benchpress_11

Aktivering af bryst i bænkpres?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab

Jeg har læst diverse steder at bl.a. det at samle skulderbladene samt “presse hænderne ind mod hinanden” mens man bænk hjælper til øget stimuli af pectoralis major. 

Da jeg så prøvede det opdagede jeg lidt (korvarigt) ekstra pump i brystet (men ingen doms.. Jeg får aldrig doms i bryset??).. Disse justeringer blev så også på bekostning af en god bunke kg på stangen.

Mine spørgsmål er: Hvad mener i er den optimale teknik i bænkpres mht. stimuli af brystet? Og er sådanne justeringer det værd trods den vægt man bliver nødt til at gå ned i i øvelsen?

Et sidespørgsmål: er det normalt ikke at få doms i brystet?

Svar:

Den optimale position i bænkpres, for en bodybuilder, er med et moderat opspænd, skulderbladene samlet, og brystet holdt højt. Det giver langt den bedste stimulering af brystmusklen. Jeg forstår dog ikke at det koster dig kg at løfte sådan. Det burde alt andet lige gøre dig i stand til at løfte mere, hvis du ligger korrekt på bænken, og anvender et fornuftigt opspænd. Hvad angår DOMS udviklingen, så er det meget individuelt om man bliver øm eller om man ikke gør det. Og så handler det jo i høj grad også om hvor godt man er konditioneret. Hvis du holdte 14 dages pause fra træningen, og tog ned og gav den gas i bænkpres, mon ikke du så ville blive øm ? Uanset hvad, så er ømhed ikke et krav for fremgang. Man kan sagtens blive stor og stærk uden nogensinde at blive øm. Det samme gør sig iøvrigt gældende for pumpet. Det er ikke et krav for vækst, at man oplever et massivt pump hver gang man træner. I så fald ville styrkeløftere ikke være så store og stærke som de er, da de praktisk talt aldrig oplever at blive pumpet op af bænkpres.