Skrevet af admin2. Søndag, 20. maj 2012 00:00
En 21-årig bilist i England er netop blevet dømt til at betale sit offer 500 pund efter et slag i hovedet. Episoden fandt sted i tæt trafik, hvor den dømte var blevet blinket til med langt lys af offeret. Det gjorde den dømte så rasende, at han sprang ud bilen, rev sidespejlet af offerets bil og slog ham i ansigtet.
Ved den efterfølgende retssag forsøgte den dømte at undskylde sig med den effekt, som hans forbrug af steroider har på hans temperament.
Selv om dette er faktuelt korrekt, steroider øger indholdet i kroppen af testosteron, hvilket øger aggressivitet, så var det ikke noget dommeren opfattede som en formildende omstændighed. Udover kompensation til offeret på 500 pund skal den dømte betale for skader på hans bil, og han fik en betinget fængselsstraf samt klip i kørekortet.