ømmelæggeløb

Ømme lægge ved løb

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Principielt vil jeg gerne løbe 5 km en gang imellem. Det plejer at tage mig ca. 30 minutter. Undervejs har jeg det fint, men hver gang bliver mine lægge ekstremt ømme bagefter, og det varer gerne et par uger før de er normale igen.
I hele 2013 har jeg derfor slet ikke løbet, men spillet en del tennis, og styrketrænet alsidigt. Begge dele helt uden gener.
Åbenbart er tennissens korte, superhurtige spurter med indlagte pauser ikke noget problem.
Heller ikke styrketræning af lægmusklerne, som dog aldrig er kørt til failure.

Skal jeg bare resonere, at distanceløb ikke er for mig, eller kan du foreslå en fornuftig træningsprogression?

Svar:

Nej, du behøver ikke nødvendigvis konkludere, at løb over længere distancer ikke er noget for dig. Dit problem er i princippet rimeligt simpelt. Der er 2 årsager til dit problem. Udgangsdistancen og frekvensen. Det peger jo meget kraftigt i retning af at 5 km er for meget i forhold til lægmusklernes konditionering. Derudover er det typisk meget svært at komme et DOMS problem til livs, hvis man har en meget lav frekvens i sin træning. Det er svært at opbygge en arbejdsbyrde tolerance, når du kun løber 1 gang i ugen.

Hvis vi antager, at du ikke har tid eller lyst til at løbe mere end 1 gang i ugen, så er der kun en vej frem. Og det er tålmodighed og langsom opbygning. Du kan eventuelt starte med kun at løbe 1 km i ugen i 14 dage, så 2 km i 14 dage, osv. indtil du rammer 5 km igen. Så vil jeg næsten garantere dig, at problemet et forsvundet. Jeg ved godt det trælst, at skulle så langt ned, når du let løber 5 km nu. Men selvom din kardiovaskulære form er til 5 km, så er dine lægge det jo tydeligvis ikke. Tror du er nødt til at bide i det sure æble, og følge en lignende opbygningsplan.