vægttabpruge

Hvor stort vægttab hver uge?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg har en del fedtmasse som jeg er interesseret i at tabe. Jeg har læst jeres artikel omkring at cutte, men jeg føler ikke at jeg har tid i min hverdag til at veje min mad osv., til gengæld er jeg god til at bruge vægten til at følge mine fremskridt, så hvor meget vil i sige man skal går efter at tabe sig hver uge, når det helst ikke skal gå virkeligt meget ud over din muskelmasse?

Svar:

Selvom det er en stor fordel at holde styr på sit daglige kalorieindtag, så kan man sagtens tabe sig på fornuftig vis, ved bare at holde øje med vægten, og styre kosten på den måde. Du skal selvfølgelig bare være opmærksom på de naturlig udsving der kan være rent vægtmæssigt, alt efter hvor meget mad ens fordøjelsessystem indeholder, og ens væskemæssige tilstand. Det kan være en ganske betragtelig vægtmængde.

Men lad os antage, at du rent faktisk godt kan finde ud af at styre det og administrere det på den måde.

Det bedste er, at holde sit vægttab til omkring ½ kg hver uge. Jo mere vægttabet øges ud over ½ kg, jo større bliver risikoen for at der ryger muskelmasse med i købet. Man kan godt forsvare et lidt højere vægttab i starten, da man typisk mister en del væske her. Men efter de første par uger, bør man holde sig til omkring ½ kg i ugen, hvis man gerne vil bevare så meget muskelmasse som muligt.

Og så er det klart, at ens fordeling af makronæringsstoffer har en del at sige. Hvis man er sikker på at få nok protein, så er risikoen for at tabe muskelmasse noget mindre, end hvis man ikke får nok protein. Så der halter den intuitive tilgang også lidt, da du måske ikke altid er klar over hvor meget protein du får inden borde.