Teenager dør af koffeinforgiftning

En teenager er død efter at have drukket to stærke energidrikke med et højt indhold af koffein. Den amerikanske pige på 14 år drak de to koffeinholdige drikke i selskab med nogle venner og gik efterfølgende i koma. Efter seks dage i totalt koma døde hun.

Dødsattesten beskriver dødsårsagen som hjertearytmi. Pigen havde en meget almindelige hjertefejl, som gør at den ene hjerteklap ikke fungerer optimalt, men lægerne havde i pigens tilfælde vurderet, at fejlen ikke ville have nogen praktisk betydning for hendes liv, og hvad hun kunne spise og drikke. 
Den pågældende hjertefejl er meget udbredt – en ud af tyve amerikanere har den – og det sætter nu endnu et spørgsmål ved indtagelse af koffein som rekreativt nydelsesmiddel. De to dåser energidrik, som pigen drak, indeholdt koffein i samme mængder som 14 dåser cola.

Firmaet bag energidrikkene siger, at deres produkt ikke indeholder mere koffein end et par store bægre kaffe fra Starbucks.  














Kontakt BodyLab
Alt materiale på siden er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
luk