cvshoulderpaingo

Styrkeløft og skader

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Når man ser de tungeste drenge i styrkeløftkonkurrencer løfte vanvittigt tunge vægte, kan man godt få den tanke, at styrkeløft kan være en farlig sport. Vi har alle set videoer på Youtube, af tunge løft der er gået frygteligt galt, og vores evne til at forestille os, hvad der kan gå galt med så mange kg på stangen er veludviklet. Ligeledes har styrkeløftere ikke, som tilfældet er med bodybuildere, mulighed for at skifte deres grundøvelser ud. De SKAL træne de 3 store løft, hvilket kan give mere repetitivt stress på kroppen.

I denne artikel skal vi se på om styrkeløft er så farligt som man umiddelbart kan foranlediges til at tro på baggrund af det ovennævnte. Vi vil se på hvor hyppige skader er, hvilke skader der er de mest almindelige, hvilke atleter der er mest udsatte, hvilke øvelser der giver hvilke skader, samt om udstyr spiller nogen rolle i skadesfrekvensen.

lifttpain01

Styrkeløft er en officiel sportsgren til både de Paralympiske lege (dog kun bænkpres), samt til det der hedder World Games, som er en international sportsbegivenhed for sportsgrene der ikke er repræsenteret ved de olympiske lege, ligesom sporten har sine egne officielle EM og VM samt nationale og lokale konkurrencer. Rekorderne i de 3 løft, som man konkurrerer i, i styrkeløft, er i øjeblikket (i IPF regi): Bænkpres: 357,5 kg, Squat: 460 kg og Dødløft: 397,5 kg. Enhver kan sige sig selv, at kroppen udsættes for massive belastninger under sådanne løft. Kompressionen og slid af led og brusk i hele kroppen og disci i ryggen, stræk af sener, muskler og ligamenter er bare noget af det kroppen udsættes for, ikke kun under rekordforsøgene, men mindst lige så meget i den daglige træning. Selvom kroppen belastes voldsomt, er det dog ikke nødvendigvis ensbetydende med hyppige og alvorlige skader.

En gruppe tyske forskere har lavet en såkaldt retrospektiv, epidemiologisk spørgeskemaundersøgelse (1) af 245 konkurrerende og elitestyrkeløftere, for at få svar på, hvordan det egentlig ser ud, skadesmæssigt, i styrkeløft sporten. For at give et billede af deltagerne, vil jeg kort nævne deres karakteristika. Der var tale om 219 mænd og 26 kvinder. Gennemsnitsalderen var 37,8 år ± 14,3 år. Deres gennemsnitsvægt var for mændenes tilfælde 91,7 kg ± 17,1 kg, og for kvinderne 65,4 kg ± 10,2 kg. 92 % af deltagerne havde vundet internationale konkurrencer på et eller andet plan. I gennemsnit havde de været aktive i sporten i 13,6 år ± 10,5 år. 88 % af deltagerne trænede 3-7 gange om ugen og i gennemsnit trænede de 119,1 min om dagen ± 39,7 min/dag.

Resultaterne af undersøgelsen

Ud af de 245 deltagere, rapporterede 106 løftere, at de havde smerter under træning, hvilket svarer til 43,3 %. 92 af disse var mænd og 14 var kvinder.

Som det ses af ovenstående diagram var de hyppigste problemområder arme/skuldre, samt ryggen og hånd/håndled. 29% af deltagerne havde et eller andet problem med overekstremiteterne (skulder, arm, håndled og hånd), mens 13,9 % havde problemer med underekstremiteterne (lyske, baller, ben, ankel og fod). 15,1 % havde problemer med ryggen.

Figur 5-8 viser, hvilke øvelser der provokerede/fremkaldte hvilke smerter


Dødløft


Bænkpres


Squat


Andre øvelser

Rygsmerter blev primært provokeret af squat og dødløft, mens overekstremitetssmerter, samt nakke og brystsmerter primært blev provokeret af bænkpres. Smerterne i underekstremiteterne blev provokeret mest af squat. Andre øvelser end de 3 primære øvelser provokerede i høj grad overekstremitetssmerter.

Ift. frekvensen af skader, dvs. hvor hyppigt deltagerne blev skadet, viser fig. 9, at kun 27 % af deltagerne aldrig havde haft en skade. Her skal man dog huske på, hvor længe deltagerne i gennemsnit havde trænet (mellem 3 og 24 år). Statistisk set havde hver deltager i undersøgelsen været skadet 0,3 gange om året, eller ca. 1 gang hvert 3. år, hvilket svarer til 1 skade for hver 1000 træningstimer.

De specifikke skader

Øvre ryg
24,5 % af deltagerne havde haft problemer i den øvre del af rygsøjlen. Herunder uspecificeret smerte; dannelse af hårde punkter/knuder i muskulaturen (myoser i folkemunde); slidgigt i nakkehvirvlerne; diskusprolapser (eller begyndende prolapser).

Midterste del af ryggen, samt brystet
44 % af deltagerne havde haft problemer i denne region. 9,4 % havde myoser, og 6,1 % havde haft uspecifikke smerter. 1,2 % havde haft brækkede ribben, hvilket dog kun svarer til 3 atleter. Også her var der eksempler på slidgigt og diskusprolapser, dog færre tilfælde end ift. nakkeregionen.

Lænden
Lænden er som regel et problemområde, og 40,8 % rapporterede da også om problemer her. Igen døjede mange med hårde knuder i muskulaturen samt uspecificerede smerter og diskusprolapser, mens såkaldte iskiassmerter (symptomer som smerte, følelsesløshed og stikken/prikken i lænd, baller og ben, forårsaget af en eller anden form for pres på nervebaner i området), var det største problem. Hos dem der brugte udstyr som squatdragter, dødløftdragter, bænkpres trøjer og især hos dem der brugte bælter, var der flere lændeproblemer.

Skuldrene
53,1 % af deltagerne havde haft problemer med skuldrene. 22,5 % havde uspecifikke skuldersmerter, mens 19,6 % havde haft inflammation. Som diagrammet herunder viser, var andre problemer impingement, skader på rotatorcuffen og slidgigt. Antallet af skulderproblemer steg desuden hos de atleter der var over 40 år.

Albuen
29,8 % havde problemer her. Udover de uspecificerede smerter, som 13,5 % havde haft, var hyppigste problem inflammation, dvs. sandsynligvis tennis/golfalbue eller biceps/triceps-hæfte problemer. Også her sås der flere problemer hos atleter over 40 år, samt flere problemer hos dem der brugte udstyr (ikke nærmere specificeret hvilket udstyr).

Hånden/håndleddet
22,9 % havde problemer her. Hyppigste problemer var seneskedehindebetændelse samt såkaldte ganglion cyster (godartet knude af bindevæv omkring en sene) 4,1 %. Flere problemer med håndled/hånden sås hos kvinder, atleter over 40, samt hos dem der brugte udstyr. Et andet studie (3) viste også større skadesfrekvens i håndleddet hos kvindelige styrkeløftere og vægtløftere, så der ser ud til at være et svagt punkt hos det stærke køn her. Desværre afslører studiet ikke hvad, der kunne gøres for at modvirke dette, om håndledsbind eller opmærksomhed på ikke at hyperekstendere håndleddet har nogen effekt.

Hoften
Kun 9 % (22 atleter) rapporterede om problemer med hoften. Her var problemerne f.eks. slidgigt, inflammation og instabilitet.

Knæet
39,2 % havde problemer med knæene.

Som det ses af tabellen var uspecifikke smerter igen topscorer, mens meniskskader indtager 2. pladsen. Slidgigt, inflammation (f.eks. springerknæ eller løberknæ) og problemer med knæskal og ledbånd er andre typiske ”skader”.

Anklen/foden
Hyppigste problem i denne region, som 14,3 % havde problemer med, var, at deres fødder var kommet til at se sådan ud (talipes valgus):

Tung belastning dag ud og dag ind, kan svække svangbuen i foden, så fødderne falder sammen. Dette kan betyde at man får smerter under normal gang. 8,6 % havde dette problem. Kun 1,2 % (svarende til 3 personer), havde haft brud på fod eller ankel.

Desuden kan det nævnes at følgende variabler hverken gav flere eller færre skader: rutinemæssig udholdenhedstræning som supplement til styrketræningen; hvor tung vægt man træner med (± 70% af 1RM); varigheden af træningssessionerne (± 120 min); opvarmning, samt niveauet man træner på (regionalt/internationalt).

Diskussion

Umiddelbart kan det altså se ud som om der er et hav af skader inden for styrkeløft, men sammenfatter man alle disse tal, og sammenligner dem med andre sportsgrene, så viser det sig faktisk, at styrkeløft hører til i den skadesmæssige røv af 4. division. Med 1 skade for hver 1000 træningstimer, er vi nede på niveau med dans (1,5-4/1000 t) og roning (3,67/1000 t), mens ishockey f.eks. er oppe på 54-83/1000 t, håndbold er oppe på 13,5/1000 t, og fodbold er på 17,1/1000 t. Grunden til de færre skader i styrkeløft, skal nok findes i det faktum, at på trods af ekstremt tung belastning på kroppen, så udføres øvelserne relativt langsomt og kontrolleret i 3, for kroppen, velkendte bevægelsesmønstre, samtidig med, at der ingen udefrakommende påvirkning sker. De andre nævnte sportsgrene som roning og dans foregår lidt på samme måde, roligt og forudsigeligt uden direkte modstandere, mens fodbold, håndbold og ishockey indebærer hurtige, uforudsigelige bevægelser og modstandere.

(…) de smerter, som disse skader afstedkommer, har det med at give længerevarende kroniske problemer, hvis man bare ignorerer dem.

Ser man på de skader der trods alt er i styrkeløft, så ser det ud til, at de fleste skader ikke er så alvorlige, at træning eller konkurrencer bliver umuliggjort, men at der mere er tale om skader der kan hæmme præstationsniveauet i en periode. Andre studier har vist, at disse moderate skader, i gennemsnit varer mellem 11.5 og 18.4 dage, og at de smerter, som disse skader afstedkommer, har det med at give længerevarende kroniske problemer, hvis man bare ignorerer dem. Mht. brugen af udstyr, foreslår forfatterne af studiet, at grunden til de flere skader ved brug af udstyr kan være, at en del af udstyret bruges for at kompensere for tidligere skader eller svage punkter (lænd, corestyrke osv.), og at den underliggende patologi/det svage punkt, bare forværres da udstyret tillader større belastning med samme problemer.

Som et afsluttende kuriosum, kan nævnes, at et gammelt studie fra 1989 (4) viste, at inden for bodybuilding, var der faktisk halvt så mange skader som inden for styrkeløft. Sandsynligvis fordi bodybuildere har mulighed for at variere deres øvelser og programmer mere, samt at de undgår de helt tunge 1 RM forsøg og bruger mindre udstyr.

Kilder

  1. Siewe J, Rudat J, Röllinghoff M, Schlegel UJ, Eysel P, Michael JW. (2011) Injuries and overuse syndromes in powerlifting. Int J Sports Med. 2011 Sep;32(9):703-11
  2. http://www.powerlifting-ipf.com/44.html
  3. Raske A, Norlin R. (2002) Injury incidence and prevalence among elite weight and power lifters. Am J Sprots Med.30: 248-256
  4. Goertzen M, Schoppe K et al. (1989). Injuries and damage caused by excess stress in bodybuilding and powerlifting. Sportverletz Sportsscaden. 3: 32-36