Bedøm artiklen:

Tab af muskelmasse under styrketræning?

He,j jeg har to spørgsmål:

1: Jeg er bange for at jeg forbrænder muskelmasse imens jeg styrketræner. Gør jeg det? I så fald, burde jeg i den forbindelse indtage Bodylab Carbs inden styrketræning inklusiv den portion jeg indtager efter styrketræning? 

2: Hvor meget cardio kan man lave før man begynder at forbrænde muskelmasse. Jeg styrketræner for at tage på i muskelmasse, og samtidig reducere min fedtprocent.

Svar:

Ad1. - Nej, du forbrænder ikke muskelmasse som sådan, hvis du er i en god ernæringsmæssig tilstand. Men der vil ske en nedbrydning af det eksisterende muskelvæv, i form af mikroskopiske overrivninger. Det er blandt andet det som er med til at stimulere muskeltilvækst, og er derfor ikke en negativ ting. Du behøver som sådan ikke indtage Bodylab Carbs inden træning, hvis din kost er rettet ind efter at spise regelmæssigt.

Ad.2 - Det er tæt på umuligt at sige noget om hvor meget cardio du kan lave før det begynder at have en negativ effekt på din muskelmasse. Aerob og anaerob træning er 2 former for fysisk aktivitet, som stimulerer helt forskellige fysiske tilpasninger, og det vil derfor altid være en kamp om ressourcerne, når man dyrker begge dele. Men hvis din kost er rettet ind efter det, og vi kun snakker om små mængder aerob træning, så vil det ikke have nogen reel betydning. Jeg vil dog slå fast, at du ikke kan forvente at opbygge muskelmasse og smide fedt på et og samme tidspunkt. Også selvom du træner både styrketræning og cardio. Det er 2 modstridende mål, hvor det ene kræver et overskud af kalorier, og det andet kræver et underskud af kalorier. Så du skal ikke forvente at du kan opbygge en stor portion muskelmasse, og så samtidig holde fedtprocenten lav, bare fordi du dyrker cardio. Arbejd på et mål af gangen. Det kommer man absolut længst ved.














Kontakt BodyLab
Alt materiale på siden er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
luk