Skrevet af admin2. Fredag, 11. maj 2012 00:00
Når danske dagligvarekæder skal have kunder i butikken, så sker det med slagtilbud på usunde fødevarer. Det viser en opgørelse, som konsulentvirksomheden iCoCo har lavet for Politiken på baggrund af samtlige tilbudsaviser fra 2011 fra i alt 18 dagligvarekæder i Danmark.
Fødevarer som is, chips og snacks, søde drikkevarer, konfekture, kager og kiks, saft og juice og alkoholiske drikkevarer udgør godt 30 pct. af alle fødevarer på tilbud, og dertil skal lægges sukkerholdige og fede varer fra andre fødevarekategorier samt endelig færdigretter, delikatesse- og bistromad.
Regeringen undersøger i øjeblikket, om den nuværende ordning for husstandsomdelte reklamer skal ”vendes på hovedet”, så man i stedet for at framelde sig aktivt skal tilmelde sig for at modtage reklamer, skriver Food-supply.