meatklog

Protein og vægttab

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Jeg kunne godt tænke mig at tabe mig lidt. Er ikke overvægtig, men alligevel interesseret i at tabe mig et par kilo. Kan proteinpulver hjælpe på vægttab? Hvis jeg f.eks. spiser 2 bananer og 1 kiwi om morgenen også drikker en “protein shake” sammen med frugten? Og drikke en “protein shake” om aftenen inden jeg går i seng? Ville overstående have en positiv effekt?

Svar:

Det er ikke så simpelt, at man taber sig fordi man inkluderer et par proteinpulver shakes i sin daglige kost. Tværtimod. Hvis man ikke kompenserer for det på en eller anden måde, så vil det bare skubbe det daglige kalorieindtag længere op. Men ekstra proteinindtag, eventuelt i form af proteinpulver shakes har helt sikkert sin plads i en slankekur. Protein mætter mere end de andre makronæringsstoffer, det har en muskelbevarende effekt osv. Der er mange fordele ved et højt protein indtag. Men faktum er dog, at hvis du vil tabe dig, så er du nødt til at sørge for at du dagligt spiser mindre end du forbrænder. Det vil sige du skal skabe et kalorieunderskud på daglig basis. Ellers vil alverdens tiltag ikke nytte noget overhovedet. Og det er vigtigt at dette kalorieunderskud ikke bliver for stort. Man kan ikke sulte sig til et fornuftigt vægttab. Hvis du taber dig for hurtigt, så ryger der muskelmasse, og det går i sidste ende negativt udover din forbrænding. Så du er nødt til at arbejde lidt med dit daglige kalorieindtag, så du finder frem til hvor meget du skal spise, for at skabe et marginalt vægttab.

Læs evt. artiklen “3+2 Diæten” her omkring protein og vægttab.