prop01

Optimale kropsproportioner for styrkeløft?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Introduktion

I denne artikel vil vi se nærmere på, om der er en optimal måde at være bygget på, hvis man har planer om, at blive god til styrkeløft. Skal man være høj eller lav? Have høj eller lav fedtprocent? Have lange arme eller korte ben eller hvad?

For at finde svar på disse spørgsmål, skal vil vi dykke ned i et studie af Keogh et al. fra 2007. De har lavet en såkaldt antropometrisk undersøgelse af en gruppe styrkeløftere. Dvs. de opmålte forskellige kropsdimensioner på løfterne, og sammenlignede dem derefter vægtklasserne imellem, for at se om de kunne finde nogle generelle antropometriske karakteristika for gode styrkeløftere.

Deltagerne

Der var tale om 54 styrkeløftere i IPF regi (International Powerlifting Federation). 6 af dem havde deltaget i VM. 35 havde deltaget i det der svarer til EM, bare for den verdensdel der inkluderer Australien (dvs. Oceanien), mens 10 havde deltaget i de nationale New Zealandske mesterskaber og 3 havde deltaget i regionale mesterskaber i samme region. Der var 9 løftere der var ”letvægtere” (gennemsnitsvægt 68,9 ± 7,9 kg), 30 løftere der var ”mellemvægtere” (gennemsnitsvægt 87,7 ± 6,9 kg) og 15 der var ”sværvægtere” (gennemsnitsvægt 121,9 ± 17,2 kg). I tabellen herunder, fremgår det hvilke karakteristika løfterne ellers havde. Bl.a. var de alle mellem 20 og 50 år, havde trænet mellem 3 og 23 år og konkurreret mellem 1½ og 12 år. Bedste løft for de tunge drenge var 300 kg squat, 208 kg bænkpres og 286 kg dødløft, mens bedste Wilks score (dvs. bedste løfter når der er taget højde for forskellen i kropsvægt), lå på 448.

Hvad fandt de så ud af?

Forskerne målte på en voldsom mængde ting, men jeg har udvalgt dem, der er mest interessante.

Den største determinant for at kunne løfte tungt var, ikke overraskende: stor muskelmasse. Jo større en muskel er, des mere kraft kan den også generere, og jo større muskelmasse løfterne havde, des tungere kunne de også løfte. Mens mellemvægtsløfterne og letvægtsløfterne havde meget ens fedtprocenter (mellem 6 % og 14 %), så steg fedtprocenten voldsomt hos de tungeste og stærkeste løftere (mellem 18 % og 35 %). Forskernes forklaring på dette var, at de tunge løftere, for det første var mere meso/endomorphe i deres kropsbygning, mens let/mellemløfterne var mere rendyrkede mesomorphe. De tungeste løftere havde altså tendens til både stor muskelmasse og høj fedtprocent. Som vi ville sige i Vestjylland: De var bygget til at være nogle knokkelrøve. For det andet blev det foreslået af forskerne, at for at opnå den voldsomme muskelmasse som mange af de tunge løftere havde, havde de også en høj fedtprocent som et resultat af, kontinuerligt at være i kalorieoverskud for at være i stand til at gaine masse. Ligeledes kan det tænkes, at der for løfterne over 120 kg, ikke er noget større incitament for at holde sig så tæt på 120 kg som muligt, da de vil kunne konkurrere i samme klasse selvom de vejer 140 kg.

Højdemæssigt var der stor forskel mellem letvægterne og de 2 andre grupper, mens der ikke var den store højdeforskel mellem mellemvægterne og sværvægterne. De letteste løftere var i gennemsnit 163 cm, mens både mellemgruppen og de tungeste løftere i gennemsnit var ca. 175 cm.

På trods af visse forskelle i højde, muskelmasse og fedtprocent, var alle løfterne faktisk en overraskede homogen gruppe når man så på deres kropsproportioner. Generelt set var de alle meget muskuløse, og de fleste havde forholdsvis korte arme og ben. Desuden var alle meget gennemsnitlige i højden, eller var lidt lavere end de fleste. Ingen var f.eks. over 184 cm høje. Ligeledes havde løfterne generelt set, kraftige lemmer, især armene havde en høj diameter, ligesom de fleste havde tykke knogler og stor omkreds omkring brystet, ift. deres relativt lave statur.

I de 2 tabeller herunder er de forskellige mål opgivet

Omkredsmål


Længderne af de forskellige lemmer

Hvad kan vi så bruge disse oplysninger til?

Er du interesseret i om du selv er bygget til at kunne løfte tungt ligesom disse løftere, så er det bare frem med målebåndet. Du kan bruge din vægt til at placere dig selv i en vægtklasse, og derefter sammenligne dine mål med deres. Husk dog på, at der er tale om et studie lavet på kun 54 atleter, og at samtlige disse løftere kommer fra et snævert område omkring New Zealand, hvilket er en begrænsning ved studiet.

Rent biomekanisk giver det god mening, at løftere med lidt kortere arme og ben end gennemsnittet er gode til styrkeløft, da korte lemmer mindsker den distance stangen skal bevæge sig, hvorved der skal bruges mindre muskelkraft til at udføre løftet. Det giver altså en mekanisk fordel. Eksempler på dette er bænkpres, hvor korte arme betyder at stangen kun skal bevæge sig en ganske kort distance. Stor omkreds omkring brystet, kombineret med en høj fedtprocent, som man ser hos de tungeste løftere og korte arme (samt et stort opspænd) er en perfekt bænkpreskombination, der i visse tilfælde giver en ROM så lille at udenforstående undrer sig såre over, at det i det hele taget betragtes som et godkendt løft.

http://www.youtube.com/watch?v=L6UXW2lOVoQ
Bænkpres ROM v. 1.47 min

I dødløft kan det dog være en fordel med lange arme da det, i kombination med korte ben, betyder nedsat bevægelsesdistance for stangen.

Forskerne konkluderer på baggrund af studiet, at tykke lemmer, kraftige knogler og stor omkreds af ens torso er fordelagtigt ift. at begå sig på topplan i styrkeløft, og at uanset højde og masse, så vil det blive sværere at være med på topplan, hvis man har uforholdsmæssigt lange arme og ben ift. resten af kroppen. I et ældre studie fra 2004, af samme forskergruppe, hvor de sammenlignede 24 løftere på nationalt niveau, med 21 løftere på internationalt niveau, fandt de desuden, at de ting der adskilte disse to grupper af løftere var: mere fedt fri masse, mere muskelmasse, større BMI, større omkreds på hals, bryst, overarm og underarm, samt større omkreds omkring brystet ift. deres højde. Alt sammen i de internationale løfteres favør. Andre kropsproportioner som arm- og benlængde ratioen ift. deres højde, var ens de 2 grupper imellem. 

Konklusion

Dette studie indikerer altså, at der selvfølgelig er forskel på de forskellige vægtklasser inden for styrkeløft, men forskellen ligger primært i netop vægten. Kropsproportionerne på de fleste gode løftere ligger inden for et bestemt område, og korte lemmer, lav eller gennemsnitlig højde og stor muskelmasse er karakteristika de alle har tilfælles.

Kilder:

Keogh JW, Hume PA, Pearson SN, Mellow P. (2007) Anthropometric dimensions of male powerlifters of varying body mass.  J Sports Sci. Oct;25(12):1365-76.

Keogh, J., Mellow, P., Hume, P., & Pearson, S. (2004). What anthropometric variables are related to total body strength. [Abstract]. Journal of Science and Medicine in Sport, 7 (suppl. 4), 41.

Keogh, JW, Hume, P. A., Pearson, S. N., & Mellow, P. (2009). Can absolute and proportional anthropometric characteristics distinguish stronger and weaker powerlifters? Journal of Strength and Conditioning Research, 23(8), 2256–2265.