Skrevet af admin2. Søndag, 24. juni 2012 00:00
Sundhedsstyrelsen går i rette over budskaber på en konference, hvor øl fremhæves som sundt. Den kendte ernæringsforsker Arne Astrup leder konferencen, og det undrer eksperter sig over.
"Sundhedsstyrelsens oplysningsarbejde om alkohol har længe måttet bekæmpe den myte, at rødvin er sundt. Det gør ikke oplysning om alkohol lettere, at øl nu også lanceres som sundt," siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Kit Broholm. Hos Bryggeriforeningen afviser man, at konferencen kan være med til at legitimere de mange danskeres overforbrug af blandt andet øl og dermed alkohol.
"Vi regner med, at konferencen vil vise, at sundhedseffekterne kun opnås ved et moderat forbrug. Vi er i øvrigt super loyale over for Sundhedsstyrelsens genstands-anbefalinger," siger direktør i Bryggeriforeningen, Niels Hald, til Altinget.dk