cardio_training

Cardio før eller efter styrketræning?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Jeg har trænet i snart et år, men jeg er begyndt at tænke over, hvornår er det bedst at cardio træne? Nogle mener det er bedst før styrketræning, fordi man for udløst nogle endorfiner. Andre mener det er bedst at gøre det efter styrketræning, fordi man ikke har udbrændt energi depoterne til vægtløftningen, hvis man venter til slutningen af træningen med cardio. 

– Men hvad er egentlig bedst? Cardio eller styrketræning først?

Svar:

Jeg tror det er svært at give noget endegyldigt svar på dit spørgsmål, da det afhænger af hvad ens primære mål er. Hvis ens mål er at blive større og/eller stærkere, så er det altid bedst helt at holde cardio adskilt fra ens vægttræning, og hverken lave det før eller efter. Men hvis spørgsmålet tager udgangspunkt i, at det skal være enten før eller efter, så afhænger det som sagt af hvad ens primære mål er. Vil man være stærkere? Mindske fedtprocenten? I bedre kardiovaskulær form? Opbygge større muskler? Der er nemlig stor forskel på hvad de forskellige undersøgelser viser. Nogle undersøgelser viser, at det er bedst at lave cardio træningen inden vægttræningen, hvis ens primære mål er at blive stærkere og komme i bedre kardiovaskulær form. Styrkefremgangen er nemlig marginalt bedre, når man laver sin cardio før vægttræningen. Hvis man derimod ønsker at sænke fedtprocenten, så er der flere undersøgelser som viser at det er bedst at lave sin cardio efter vægttræningen. Så som du kan se, så er der ikke noget simpelt svar.

Det eneste som er 100 % sikkert, er at man lettere bliver stor og stærk, hvis man afholder sig fra at træne cardio inden eller efter træning. Hvis ens primære mål er at blive så stor og stærk som man overhovedet kan, så er det dumt at spilde ressourcer på en fysisk aktivitet, som stimulerer helt andre fysiologiske tilpasninger end styrketræning gør. Det vil dermed altid blive en kamp om ressourcer.