allergiskmælk

Allergisk over for mælk

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab

Jeg tror muligvis jeg er allergisk over for mælke produkter.
Valle protein (whey protein) er vel også et mælkeprodukt? Men simpelt spørgsmål, er valle protein laktose frit eller skal til at finde mig et nyt kosttilskud som ikke er baseret på mælk?
Forresten så blander jeg mit protein op med vand.

Svar:

Du er nødt til at finde ud af hvad det er du er allergisk overfor. Man kan nemlig både være laktose intolerant, hvor det så er laktosen (mælkesukkeret) som skaber problemet. Men man kan også være decideret mælkeallergiker, hvor det er en af proteinbestanddelene i mælken som er synderen.

Hvis du er laktose intolerant, så kan du godt anvende Bodylab Whey 100 Extra Pure. Extra Pure indeholder forsvindende små mængder laktose, og langt hovedparten af laktoseintolerante vil kunne indtage dette produkt uden problemer.

Det er noget andet, hvis du er mælkeallergiker. Hvis det er tilfældet, så er du nødt til at finde ud af hvilken protein bestanddel det er du er allergisk overfor. Det kan være enten kasein eller valle, eller i værste fald begge dele. Der er nogen som kan tåle whey men ikke kasein, og andre der har det omvendt. Hvis du er allergisk overfor både whey og kasein, så kunne det være en mulighed med et proteinpulver produkt som ikke er baseret på mælk. Det kunne være enten ris proteinpulver, soja proteinpulver, eller proteinpulver baseret på æg.