Bedøm artiklen:

CAT dag?

Jeg har tænkt over, at i de forskellige programmer, Hatfield, Thomas Jagd's Dødløft Cyklus, bare for at nævne nogen, at man på CAT/dynamiske dag kun skal holde 1 min. pause mellem sættene. Strider det ikke lidt imod de forsøg der er lavet omkring, at CNS og energi systemerne først er 100 % klar efter 3-5 min. eller det skyldes måske den relative "lave" belastning (60-70 % af 1 RM) man arbejder med på den eksplosive dag, at CNS ikke bliver så hårdt belastet?

Svar:

Du har helt ret. Fuld ATP regenerering kan tage op imod 3 minutter, og det kræver noget ala det samme hvileinterval at opnå optimal restitution af CNS/PNS. Der er dog flere ting i det. Som du selv nævner, så er intensiteten relativt lav, og træthedsakkumulationen fra sæt til sæt er minimal. Derudover kører man typisk med en medium til høj sæt volumen på CAT/dynamisk dag, og træningen ville trække ud, hvis man skulle hvile 3-5 minutter mellem 10 sæt dynamisk træning. Iøvrigt er det et relativt nyt fænomen, med kort hviletid mellem CAT/dynamiske sæt. I Hatfield's gamle programmer anbefaler han ikke så kort hviletid på CAT dagene. Det er helt sikkert noget som er blevet populariseret af Louie Simmons, og hans dynamic effort method, hvor han anbefaler 30-60 sekunder mellem sættene. Men det ændrer dog billedet en smule, hvis man betragter sættene fra et andet perspektiv. Man ved at cluster sæt fungerer ganske fint for eksplosiv styrke. Cluster sæt er sæt, hvor man holder korte pauser imellem grupper af gentagelser. Det kunne eksempelvis være et cluster sæt af 6 gentagelser, hvor de 6 gentagelser udføres i klynger af 2 reps med 20 sekunder imellem hver double. Grunden til at denne form for træning fungerer godt, skyldes at ATP regenereringen ikke er lineær. Der sker en meget hurtig gendannelse lige efter sættets afslutning, og så falder hastigheden markant. I løbet af 1 minut kan man regenerere op imod 90 % af ens ATP, hvorimod det tager op imod 3 minutter for fuld regenerering. Så ved at dele sættet op på denne måde, så opnår man et større power output pr. gentagelse, end hvis man lavede alle 6 gentagelser i en køre. Og man kan i princippet betragte WSB lignende dynamiske træningspas på samme måde. Et træningspas hvor man laver 10 sæt x 2 reps, med 45 sekunder imellem hver double, kunne reelt betragtes som et langt cluster sæt. Du kan læse mere om hviletiden mellem sættene i nedenstående artikel:

Hviletiden mellem sættene














Kontakt BodyLab
Alt materiale på siden er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
luk