cardioz

Hvor meget kardiotræning?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,
Hvornår bliver det for meget kardio under mit cut? Personligt træner jeg et 2-split program og så har jeg en kardio dag om onsdagen, hvor jeg forbrænder ca. 6-700 kcal på en times kardio. Er det i overkanten, i forhold til jeg jo naturligvis ikke vil smide for meget af min muskelmasse?
Jeg tæller mit kalorieindtag nøje, og presser mig hårdt på de fire dage hvor jeg styrketræner.

Svar:

En kardio dag i ugen er absolut ikke for meget. Hvis du er meget bange for at miste muskelmasse, så kan det dog være en fordel, at dele dit onsdags kardio pas op i 2, og i stedet for have 2 dage, hvor du laver ½ times kardiotræning. Sagen er nemlig den, at den katabole effekt ved kardiotræning stiger ved varighed. Jo længere et kardiotræningspas er, jo større er risikoen for at miste muskelmasse.

Det er derfor mange foretrækker HIIT træningspas, i stedet for steady-state kardio over længere tid, da det giver en markant bedre formfremgang, og det har ikke den samme katabole effekt, som længerevarende steady-state træningspas. Ulempen ved HIIT træningspas er dog, at de restitutive krav er noget større, hvilket kan være et problem, hvis man allerede har et meget krævende vægttræningsprogram.

Men selvom du holder fast i at lave dit 1 times pas hver onsdag, så er de negative konsekvenser på det nærmeste ikke-eksisterende. Det var noget andet, hvis du lavede et 1 times kardio træningspas hver dag. Men når det kun er en enkelt gang i ugen, så er det ikke noget du skal miste søvn over.