udeblivendevægttab

Udeblivende vægttab

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Nu træner jeg 5-6 gange i ugen. Men der sker intet med vægten som sådan. Vil gerne tabe mig som så mange andre men der sker intet. Spiser normalt, ingen fastfood. Kan ikke rigtigt finde ud af hvad jeg gør forkert?

 

Svar:

Det sker ofte, at vi bliver spurgt hvad man skal gøre, når man ikke stiger i muskelmasse, selvom ens træningsprogram er gennemtænkt og solidt. Svaret er simpelt. Man skal spise mere.

Og det samme gør sig gældende her. Svaret er simpelt. Du skal spise mindre, eller spise fødevarer med en lavere kaloriedensitet. Når du ikke taber dig, så er det fordi du indtager flere kalorier end du forbrænder. Med mindre din vægt står helt stille, hvilket indikerer, at du ligger meget tæt på dit vedligeholdelsesniveau.

Hvis du vil tabe dig, så må du simpelthen indtage færre kalorier. Og for at få et overblik over det, så er du nødt til at følge en eller anden form for kostplan, hvor du har styr på antallet af kalorier du indtager på daglig basis.