festfood03

Festivaltid – men hvad med maden?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Sommeren har gjort sit indtog i det danske land og med det følger alskens festivaler; Roskilde, Langeland, Skanderborg og mange flere.

For dig der træner ofte, og er vant til at have god kontrol over din kost, kan det måske være en udfordring at få spist ordentligt i løbet af en festival. Både i forhold til at bibeholde din hårdt optjente muskelmasse, men også for ikke at skulle leve af dyr junkfood i mange dage i træk. Mad på festival er ofte meget dyr og af ringe både ernærings- og sensorisk kvalitet.

Det skal dog siges at mange festivaler i årenes løb har fået øjnene op for mulighederne i at tilbyde mere reelle og lødige madtilbud, så der er stadig muligheder for at købe ordentlig mad. Husk blot at du let kommer til at bruge flere hundrede kroner om dagen såfremt du køber alle måltider på stedet (typisk koster et måltid mellem 40 og 70 kr.). Ved at lade størstedelen af din mad være medbragt, og derved billigere, kan du eventuelt bruge lidt ekstra penge på nogle lækre, varme måltider når du får lysten til det.

Husk at tage højde for hvor meget plads du har i din taske til mad. Alternativt kan du købe ind i lokale butikker i nærområdet under selve festivalen, hvis ikke du vil have det hele med fra starten.

I denne artikel vil jeg give dig forslag til hvilke fødevarer, du kan tage med på en festival. Fødevarerne er alle nogen der ikke kræver køleopbevaring, således at du ikke er afhængig af en køleboks. De vil som udgangspunkt være billige og lette at indtage uden nogen besværlig tilberedning. Såfremt du træner er du sandsynligvis vant til at have et højt proteinindtag, så i planen vil jeg selvfølgelig tilgodese dette så godt som muligt. Planen indeholder dog også en vis mængde kulhydrater, da lavt blodsukker og alkoholindtag ikke går godt sammen.

Til slut vil jeg give et eksempel på en dagskost og en ca. beregning af hvor meget af hver fødevare du skal have med af hver for at have til en uges festival. Forslaget vil både indeholde kosttilskud og almindelig mad.

Dog vil jeg også sige dette: Husk at nyde din tur på festivalen og pas på at det hele ikke går op i at spise bestemte fødevarer på de helt rigtige tidspunkter. Du er kun af sted en uges tid og du har 51 andre uger på året at gøre godt med mht. korrekt kost.

Fødevarer

Som sagt er det vigtigt at vælge fødevarer der ikke kræver køleopbevaring, således at man ikke skal være afhængig af kølebokse og friske køleelementer. Har du en køletaske med kan du naturligvis lettere medbringe varer der kræver køling. Nogle fødevarer kræver køleopbevaring efter åbning, men burde fint kunne holde sig nogle dage trods mangel på køl. Husk at brug din sunde fornuft og bedøm om en fødevare lugter/smager grimt og derfor måske ikke egner sig til at spise.

 

 

 

 

Et forslag til fødevarer kan være:

  • Makrel i tomat på dåse
  • Tun i vand/olie på dåse
  • Man kan i nogle butikker, f.eks. føtex, købe aluposer med tun hvori der i forvejen er tilsat lidt dressing og krydderier. De er lidt dyrere end dåsetun, men meget lettere at have med samt lige til at smøre på sit brød eller spise direkte fra posen
  • Torskerogn
  • Leverpostej på dåse
  • Dåsemajs
  • Pesto
  • Rugbrød/knækbrød/toastbrød/boller
  • Peanutbutter
  • Mandler, cashewnødder eller andre nødder efter eget valg
  • Havregryn, evt. forblandet i separate frostposer med nødder, rosiner og proteinpulver. (husk en lille beholder til at spise af, samt en ske – mælk kan ofte købes på pladserne).
  • Juice + kakaomælk i 250 ml ”brikker”
  • Mayonnaise/remoulade/ketchup, hvis man vil ”bløde” tun/torskerogn lidt op
  • Alskens dåsefrugt (ananas, pære mv.). Frisk frugt kan medbringes til de første par dage, men har naturligvis begrænset holdbarhed.

Kosttilskud:

  • Bodylab Whey100
  • Bodylab proteinbarer
  • Bodylab BCAA instant
  • Kreatin, beta alanin og andre tilskud, såfremt du bruger dette

 

Mht. dåsemaden så sørg for at alle dåserne er af en type der kan åbnes uden dåseåbner – ellers husk en dåseåbner.

Husk også bestik efter behov. Det kan enten være engangsbestik, hårdt plastikbestik eller rigtigt metalbestik. Det kan let tørres af med en vådserviet efter hver brug så det ikke bliver ulækkert efter et par gange. Har du plads så tag et par paptallerkner eller en hård plasttallerken med.

Der er sandsynligvis flere fødevarer som folk finder relevante at tage med. Jeg har forsøgt at opstille dem jeg selv agter at tage med (såfremt pladsen er til det!).

Fordelen ved at have kosttilskud med er at du let kan få et proteinrigt måltid som du let kan have med i lommen som en proteinbar. BCAA instant er en let måde at få et skud aminosyrer på i en hurtig vending.

Såfremt du tager Whey 100 proteinpulver med så husk at have en shaker eller anden beholder med til at blande det op. Du kan eventuelt pakke det i portionsposer hjemmefra og lave shaken direkte i posen med mælk eller vand. En anderledes måde at drikke sin shake på, men er en nem løsning til en festival.

Kreatin, beta alanin og BCAA kan evt. medbringes små portionspakker så du bare lige skal åbne en enkelt pose og hælde i noget vand. Det fylder ikke meget og gør doseringen let. Du kan bruge madfilm til at lave små poser eller eventuelt lave små separate rum med elastikker på en normal frostpose. På billedet er der 8 g BCAA i hver lille del af posen.

Herunder er der forslag til dagskost fordelt på 6 måltider. Antallet af måltider kan varieres som det passer ens daglige gang på festivalen. Mængden af rugbrød til frokosten svarer til ca. 2 hele skiver og bollen til aften er 1 stk. Mængderne og indholdet vil naturligvis variere alt efter hvilket mærke man køber.

Som det ses giver planen godt 200 g protein, 255 g kulhydrat og knap 110 g fedt.

I relation til indtag af alkohol, så husk at alkohol hæmmer kroppens evne til at danne sukkerstoffer selv. Kulhydratindtaget bør derfor ikke være for lavt i en periode hvor du drikker mere end normalt. Bliver du svimmel og dårlig så spis noget med hurtige kulhydrater (lidt brød, juice, sodavand eller lignende) og drik en god mængde vand.

Pris

Ud for hvert måltid er der angivet en pris, og til slut en samlet pris per dag. Prisen afhænger naturligvis meget af hvilket produkt man køber, om det er købt på tilbud osv. Der er i udregningen taget udgangspunkt i gældende dagspriser fra et online supermarked. Såfremt du er af sted i 7 dage vil det give dig en totalpris på lidt under 600 kr., sandsynligvis +/- 200 kr. for hele ugen. I forhold til at betale 40-70 kr. per måltid er det ganske billigt sluppet.

Drikkevarer

Planen tager ikke højde for hvad der drikkes af alkohol, sodavand mv. Jeg vil anbefaler at man drikker vand til måltiderne. Har man faste rutiner for hvornår man drikker vand mindskes risikoen for at man glemmer at få væske nok og man mindsker derved risikoen for dehydrering. Husk at du både dehydreres af sommervarmen og af den alkohol du drikker; sørg for at få nok vand!

Mængder

For at give et overblik over mængderne du skal have med, regnet som vægten af selve fødevaren, er det her udregnet med udgangspunkt i at du er af sted i 7 dage – blot så du har en idé. Husk at vægten på emballage ikke er medregnet.

Dette er som sagt kun et forslag til hvordan det kan se ud, og det er ikke alle fødevarer i den første liste der er benyttet. Men nu har du måske en bedre idé om hvad du kan tage med på festival i forhold til at få lidt bedre mad og spare en del penge. Mit råd er at bruge lidt tid inden festivalen på at tænke over hvad du vil have med, så du ikke pludselig står og er nødsaget til at købe for meget dyr mad på selve pladsen.

Jeg ønsker dig en rigtig god festival, uanset hvilken en du skal på!