b2balternativ

Hvor lang tid på samme program?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg har kørt jeres back to basics part 2 program i et stykke tid nu. Men har tænkt på hvor lang tid det er optimalt at træne samme programmet, Da det vel er bedst at blive ved med at chokere musklerne, på forskellige måder. Jeg har dog stadig styrke fremgang i programmet.

Svar:

Variation er kraftigt overvurderet. Specielt hvis man stadigvæk har styrkefremgang. Mange glemmer at styrkefremgang ER variation. Man kan i princippet køre det samme program, med de samme øvelser, og med den samme sæt/rep kombination i årevis. Så længe det progressive overload princip overholdes, og så længe der hele tiden kommer flere kg på stangen, så skal programmet nok fortsætte med at virke.

Så du kan godt fortsætte med BTB 2 et stykke tid endnu. Når styrke fremgangen begynder at stagnere, så kan du overveje om du skal lave ændringer, eller skifte til et andet program. Variation for variationens skyld tjener intet formål. Variation er noget man inkorporerer når der er brug for det. Når programmet ikke længere giver det afkast man forventer. Så kan man lave ændringer.

Der er selvfølgelig den del, at motivationen kan begynde at halte, hvis man hele tiden kører det samme program. Men det kan man komme uden om ved at skifte lidt rundt i de mindre øvelser. Om man laver dumbbell curls eller barbell curls betyder ikke det store for effektiviteten, men det betyder ofte meget for motivationen. Det er dog ikke anbefalelsesværdigt at man skifte de store øvelser ud med varianter. Lad dem være en fast del af programmet, da det giver en lang bedre kontinuitet og mulighed for at øge belastningen.