protogbums

Proteinpulver og bumser

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg har døjet med urenhed lidt længe og været ved hud specialist. Hun har givet mig nogle piller og vejledt mig i, at hun synes jeg bør undgå proteinpulver. Min lillebror har førhen selv haft samme problem ved at indtage proteinpulver, hvor han også slog meget ud af det med bumser.

Jeg vil hører om jeg i stedet for proteinpulver, eventuelt kan nøjes med 5-10 gram af BCAA, leucin og glutamin efter træning eller om jeg skal gøre noget helt 3?
Håber i kan hjælpe mig.

Svar:

Selvom BCAA, leucin og glutamin er en glimrende post-workout cocktail, så kan det ikke helt gøre det ud for proteinpulver, som har en mere komplet aminosyreprofil.

Hvis proteinpulver giver dig problemer med uren hud, så er det ikke fordi det er proteinpulver. Så er det fordi du reagerer negativt på proteinkilden. Hvis du reagerer negativt på whey protein og/eller kasein protein, så reagerer du ganske givet også negativt på alle andre mejeriprodukter.

Man behøver ikke nødvendigvis være decideret allergisk over for mælkebestanddele, eller være laktose intolerant for at få en reaktion. Man kan godt have visse fordøjelsesmæssige problemer i forhold til mælkeprodukter, som gør, at huden reagerer på det.

Du behøver derfor ikke nødvendigvis at droppe proteinpulver helt. Der er mange ganske fine alternativer, som er baseret på andre proteinkilder. Du kunne eventuelt prøve med risprotein pulver. Det har en ganske anstændig aminosyreprofil, pga. de processer proteinet har gennemgået. Proteinpulver baseret på æg kunne være en anden mulighed.