muskelogfedt

Gaine muskelmasse og smide fedt med cyklisk diæt?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg er i en situation, hvor jeg ikke synes jeg har helt nok muskelmasse til et ordentligt cut, men jeg kun godt tænke mig at smide bare 1-2 kg fedt.

Vil jeg med 5/2-konceptet kunne gaine muskelmasse og samtidig smide fedt ved at ligge i et kalorieoverskud på 200-300 på mine 5 styrkedage og have faste/low-kcal-dage på den ene eller begge af mine hviledage?

Jeg er godt klar over at det nok ikke er tilnærmelsesvis den mest effektive fremgangsmåde, men jeg kunne godt tænke mig at vide om det er fysisk muligt eller om et samlet ugentligt kalorieunderskud vil resultere i tab eller stilstand af muskelmasse.

Svar:

Som du selv nævner, så er det nok ikke den mest optimale løsning i forhold til at opbygge muskelmasse. Men det kan sagtens lade sig gøre, at opbygge muskelmasse de 5 dage du er i kalorieoverskud, og smide lidt fedt på dine 2 faste/low-kcal-dage.

Det er jo en form for zig-zag diæt, og den slags cykliske diæter har altid fungeret ganske fint, hvis man vil kombinere bulk og cut. Hvis man kan leve med at hverken muskelopbygningen eller fedt reduceringen er optimal, så er det en udmærket løsning.

Svagheden ved zig-zag diæter, uanset hvilken variant man vælger, er at det kræver en vis nøjagtighed. Hvis kalorieoverskuddet bliver for stort de 5 dage du træner, så bliver fedtakkumuleringen for stor. Og hvis kalorieunderskuddet på de 2 faste/low-kcal-dage bliver for voldsomt, så ofrer du muskelmasse. Og så kan du ende op med status quo.

Men hvis du formår at ramme det rigtigt, så kan det sagtens fungere.