vaeksthormon_effekt_dokumenteret

Væksthormons effekt er nu dokumenteret

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Første videnskabelige tests viser, at væksthormon har en effekt. Den er lille, men alligevel så markant, at den kan være med til at afgøre en konkurrence. Resultaterne skal nu bruges i fremtidens forebyggelsesarbejde.

Forbedringen hos sportsfolk, der benytter kunstigt indtag af humant væksthormon er beskedent, og viser sig kun i sprint-dicipliner, hvor sportsfolk yder maksimalt. Væksthormon øger ikke styrke eller fitness, men for aleter indenfor løb eller svømning, der kræver en pludseligt og stor mængde af energi, og hvor et splitsekund kan afgøre kampen, har det en effekt, viser de første videnskabelige tests af humant væksthormon.

Humant væksthormon, eller HGH, er et af mange stoffer forbudt ved OL og mange andre sportsgrene, selv om der ikke har været noget godt bevis på, at det kan forbedre ydeevnen. Tidligere undersøgelser i atleter har kun givet usikre resultater. Den nye forskning har afprøvet HGH på omkring 100 rekreative atleter i to måneder.

“Dette er det første bevis på, at væksthormon forbedrer ydeevnen, og dermed er begrundelsen for forbud inden for sporten helt på sin plads,” sagde Dr. Ken Ho, der ledede undersøgelsen ved Garvan Institute of Medical Research i Sydney.

HGH produceres af hypofysen, en kirtel i menneskets hjerne, og fremmer vækst af knogler og andet væv. En kunstigt fremstillet version af HGH er på markedet, men den lovlige anvendelse er begrænset til visse sygdomme, herunder lav vækst hos børn og teenagere, væksthormonmangel og i forbindelse med behandling af AIDS.

HGH er blevet anvendt af sportsfolk i den tro, at det opbygger muskler og forbedrer ydeevnen. Det er også sværere at opdage end andre stoffer, fordi det ikke vise sig i urinprøver – der er jo tale om et stof som kroppen selv producerer. Der har dog eksisteret nogle tests, som kan afsløre unaturligt høje mængder HGH siden 2004. I februar 2010 blev en britisk rugby spiller den første atlet, som suspenderes for at bruge væksthormon.

Den seneste forskning involverede 103 mandlige og kvindelige amatøratleter mellem 18 og 40 år. I to måneder fik de injektioner af enten HGH eller saltvand. Nogle af mændene fik desuden testosteron, hvilket også er forbudt i sport og ofte bruges i kombination med væksthormon. De løftede vægte, sprang højdespring og brugte motionscykler til at teste deres fysiske præstationer. Resultatet er klart: Væksthormon giver ikke bedre styrke, kraft eller udholdenhed, siger forskerne. Den eneste forbedring sås ved sprint på en cykel: en stigning på fire procent stigning i sprintkapacitet i forhold til dem, der ikke fik HGH. Hos mænd, der også fik testosteron, var der en 8 procents stigning.

Forskerne har på baggrund af resultaterne regnet sig frem til, at resultatet fra HGH alene er nok til at barbere omkring et halvt sekund af et 10-sekunders sprint over 100 meter – mere end nok til at afgøre en konkurrence blandt toptrænede atleter.

Undersøgelsens frivillige, der har taget væksthormon, tabte kropsfedt og vandt kropsvægt, men det var mest fra væskeophobning, ikke muskelopbygning. Bivirkninger omfattede hævelse og ledsmerter.

Af etiske grunde kunne HGH ikke testes på elitesportsfolk, og af sundhedsmæssige årsager brugtes kun mindre doser over kortere tid. Større doser og længere bruge kan have større indvirkning og mere alvorlige bivirkninger, siger forskerne.

Generaldirektøren for den internationale antidoping-agentur, David Howman, som finansielt støttede undersøgelsen, siger, at resultater er ikke overraskende for ham, og datagrundlaget kan benyttes til at overbevise skeptikere om, at HGH i alle tilfælde bør være et ulovligt dopingmiddel.

“Vi har haft et overvældende antal indicier på, at HGH har været brugt, og at det har en effekt. Nu er vi sikre,” sagde David Howman

Dr. Gary Wadler, der leder udvalget, der afgør agenturets forbudte-stoffer liste, siger, at væksthormon normalt ikke anvendes alene. Han er bekymret for, at atleter vil anvende den lille effekt fra væksthormon til at holde deres testosteron brug under påviselige mængder.