blodtryk

Trykken bag øjnene ved styrketræning!?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab

Jeg skriver fordi, jeg har et spørgsmål til jer.

Mit spørgsmål er:

Hvad kan det skyldes at jeg til tider får en fornemmelse af at noget trykker på bagsiden af mine øjnene efter jeg har styrketrænet? Har jeg haft længde pauser i min styrketræning er trykket større og smerten er ligeså større.

Har søgt lidt på nettet omkring min spørgsmål, og fundet lidt omkring dette, en side på nettet mener det kan skyldes nogle spændinger i skulder og nakke, men som sagt ved jeg ikke hvad det skyldes?

Håber i kan hjælpe mig lidt.

Svar:

Som det er blevet nævnt mange gange før, så er det altid bedst, at tage medicinske spørgsmål til ens praktiserende læge. Jeg kan dog give et par bud på hvad der kan være. Som udgangspunkt bør du få dit blodtryk tjekket, så du er sikker på det ikke er det som er årsagen. Hvis du ved dit blodtryk er normalt, så kan det skyldes forøget tryk i øjet. Det kan du få tjekket hos en øjenlæge. Hvis der ikke er nogen patologisk årsag til dine symptomer, så kan det som du selv er inde på skyldes spændinger, men også det faktum, at trykket i øjet stiger ved tunge løft. Når man løfter tunge vægte, så stiger blodtrykket markant i hele kroppen. Man har hos russiske vægtløftere målt blodtryk på helt op imod 320/250 mm/Hg, under max forsøg i squat. Det vil selvfølgelig også forplante sig til øjet, hvorfor man ofte kan se blodsprængninger i øjnene, hos folk som har løftet meget tungt. Man kan godt forestille sig, at det kan give lidt ømhed eller trykket i øjet efter træning. Det er måske også relevant at spørge ind til, hvor lang tid efter træning du kan mærke det? Fortager det sig hurtigt, eller er det blivende i lang tid efter træning? Uanset hvad årsagen måtte være, så ville jeg tage det op med din læge, hvis jeg var dig. Så kan han i det mindste udelukke, at der er patologiske årsager til dit problem.