proteinprdag

Hvor meget protein pr. dag?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Der er noget jeg undrer mig over. Jeg har fået at vide at man kun kan optage 50 gr. protein om dagen.

Hvorfor tage proteinpulver når man kun kan optage 50 gr. protein om dagen?

Hvis man spiser 100 gr. tun har man fået ca. 28 gr. protein og morgen- og aftensmad giver også massere af proteiner. Hvad skulle en protein shake oven i alle de proteiner så hjælpe? Hvis man får 70 gr. protein i løbet af en dag, går de 20 gr. protein bare til spilde eller hvad? Hvorfor skulle jeg så købe whey protein?

Svar:

Jeg ved ikke hvor du har det fra, at man kun kan optage 50 gram protein om dagen, men om ikke andet, så er det forkert. Man kan sagtens optage mere end 50 gram protein om dagen. Og hvis du gerne vil opbygge muskelmasse, så har du behov for meget mere end 50 gram protein om dagen. Du bør indtage omkring 2 gram protein pr. kg legemsvægt pr. dag, hvis du vil opbygge muskelmasse. Det betyder, at vejer du 75 kg, så bør du indtage omkring 150 gram protein pr. dag. Så sigter du efter 50 gram protein pr. dag, så får du kun en tredjedel af det du burde indtage, for at blive større.

Når det er sagt, så er proteinpulver ikke et absolut krav. Du kan sagtens få 150 gram protein fra mad. Men proteinpulver har en række fordele over mad. For det første er protein kvaliteten helt i top. For det andet, så optages og fordøjes whey proteinpulver meget hurtigere end de fleste andre proteinkilder. Det gør whey proteinpulver optimalt i forhold til indtagelse efter træning. Og så er der en bekvemmelighedsfaktor man ikke kommer uden om. Det er bare lettere at mikse en proteinshake, og drikke den, end at stege en kyllingefilet, hvis man har travlt.