aapl02

An apple a day keeps the doctor away

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

At æbler er sunde, er det nok de færreste der er i tvivl om. Men er de virkeligt så sunde, at et enkelt æble om dagen kan forebygge sygdomme? Og hvor sider sundheden gemt? Er det i skrællen, således som mutter siger, eller inde i frugtkødet?

 

Ser man på de befolkningsundersøgelser, der har været udført, så ser det faktisk ud til, at så lidt som et enkelt dagligt æble beskytter mod kræft, hjerte-karsygdomme, diabetes og astma. Disse gavnlige effekter af æblerne kan sandsynligvis forklares ud fra deres høje indhold af fytokemikalier.

I denne artikel ser vi først på æblernes indhold af fytokemikalier og antioxidanter og derefter på de observationelle studier, hvori man har set på sammenhængen mellem æbleindtaget og risikoen for sygdomme.

Æblernes fytokemikalier

Der findes flere tusinde forskellige fytokemikalier i vores kost. Fytokemikalier er plantestoffer som fx carotenoider, polyfenoler (flavonoider og isoflavonoider, eksempelvis) og fenoliske syrer. Nogle af stofferne giver bær og frugter deres specielle farve, mens andre stoffer beskytter planterne mod angreb fra insekter. Fytokemikalierne er, set med sundhedsbriller, interessante da mange af dem fungerer som antioxidanter og således kan beskytte mod frie radikaler. Frie radikaler er meget reaktive iltmolekyler, som konstant dannes inde vores celler.

De er et biprodukt af vores energistofskifte, og angriber DNA, proteiner og fedtstoffer i cellerne. Cellerne har selvfølgelig deres egne forsvarssystemer imod disse frie radikaler, men fytokemikalierne i vores kost kan måske give forsvarssystemerne en hjælpende hånd under den konstante kamp.

Indholdet af fytokemikalier i æbler afhænger af sort, høstningstidspunkt og den efterfølgende processering. Her er det værd at nævne, at indholdet af fytokemikalier falder markant, når de høstede æbler presses til juice. Ønsker man fuldt udbytte af æblet, er det derfor bedst at spise det, som det nu engang er skabt af naturen. Indholdet af fytokemikalier er også meget højere i æbleskrællen end i frugtkødet. Skræller du dine børns æbler, gør du dem derfor en bjørnetjeneste. Og det er ikke bare fytokemikalier du fjerner fra æblerne. Der ryger også sunde fibre samt vitamin C med ned i skraldespanden. I skrællens vokslag sidder der desuden nogle stoffer kaldet triterpenoider. Et af disse stoffer, ursolsyre, fik sidste år en del medieomtale, efter at forskere havde påvist, hvordan stoffet stimulerede muskelvækst, øgede massen af brunt fedtvæv* og forebyggede fedme hos mus. Triterpenoiderne er iøvrigt ikke kun interessante i forbindelse med muskelvækst, de hæmmer nemlig også kræftcellernes evne til at dele sig. Der er altså en række rigtig gode grunde til at spise æblerne med skræl.

Er du nervøs for pesticidrester, så køb danske og økologiske æbler og vask dem inden indtag.

Æbler og æbleprodukter som fx. juice er vigtige kilder til de polyfenoler. I en række måltidstudier har man set, hvordan indtagelse af så lidt som ét lille æble øger blodets antioxidative kapacitet i timerne efter indtagelse. Æbletilskud har på grise også vist sig at kunne reducere mængden af skader på grisenes arvemateriale. Æbler er altså ret potente, når det kommer til antioxidanter, hvilket også fremgår af figuren.

Boyer og Lui: Apple phytochemicals and their health benefits

Æbler og cancer

Æbler ser især ud til at beskytte imod lunge- og tyktarmskræft. Dette er observeret i en række befolkningsundersøgelser. Også i forhold til brystkræft har æbler vist lovende effekter. På rotter som blev fodret med et brystkræftfremkaldende stof fandt man, at de rotter der også fik et æbleekstrakt havde færre tumorer sammenlignet med kontrolrotterne. Man så desuden en dosis-respons sammenhæng, således at ekstrakt svarende til 6 daglige æbler beskyttede mere end ekstrakt svarende til tre og ét dagligt æble.

Disse anti-cancer-effekter af æbler ser ud til at skyldes fytokemikalierne samt fibre som pektin. Specielt fytokemikalierne kan gå ind og påvirke cellernes biokemiske maskineri, således at cancerudvikling hæmmes. F.eks. beskytter nogle af stofferne vores arvemateriale, DNAet, mod skader. Når man udsætter kræftceller i reagensglas for æbleekstrakter, så ser man en tydelig effekt. Æbleekstraktet hæmmer simpelthen kræftcellernes evne til at opformere sig og igen skal det understreges, at magien især sidder i skrællen.

Æbler, hjerte-karsygdom og diabetes

Hos både finnere og hollændere har man observeret, at dem der dagligt spiser mere end et halvt æble har lavere risiko for hjertedød, sammenlignet med dem, der ikke spiser æbler. Samme beskyttende effekter ser æblerne også ud til at have, når det kommer til diabetes**. Dyreforsøg understøtter også, at æbler forebygger hjertekar-sygdomme. Således har forsøg på hamstrer og overvægtige rotter vist, at æbletilskud (svarende til et humant indtag på 600 gram pr. dag) kan forbedre kolesteroltallet samt øge niveauet af antioxidative enzymer i leveren. Derudover har forskerne påvist, at de fenoliske stoffer i æblerne kan hæmme oxidering af LDL (det lede kolesterol) i vores blod.

Andre sunde effekter

Stofferne i æbler har også vist lovende resultater på andre sygdomme. På en musemodel for Alzheimers viste æblejuice sig at reducere ophobningen af frie radikaler i hjernen samt at forbedre musenes kognitive præstationsevne. Også når det gælder knogleskørhed har æbler vist interessante effekter. Forsøg på kvinder og rotter har således antydet, at nogle af stofferne i æbler kan forebygge tab af knoglemasse. Til sidst kan det nævnes at visse studier har vist en beskyttende effekt af æbler imod astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

*Brunt fedt er, i modsætning til det almindelige hvide fedt der sidder i dine deler, ikke et depot, hvor overskydende energi ophobes. Det brune fedtvæv har derimod til opgave at producere varme ved at forbrænde fedt og sukker. Brune fedtceller minder derfor mere om muskelceller og har også et højt indhold af mitokondrier. I de brune fedtcellers mitokondrier findes et protein, UCP1, som afkobler den normale energiproduktion, således at der dannes varme i stedet for brugbar energi (ATP). Forskerne er meget interesserede i det brune fedt, da det sandsynligvis kan være med til at forebygge/behandle fedme og sukkersyge.

** Det skal for en god ordens skyld nævnes, at befolkningsundersøgelserne (de observationelle studier) ikke kan udelukke, at det er andre faktorer end lige netop æbleindtaget der giver effekterne. F.eks. kunne det tænkes, at dem der spiser æbler på en række andre vigtige områder levere sundere end dem der ikke spiser æbler. Dette er dog noget forskerne som regel forsøger at korrigere for i deres analyser.

Konklusion

Der er rent faktisk evidens for udtrykket ”an apple a day keeps the doctor away”. De gavnlige virkninger af æbler skyldes bl.a. indholdet af fytokemikalier. Disse findes i høj grad i æbleskrællen, hvorfor det altså er sundest at spise æblerne med skræl på.

Litteratur

Hyson: A Comprehensive Review of Apples and Apple Components and Their Relationship to Human Health, Advances in nutrition, September 2011.

Boyer & Lui: Apple phytochemicals and their health benefits, Nutrition journal, Maj 2004.

Gerhauser: Cancer Chemopreventive Potential of Apples, Apple Juice, and Apple Components, Planta medica, Oktober, 2008.