enmuskeliugen

Er det nok at ramme hver muskel 1 gang i ugen?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg køre lige nu, et 4 splits program, hvilket gør at jeg kun træner hver muskel 1 gang om ugen, er det dumt, nu er det ikke fordi jeg er specielt stor, men jeg går meget op i træning, og syntes faktisk, at det giver godt, men skal jeg tilbage og ramme hver muskel 2 gange om ugen?

Svar:

Træning vil altid være et positiv, og selvom man kun træner hver muskel 1 gang i ugen, så vil man også vokse og få resultater ud af det. Specielt hvis man formår at lave ens split med et vist overlap. Men for langt de fleste er det langt fra optimalt, hvis man er interesseret i at få de absolut bedste resultater. Når man sammenfatter det videnskabelige materiale, så viser resultaterne tydeligt, at man får de bedste resultater, hvis man rammer hver muskel 2-3 gange i ugen. Det betyder, at 3-split med 6 ugentlige pas, 2-split med 4 ugentlige pas eller med 6 ugentlige pas og fullbody med 3 ugentlige pas er de bedste valgmuligheder.

Og det gør sig specielt gældende for folk som har et lavt styrkeniveau, og folk som ikke har trænet særligt længe. Det er mange gange lettere at øge styrken, hvis man rammer de enkelte løft flere gange om ugen. Og nybegyndere har slet ikke den fornødne work capacity til at få et højt split til at fungere. Det er lettere at den type splits til at fungere, hvis man har trænet i mange år, og har en høj styrke og en høj work capacity.