stenalderkost

Stenalderkost – Paleo-mad

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

En ny type diæt er ved at vinde indpas blandt den almene befolkning, selvom den har været kendt i mange år – den har faktisk været mange tusind år undervejs. Det drejer sig om Paleo-diæten, stenalderkost om man vil, der overordnet sagt går ud på at spise, som man gjorde i gamle dage. Rigtig gamle dage. Før landbruget gjorde sit indtog.

Ideen udspringer af forestillingen om, at vores arvemateriale er udviklet under nogen helt andre forhold, end dem, vi står over for i dag. Evolutionen har tilpasset vores kroppe og gener til at fungere optimalt som jægere og samlere gennem en lang, lang periode, omtrent 2 millioner år. I den periode levede mennesket udelukkende af planter og vilde dyr, med den vigtige detalje at de overhovedet ikke spiste korn – det var for besværligt.

Så kom landbrugsrevolutionen, og at dyrke korn blev pludselig en lettere og mere pålidelig metode til at skaffe den nødvendige energi til at vokse og få børn. Resultatet var, at befolkningen voksede eksplosivt og at sådan noget som større byer blev mulige. Opfindelsen af landbrug er uden tvivl en absolut hovedfaktor bag menneskehedens succes.

Det var dog ikke uden problemer, for selvom det blev lettere at få den nødvendige energi via korn, var energien ikke forbundet med den mængde næring  som tidligere – ligesom at en blandet salat indeholder flere mikronutrienter end en skål hvide ris. Samtidigt indeholder korn en del phytat, et organisk molekyle, der binder mineraler som f.eks. calcium og zink, og hvis man får for meget af det, ender man med mineralmangel. Det var også tilfældet for menneskerne, for man kan se på skeletterne, at de faktisk blev en helt del kortere i den periode, hvor landbruget tog fat. Det er faktisk ikke før for nyligt, at gennemsnitshøjden er begyndt at vende tilbage til stenaldertiden.

Yderligere er det blevet mere og mere tydeligt, at moderne opfindelser i fødevareindustrien ofte gør mere skade end gavn, med sådan noget som fast food, sodavand, raffinerede kulhydrater og store mængder planteolie som de værste syndere. Det har lagt grobund for en modsatrettet ernæringsidé, der går ud på at spise som man gjorde dengang, gerne argumenteret ud fra et genetisk synspunkt: Man spiser ikke noget, der ikke kunne have været blevet spist af stenaldermanden, hvad der effektivt udelukker korn, planteolier, alle former for raffinerede fødevarer. Dette efterlader i praksis kun frugt, grønt, nødder, kød og æg. At spise på den måde er unægtelig meget sundere, end hvad folk ellers spiser, hvad der også er målbart på diverse parametre som blodtryk, blodsukker osv. Ingen tvivl om det.

Stenalderkost bliver til religion

Der hvor kæden desværre hopper af, er hvor den sædvanligvis gør det: Når en diæt bliver ophøjet til en religion. Der bliver ofte argumenteret for, at arvemassen udvikler sig for langsomt til at kunne følge med i ændringer i kostvaner. Men hvordan kan det så være at nogen af os kan drikke mælk? Mælk der kommer fra tamme landbrugsdyr? Hvorfor kan befolkninger, der lever stort set udelukkende af ris (øst-asiater), klare sig lige så fint, som befolkninger, der nærmest kun lever af kød (eskimoer), selvom det ikke allerhøjest er 40.000 år siden de to skiltes ad? Andre gange ser man folk skifte til stenalderkost og vælte sig i gode sager som mandler og tomater, indtil man fortæller dem at begge dele desværre er en konsekvens af landbruget og derfor er udelukket. Selvom f.eks. mandler, tomater og især bønner hænger stærkt sammen med sundhedstilstanden i flere befolkningsgrupper, er det lukket land på ren stenalderkost. Det må jo siges at være ærgerligt. Ideen om at spise efter sin genetik er heller ej helt gennemtænkt, for hvis man kun måtte spise den mad ens gener er udviklet parallelt med, må danskere f.eks. ikke spise papaya, i og med at den kommer fra Sydamerika.

Konklusion på stenalderkost

Overordnet set gælder det om at spise så naturligt som muligt. Tankegangen omkring stenalderkost er god fordi den udelukker de ting, man i hvert fald ikke har godt af, og ikke fordi den nødvendigvis fjerner ting som ”landbruget” har indført. Du har helt sikkert vældig godt af at spise mere som i de helt gamle dage, men basér dit fødevarevalg på fornuft og ikke på diæt-religion. Vælg mad, der er naturlig – og hvis du f.eks. skal ud og løbe et maraton, så bliver det lidt af en udfordring uden kornprodukter.