. Man hører ofte, at et supineret greb, giver større stress på biceps, hvilket anatomisk set giver god mening, da biceps, når underarmen er supineret, kommer i en favorabel arbejdsposition. Ved reverse grip bench presses ser man f.eks. også en dobbelt så stor aktivering af biceps ift. et normalt proneret greb. I et specifikt studie (1) undersøgte de muskelaktiveringen i dødløft med krydsgreb, sammenlignet med dødløft med dobbelt overhåndsgreb, og kom frem til, at biceps bliver belastet en del mere (ca. dobbelt så meget) i den side, hvor der supineres. Der blev testet ved både 60 % af 1 RM og ved 80 % af 1 RM, samt med og uden straps. (Straps blev brugt på 80 %’s dobbeltoverhånds løftet).

I samme forsøg så de også på brachioradialis, som er med til, at flektere i albuen, samt føre hånden i kantstilling/neutralstilling (se billedet i toppen af artiklen).

Modsat biceps, kommer der, som det fremgår af diagrammet, mindre belastning på brachioradialis i den side hvor man bruger et overhåndsgreb. Krydsgreb tager noget af stresset af brachioradialis, især i den side hvor der supineres, da denne stilling ikke er den mest favorable arbejdsstilling for brachioradialis. Grunden til at brachioradialis skal arbejde hårdere ved et dobbeltoverhåndsgreb er, at den skal arbejde for at modvirke at stangen ruller ud af hænderne. Denne rullebevægelse hindres ved krydsgrebet. Ligeledes kan man se, at brugen af straps, som blev brugt ved alle dobbeltoverhåndsløftene på 80 % af 1 RM, tager betydeligt stress af brachioradialis.

De testede yderligere 2 muskler i forsøget. Trapezius (øvre del, dvs. den der udgør ”tyrenakken”), samt latissimus dorsi, den store rygmuskel. Det er begge muskler, som primært udfører et statisk arbejde under et dødløft. Lad os tage trapezius først.

Modsat de 2 forrige muskler, så ser der ift. trapezius ikke ud til at være nogen sammenhæng mellem grebet og aktiveringen af muskulaturen, da højre sides trapezius generelt set aktiveres mere end venstre sides, uanset greb. Hvad dette skyldes kan vi kun gisne om. Det fremgår dog af studiet, at 9 ud af de 10 deltagere var højrehåndede. En forklaring på den større aktivering af højre trapezius, kan altså være, at de forskellige grebsvarianter ikke har den store indflydelse på aktiveringen af trapezius, men at aktiveringen det i stedet hænger sammen med, hvilken side man er dominant i.

Ift. latissimus dorsi så det således ud:

Igen ser der ikke ud til at grebet er bestemmende for graden af muskelaktivering. På de tungere løft dominerede venstre sides latissimus dorsi en smule ift. højre side. Skal vi bruge højrehåndsteorien er forvirringen nu total, da det nu er venstre side der dominerer. Forklaringen her kan dog være, at venstre latissimus arbejder en smule mere for at kompensere for højre trapezius’ dominans, da musklerne skal arbejde sammen for at stabilisere skulderbæltet. Dette er dog rent spekulativt, og nogen egentlig forklaring kan man ikke udlede af forsøget.

Konklusion:

Skal vi samle op på forskellene i muskelaktivering på et dobbelt overhåndsgreb og et krydsgreb, ser det ud til, at den største forskel sker i biceps (ca. dobbelt så stor aktivering i den supinerede side), samt en smule forskel i aktiveringen af brachioradialis (mindre aktivering ved et supineret greb), mens forskellene i aktivering af trapezius og latissimus dorsi, ikke ser ud til at hænge sammen med det greb der bruges. Ved at bruge krydsgreb får man altså en uens belastning af især biceps, som man nok skal være opmærksom på, hvis man konsekvent supinerer den samme hånd. Ligeledes viser forsøget, at brugen af straps nedsætter aktiveringen af brachioradialis. Desværre testede de ikke andre af underarmens muskler, men man kan forestille sig, at de også aktiveres mindre, når straps’ene tager over.

Rupturer af biceps i den supinerede side er ikke ualmindeligt i dødløft, især når der køres rigtigt tunge 1 RM forsøg. Rupturer opstår sandsynligvis som en kombination af, at biceps udsættes for en meget stor belastning (man kører typisk meget tungere i dødløft end i f.eks. curls), samtidig med at albuen strækkes (se nedenstående diagram) og musklen derved forlænges. Dette sætter biceps under et voldsomt statisk stræk, som musklen ellers ikke udsættes for i andre øvelser.

Albuen strækkes mere når der køres med supineret greb

Man kan spørge sig selv, om det mon ikke er lige meget med den uens belastning. Er det ikke i småtingsafdelingen? Betyder der overhovedet noget? Det du kan være sikker på er, at der sker en uens belastning og logisk set vil dette give forskelle i den fysiologiske tilpasning, f.eks. mindre hypertrofi af muskulatur og senevæv i den ene side og mere i den anden, hvilket muligvis kan føre til skader på sigt. Ligeledes kan man forestille sig, at nervesystemet kan tilpasse sig, så visse muskler bliver overaktive og tager over i andre øvelser, så f.eks. ens pull-ups eller curls bliver skæve. På den anden side er der mig bekendt ingen der har lavet studier, der rent faktisk har undersøgt om det også er tilfældet i praksis, at disse ting rent faktisk opstår. Som fysioterapeut vil man dog altid være opmærksom på sådanne små forskelle i belastning, da vores erfaring som faggruppe er, at det tit er de små, tilsyneladende ubetydelige ting, som giver problemer på sigt.

Kilde:

  1. Beggs, Luke Allen, (2011). Comparison of muscle activation and kinematics during the deadlift using a double-pronated and overhand/underhand grip. University of Kentucky Master’s Theses. Paper 87.