gammelrestitution

Langsommere restitution jo ældre man bliver?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Restituerer man langsommere jo ældre man bliver? Og i så fald: Hvor meget langsommere(?) og hvad kan man gøre som 44 årig, for at nedsætte restitutionstiden? Jeg tager allerede kreatin og protein som anbefalet.

Svar:

Ja, ens restitution bliver dårligere med alderen. Hvor meget dårligere afhænger af at hav af faktorer, så det er lidt svært at sætte tal på. Det er først og fremmest genetisk bestemt, men hvor længe man har trænet, og hvad niveau man befinder sig på spiller også en rolle.

Men der er jo en lang række relevante faktorer man selv kan gå ind og påvirker. Først og fremmest spiller ens kost en vital rolle. Ens restitution vil altid være bedre, hvis man er dækket ind med hensyn til makro- og mikronæringsstoffer. Derudover spiller søvn en afgørende rolle. Ikke kun søvnmængden, men også søvnkvaliteten. Stressniveauet i dagligdagen spiller også en rolle.

En rask gåtur er typisk også bedre for restitutionen, end at ligge på sofaen. Dog får det en negativ indflydelse på restitutionen, hvis man supplerer sin vægttræning med al for megen hård fysisk aktivitet ved siden af.

På sigt vil ekstra fysisk aktivitet dog have en positiv indflydelse på ens restitution, da det øger ens work capacity og generelle form. Jo større arbejdsbyrde tolerance man har, jo lettere er det at restituere fra ens vægttræning. Det er typisk det man kalder GPP.