domshøjeresplit

DOMS ved højere splits

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg er lige gået fra 3 split til et 5 split program, hvor jeg træner en muskelgruppe pr. Dag, efter jeg har skiftet program, er jeg begyndt at få ondt i de muskler jeg træner i flere dage efter! Er dette pga. Den længere restitution musklerne får? Og hvorfor følte jeg ikke denne smerte da jeg kørte 3 split? Altså 2 muskel grupper pr. Dag.

Svar:

Nu skriver du ikke noget om hvorvidt du har øget sæt volumen og øvelsesvolumen da du skiftede fra 3-split til 5-split?

Det kunne jo være en del af forklaringen. At du simpelthen laver mere end du er vant til. Hvis du går fra 4 øvelser af 3 sæt til 5 øvelser af 4 sæt, så har du jo øget den samlede workload for hver enkelt muskelgruppe ganske betragteligt, og det vil give anledning til fornyet DOMS.

Når det er sagt, så kan forklaringen også være en anden. Det hænger nemlig sådan sammen, at jo mere infrekvent man rammer en given muskel direkte, jo dårligere bliver ens work capacity. Det vil sige musklens evne til at håndtere stress. Når en muskel rammes hyppigt, så kommer den simpelt hen i bedre form, så at sige. Man ser det tit, når folk giver så i kast med programmer som Sheiko og Smolov, hvor man laver en øvelse 3-4 gange i ugen med en meget høj sæt volumen. De oplever ekstrem DOMS i starten, men fordi musklen rammes hyppigt, så sker der en meget hurtig konditionering af musklen, og efter et par uger, så bliver man praktisk talt ikke øm mere. Musklens tolerance er simpelthen opgraderet dramatisk. Det modsatte sker når man kun rammer hver muskel hver 5-7. dag. Musklens stress tolerance nedgraderes, og man bliver meget let øm.

Det kan selvfølgelig også være en kombination af disse 2 ting, hvorfor DOMS oplevelsen bare vil være endnu mere intens.