ondtibænkpres

Gør ondt i skulderen ved bænkpres

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg har et problem med bænkpres. Jeg har altid ondt i venstre skulder dagen efter et bænkpres pas, og det hæmmer min træning de andre dage. Jeg har fået kigget min teknik efter af en af instruktørerne i centret, og han har sagt god for den. Er der nogle øvelser jeg kan lave for at styrke min skulder, så det ikke længere gør ondt efter bænkpres?

Svar:

Nu er det langt fra alle instruktører som ved hvad korrekt teknik i bænkpres indebærer. Så det behøver ikke være en garanti for at din teknik sidder i skabet, at en instruktør i dit center har kigget din teknik efter. Hvis du vil være helt sikker, så bør du opsøge en styrkeløft klub. Her har man ofte meget bedre styr på hvad korrekt teknik i bænkpres indebærer.

Det kunne også være at du reelt har et problem med din venstre skulder. Det kunne derfor være en god ide at lade en kompetent fysioterapeut kigge på skulderen. Det er bedre at få styr på det nu, end at ignorere problemet, og så ende op med en alvorlig skade senere hen.