øvelserprmuskel

Antal øvelser pr. muskelgruppe

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg har efterhånden trænet i mange år og synes jeg har nogenlunde styr på kost og træning, men synes alligevel at jeg er kommet i tvivl.

Vil gerne høre jeres mening om hvor mange øvelser man skal træne pr gang i f. eks bryst, skulder, ryg.
Disse øvelser køre jeg 3 forskellige dage, og køre normalt 4-5 øvelser i hver, med hver ca. 6-10 gentagelser.
Er det for meget? Og skal jeg evt. kombinere disse øvelser sammen, som f. eks bryst, skulder?
Men hvor mange øvelser skal man tage til hver muskelgruppe?

Svar:

Med al respekt, så er dit spørgsmål en anelse kryptisk formuleret. Jeg har svært ved at gennemskue hvilken type program du kører? Umiddelbart lyder det som om du kører 3-split med 3 ugentlige træningsdage. Hvilket vil sige, at du rammer hver enkelt muskel en gang i ugen. Det er dog i sig selv et problem, da det for de færreste er optimalt at ramme hver enkelt muskel så infrekvent.

Men hvis man udelukkende tager udgangspunkt i dit spørgsmål, og hvis fortolkningen er korrekt (at du kun rammer hver muskel 1 gang i ugen), så er antallet af øvelser ikke nødvendigvis helt skæv.

Og det åbner op for sagens kerne. At der ikke eksisterer nogen universel regel omkring hvor mange øvelser man skal lave pr. muskelgruppe. Det afhænger af mange forskellige faktorer, såsom splittype, antallet af sæt pr. øvelse, erfaring, restitutive egenskaber, musklens størrelse osv.

Hvis man følger et fullbody program eller et 2-split, så er 4-5 brystøvelser alt, alt for meget. Det er også for meget til mindre muskler som biceps og triceps.

I det hele taget laver mange alt for mange øvelser til hver enkelt muskelgruppe. De fleste muskler er relativt simple muskler, som kan rammes komplet med ganske få øvelser. Man kan sagtens få en komplet brysttræning med 2 velvalgte øvelser. Ofte er det bedre at lave lidt færre øvelser, og så lave flere sæt i de enkelte øvelser, end at sprede sig ud over et hav af øvelser.