deepsquat

Squat og rygtræning forskellige dage?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab

Jeg har i en lang periode trænet ryg og squat 2 forskellige dage, da jeg kører 2-split. Jeg begyndte at kunne mærke ømhed i lænden (DOMS) over en længere periode, og er nu begyndt at køre lænd samme dag som jeg kører squat.

Jeg kører øvelser som “Vertical Row” og andre, men er begyndt at undre mig over om selve squat øvelsen belaster min ryg så meget, at den ikke når at restituere optimalt.

Jeg har ikke mærket nogen form for ømhed i andre dele af ryggen, men undrer mig bare om jeg skal begynde at træne ryg samme dag som squat – hvilket selvfølgelig kræver ændringer i programmet, da jeg kører efter et kompliceret program i forvejen.

Svar:

Nu nævner du ikke om du kører dødløft også ? Hvis du kører ryg dagen efter squat, og samtidig kører dødløft, så er det klart din lænd er træt, da du reelt belaster den maksimalt 2 dage i streg. Hvis du ikke kører dødløft på ryg dagen, så afhænger det af hvor mange øvelser du kører som samtidig stiller store krav til lænden. Det kunne være øvelser som bent over barbell rows eller t-bar rows. Jeg er ikke sikker på hvad du mener med “vertical rows”. Hvis det er noget ala cable rows, og det ikke er chest-supported, så vil det selvfølgelig også stille krav til lænden, men det burde ikke være et problem. Det kan handle om at din konditionering bare ikke er god nok. Det kan også være at din teknik i squat halter, så du bruger lænden for meget. Det er alt sammen svært at svare på, når du ikke giver mere information. Men du kan jo komme ud over problemet ved at køre efter et push-pull 2-split, hvor du træner bryst, skulder og triceps den ene dag, og ben, ryg og biceps den anden.