femi01

Kvinder, bodybuilding og femininitet

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Der er mange emner inden for styrkesport og bodybuilding, som kan få sindene i kog. Et af dem er stærke og muskuløse kvinder, som denne artikel vil omhandle. Historisk set, har stærke og muskuløse kvinder altid været kontroversielle. Mangt en bodybuildingkonkurrence er endt med en unfair afgørelse, da de meget muskuløse kvinder er blevet dømt for maskuline og er endt med sekundære placeringer, i strid med konkurrencernes egne retningslinjer. Jeg har skrevet om nogle af de episoder i denne artikel:

http://www.bodybuilding.dk/apropos.php?page=81

Nogle mener at styrke og muskler er mændenes domæne. Macho features, som kvinderne bør holde sig fra at efterstræbe. De frastødes af alt for veltrænede kvinder og synes det er for maskulint. Andre tilbeder nærmest stærke kvinder som en slags gudinder og finder deres amazone-agtige fremtræden og styrke voldsomt erotisk. Andre igen synes måske ikke det er specielt attraktivt, men kan dog godt anerkende den indsats der ligger bag den fysik og styrke kvinderne har opnået. Og så er der dem, der er trætte af, at alle disse meninger overhovedet skal udtrykkes. Det er jo ofte mænd der mener noget om disse kvinder, og som synes, at kvinderne skal tage disse meninger til efterretning og indrette sig efter dem, men man kan spørge hvad det egentlig rager kvinderne, hvad visse mænd synes om dem.

Skal vi afgøre sagen demokratisk, så er der nok ingen tvivl om, at flertallet af danskerne betragter meget muskuløse kvinder som nogle ufeminine freaks, der ikke følger den herskende sociale norm for hvordan kvindekønnet skal se ud og opføre sig. Det stigende antal fitness-,figure- og bikinikategorier til bodybuildingkonkurrencer rundt om i verden, kan ses som et udtryk for, at de mange tilskuere, sponsorer og deltagere, ikke bryder sig om bodybuilderkvinderne, og foretrækker de moderat muskuløse kategorier. I dette tilfælde, bliver den demokratiske mening dog nok mere til pøbelvælde end en rimelig afgørelse. Der er også flere seere til Vild med dans end der er til deadline på DR2, men det betyder ikke nødvendigvis, at Vild med dans er den bedste af de to udsendelser.

Jeg vil påstå, at der faktisk skal umådelig styrke og mod til, som kvinde, at udfordre de gældende kønsnormer og skille sig ud fra mængden på en så fysisk måde som kvindelige bodybuildere f.eks. gør. For der er ingen tvivl om, at de fra et samfundsperspektiv, underminerer deres femininitet. Det kan godt være, at de selv synes de stadig er feminine, men de må dog leve med, at de fleste synes de er maskuliniserede. Det er selvfølgelig unfair, men det er også bare et faktum, at sådan er det. Der er bare nogle mennesker derude, som ser det som deres metier i verden at håndhæve traditionelle kønsnormer.

Hvad er femininitet?

Lad os først se på hvad femininitet egentlig er. Ifølge ordbogen er femininitet egenskaber der kendetegner kvinden. Der er nogle rent objektive ting, der kendetegner kvinder, så som evnen til at føde børn, evnen til at amme, og at de har kvindelige kønsorganer, æggestokke og livmoder. Det er derfor kvinder ofte føler sig ’mindre som kvinder’, hvis de af forskellige grunde ikke kan få børn, får fjernet et bryst eller har ekstremt små bryster. Det rokker ved det helt basalt kvindelige i deres egen kønslige selvforståelse. Derudover er der en lang række egenskaber vi traditionelt set har tillagt kvinden, hvor det er svært at afgøre 100 %, om det er naturlige kvindelige egenskaber eller egenskaber kvinder bare som regel har, eller er blevet tillagt. Det kan være egenskaber som at man er opmærksom på andres behov, at man er empatisk, at man er blid og at man elsker børn. Modsat er der også nogle egenskaber som er traditionelt maskuline, så som styrke, store muskler, aggressivitet, at man er konkurrenceminded og at man er ambitiøs og selvhævdende.

Disse normer er så indgroede i vores samfund, at vi har svært ved at skelne, hvad der er natur og hvad der er kultur. Hele samfundet er bygget op omkring det, at der findes mænd og kvinder; feminine egenskaber og maskuline egenskaber. At udfordre denne opbygning svarer lidt til, at lave et træningsprogram med en 8 dages cyklus. Hvad fanden ligner det at bryde med idéen om at alle træningsprogrammer skal være baseret på en 7 dages ugestruktur? Ved at efterstræbe de traditionelt set mandlige egenskaber, forstyrrer de muskuløse kvinder vores fasttømrede verdensopfattelse, og det er noget de færreste bryder sig om. Hvad nu hvis kvinder holdt op med at barbere ben i morgen og alle mænd begyndte at gå i kjoler? Det ville jo være det rene ragnarok og anarki. Mange har brug for, at verden er overskuelig, og tvekønnede, transvestitter, homoseksuelle og muskuløse kvinder er alle sammen personager der, for nogle, kan være med til at gøre verdens indretning uoverskuelig. Dette er for disse mennesker, grundlag nok til, at hade og fordømme. Afvigelser betragtes hurtigt som nærmest patologiske og skal straffes.

Man kan argumentere for, at femininitet som begreb, egentlig er ødelæggende for kvinders mulighed for at være den de er; at femininitet er ondartet, da det afholder kvinder fra at udleve alle deres personlighedstræk, da nogle af disse personlighedstræk, opfattes som værende maskuline og skal undertrykkes for at leve op til de sociale normer. Ordet feminisme kan altså på denne måde betragtes som en hæmsko fremfor et emancipationsbegreb.

Emancipate don’t annihilate

Selvom alle de ovenfornævnte kulturelt pålagte feminine egenskaber, modsat al sund logik og forskning, skulle vise sig at være 100 % naturligt betingede, så er det dog stadig ikke ensbetydende med, at kvinderne absolut skal opføre sig på en bestemt måde. Det er også naturligt at skide når man skal, knalde dem man synes er attraktive og slå dem der truer os, men alle disse impulser undertrykker vi trods alt også mange gange dagligt, da det ville være socialt uacceptabelt at skide i køledisken i Føtex, knalde kassedamen og slå Føtexvagten i gulvet. Biologi er ikke det samme som skæbne.

Vores femininitets- og maskulinitetsbegreber kan vi holde fast i, hvis de er med til at få vores liv som mennesker til at blomstre, og gør os frie som individer, mens vi burde kassere dem, hvis de er med til at begrænse hvem vi har lov til at være, bare fordi vi tilfældigvis er et bestemt køn. Begreberne og de sociale normer de kaster af sig, er egentlig feudale i deres natur. Det svarer lidt til det indiske kastesystem, hvor ting man ikke selv kan ændre på, afgør ens position i verden. Det man er født som, er noget guddommeligt givent, arveligt og biologisk, som man bør indrette sig efter, og som man ikke kan ændre på. Den slags ting accepterer vi ellers efterhånden ikke i vores moderne samfund. Men at kvinder skal være på en bestemt måde, bare fordi de er født som kvinder, holder vi stædigt fast i.

Cross-gender avoidance

Psykologen Sandra Lipsitz Bem bruger et begreb hun kalder ’cross-gender avoidance’. Det går ud på, at vi på grund af samfundets normer, har nogle ting vi afholder os fra at gøre, fordi det betragtes som noget vores køn ikke er gode til. Det kommer f.eks. til udtryk når kvinder ikke vil skifte dæk på bilen, eller mænd ikke vil stryge skjorter. Cross-gender avoidance betyder, at man automatisk tror, der er nogle ting man ikke kan blive god til, fordi ens køn traditionelt set ikke har erfaring med det. Den form for selv-fordomme kan betyde, at man ikke får udnyttet sit fulde potentiale som menneske. Det kommer f.eks. til udtryk, når kvinder bruger det meste af deres tid i træningscenteret på cardiomaskiner og frugtesløse hold, fordi de vil have en veltrænet og tonet krop, og misser, at de farlige maskuline frivægte, egentlig for mange, ville være den hurtigste vej dertil. Der er meget potentiale der er blevet ofret på cross-gender avoidance-bålet gennem tiden.

Silikoneparadokset

På mange måder kan det, som kvinde, at opbygge en muskuløs krop, ses som en forkastelse af de negative ting ved femininiteten: skrøbelighed, svaghed, sårbarhed og afhængighed. Man vil i stedet være stærk, selvstændig og fri. Samtidig vil de fleste gerne holde fast ved det positive ved femininiteten, nemlig det at man er attraktiv for mænd, at man er sexet og kvindelig. Dette ses f.eks. i det absurde antal silikonebryster man ser til bodybuilding og fitnesskonkurrencer. Man kan spørge sig selv, hvorfor så mange udøvere egentlig får silikonebryster, hvis de er så forhippede på at bevise, at en veltrænet og muskuløs krop sagtens stadig kan være feminin. Det kan vel betragtes som et udtryk for, at selv om man på mange måder gør op med de traditionelle forestillinger om, hvordan mænd og kvinder bør se ud, og accepterer, at brystvævet reduceres væsentligt på grund af ens livsstil, så har man også, selv som muskuløs kvinde, svært ved 100 % at slippe billedet af, at synlige bryster er en del af det oprindeligt kvindelige. Skulle man være lidt grovkornet, kunne man kalde silikonebryster for fuldt ud accepteret synthol. Ikke noget man har trænet sig til, og som af den grund aftvinger respekt i træningsverdenen, men noget man har købt sig til og fået lagt ind i kroppen for at få den til at tage sig bedre ud. Sociologi professor Maria R. Lowe, kalder dette for ’feminine apologetic’. At man overdriver feminine aspekter og bærer voldsom make-up, får kæmpe silikoneimplantater og til konkurrencer får sat sit hår som skulle man giftes, enten for at kompensere eller undskylde for sin tilstedeværelse i en maskulint domineret sport, eller for at please sponsorer, fans og dommere.

Det er selvfølgelig fair nok, hvis man ikke finder meget muskuløse kvinder attraktive. Smag og behag er forskellig, og nogle synes heller ikke meget tynde eller overvægtige mænd og kvinder er attraktive. Sådan er det. I dette tilfælde kan vi ikke ændre på folks præferencer. Vi kan dog forsøge at appellere til folks intellekt, og få dem til at respektere det stykke hårde arbejde der ligger bag en veltrænet krop, i stedet for, at opføre sig som medlemmer af Ekstra Bladets ’Nationen’ og bare skrive ’addr, ulækkert, pisse klamt og alt for meget’, når de ser billeder af kvindelige bodybuildere.

Jill Mills

Eksempler fra virkeligheden

I bund og grund er der tale om helt basal forskelsbehandling. Den tidligere bodybuilder, voldsomt succesfulde styrkeløfter (med en total på 725 kg i 3 kamp, heraf et squat på 295 kg) og 2-dobbelte vinder af World’s Strongest Woman, Jill Mills, er en af dem der har udtalt sig om denne forskelsbehandling. Selvom hun gennem en lang årrække var en af verdens mest succesfulde kvinder inden for styrkesport, så var der ingen der var interesserede i at sponsorere hende. En stærk kvinde er ikke kommercielt attraktivt på samme måde som en stærk mand er det. Den mandlige arrangør bag World’s Strongest Woman nægtede at invitere en anden stærk kvinde, Becca Swanson med til konkurrencen, da hun simpelthen var for maskulin ifølge hans smag. Alle deltagere skulle desuden bære make-up og få deres hår sat. Det solgte bare bedre, hvis de kunne fremstå som feminine sexsymboler, frem for brutale amazoner. Også selv om det de var der for, var at løfte tunge ting og ikke se godt ud, og konkurrencen hed ‘World’s Strongest Woman’ og ikke ‘Fairly Strong Woman Who Is Also Pretty Damn Hot And Has A Great Set Of Hooters’. Af en eller anden grund kommer tingene bare ofte til at handle om hvad mænd synes om ting, og tingene skal derfor indrettes efter mændenes smag. Også selv om mændenes mening i bund og grund er sagen hamrende uvedkommende.


Becca Swanson

En af dem, der skiftede spor på grund af diskrimination, var den tidligere 4-dobbelte vinder af Ms. Olympia, Kim Chizevsky. Hun blev simpelthen træt af, at gøre alt hvad hun kunne for at blive så muskuløs som mulig, kun for konstant at få kastet regelændringer og påbud i hovedet fra IFBB om at ’holde det feminint’, ’reducere muskelmassen’ osv. Hun tabte derfor med vilje en voldsom mængde muskelmasse, og gik over til at konkurrere i mindre muskuløse klasser.


Kim Chizevsky som bodybuilder


Kim Chizevsky som fitnessdeltager

Afsluttende

Selv i de ovennævnte klasser ser vi også forsøg på yderligere at ’femininisere’, ved at man f.eks. ikke må posere med knyttede (maskuline?) hænder, at man skal have stiletter på, og ved at favorisere atleter der har silikoneimplantater, make-up og velsat hår. De nyeste kategorier som f.eks. bikini, hvor man lidt groft sagt, nærmest kan stille op efter en 3 mdr’s sultekur, hvor det eneste man har trænet er sin bagdel, og få en okay placering så længe man har et kønt ansigt, forstår at klæde og bevæge sig, og ellers bare er sexet, er endnu et skridt i retning af, at atletisk formåen betyder mindre og mindre, mens traditionelle feminine værdier baseret på mænds preferencer, nu også begynder at dominere i det der egentlig var en sport, men nu mest nærmer sig en almindelig skønhedskonkurrence. Hvis selv IFBB ikke kan acceptere muskuløse kvinder der ikke lever op til det normativt feminine, så er det squ også svært at se, hvorfor den almene befolkning skal kunne.


Bikiniklassen – du you even squat?

Det at man er et bestemt køn, og derfor skal følge det manuskript naturen eller samfundet har skrevet for ens køn, begrænser menneskes autonomi. Hvis der er attraktive aspekter ved det at være en mand eller en kvinde, så som at udvikle styrke og muskulatur, hvorfor så ikke tillade enhver at forfølge disse ting, også kvinder, i stedet for at ville straffe dem, eller stemple dem som freaks? Det er nok bare en naiv drøm, men vi kunne jo også bare anerkende styrke som en positiv menneskelig egenskab, som vi alle, både mænd og kvinder, kunne stræbe mod. I stedet for, at lade det være begrænset til mændenes verden. Desværre er der i øjeblikket ikke udsigt til, at kvinder kan få lov til at blive bedømt på lige vilkår med mænd, hvor det udelukkende handler om de resultater de har opnået i træningscenteret. Hvorfor mænd bliver bedømt som atleter, mens kvinder bliver bedømt som kvinder er uforståeligt for mig. Så længe sex-appeal bliver ved med at husere som et mere eller mindre ubevidst bedømmelseskriterie i bodybuildingkonkurrencer, må kvinderne acceptere sekundære placeringer, hvis de bliver for veltrænede. Paradoksalt, men desværre sandt i øjeblikket.

Det at man er et bestemt køn, og derfor skal følge det manuskript naturen eller samfundet har skrevet for ens køn, begrænser menneskes autonomi.

Lad os slutte af med et citat fra Jill Mills: By classical standards, I guess we are not feminine, we are not frail, and we are not dependent, and not in physically need of someone to do things for us. We are all somewhat independent and take pride in that. I guess it all depends on what one’s definition of ‘feminine’ is. I don’t worry so much about the negativity of other people, because I understand that it’s an ignorance issue. They don’t know. They will never know. They’re standing at the bottom of a mountain, looking up at the top. They have no idea of the path that it’s taken me to get to the top. They assume it’s taken some work, but they don’t know how grueling that path has been. They will never experience it. So, it’s just – I shrug it off as ignorance.