hurtigmuskel

Stærkere uden at være blevet større?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Jeg har trænet 1 års tid nu, og er blevet en del stærkere. Jeg er gået fra 60 kg x 8 reps i bænkpres, til 90 kg x 8 reps i bænkpres. Men jeg er ikke blevet meget større. Jeg har altid troet at muskel størrelse og styrke hang sammen. Hvordan kan jeg være blevet så meget stærkere uden at være blevet større?

Svar:

Det er rigtigt, at en større muskel potentielt er en stærkere muskel. Men man kan ikke umiddelbart vende den om og sige, at større styrke også er lig med mere størrelse. Forklaringen skal findes i det faktum, at styrke kan stimuleres på mere end en måde. Stimulerer man musklen til vækst, og bliver den større, så får den som sagt også et større kraftudviklingspotentiale. Men man kan også stimulere tilpasninger i nervesystemet, som gør at man bliver bedre til at aktivere ens muskler. Dette kaldes neurale tilpasninger. Det dækker over flere forskellige neuromuskulære fænomener, herunder under også den motoriske indlæring, hvor man bliver bedre til at lave øvelsen, og samspillet mellem de aktive muskler forbedres. Disse neurale tilpasninger kan gemme på ekstremt megen styrke. Det er derfor man i vægtløftning og styrkeløft, kan findes relativt små personer, som kan løfte meget mere end de største bodybuildere. Deres træning er simpelthen rettet ind imod en optimering af de neurale tilpasninger. Så den styrke du har oplevet, kan med stor sandsynlighed tilskrives neurale tilpasninger. Hvis du ikke er blevet meget større, kunne det tyde på at du spiser for lidt. En styrkefremgang fra 60 kg x 8 reps til 90 kg x 8 reps, burde have givet en synlig fremgang i muskelmassen i overkroppen. Så du burde nok kigge lidt på din diæt.