musklerspr

Hjælp til 2-split træningsprogram!?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab. 

Min træningspartner og jeg har en længere varende diskussion kørende ang. 2-split træningsprogram.

Han mener, at de dage, hvor vi træner bryst, skulder og triceps, skal vi køre alle bryst øvelserne først, så musklerne bliver kørt helt ned. Dvs, at vi tager først 3x bænk og derefter skråbænk og til sidst flyers.

Derimod, så mener jeg, at der ikke hjælper, at nærmest kører denne form for syretræning på musklerne, og det er bedre at variere musklerne ved først at køre en øvelse med bryst, triceps og skulder og derefter gentage proceduren med andre øvelser.

Kan man stille det så firkantet op, at der er en af os, som har ret, eller er der forskellige faktorer som spiller ind?

Svar:

Nu er der jo ikke noget som står skrevet i sten som sådan. Men din ven har i princippet ret. Det er helt klart mest optimalt at køre en muskelgruppe færdig, før man går videre til den næste, og det er der flere grunde til. For det første er det ikke videre hensigtsmæssigt, at udtrætte mindre muskelgrupper som triceps, før man kører større øvelser som bænkpres (en øvelse hvor det spiller en afgørende rolle, at triceps er frisk for optimal præstationsevne), hvilket vil blive tilfældet, hvis du gør lige fra skulder og triceps, og tilbage til en brystøvelse, hvor både skulder og triceps sammen med brystet fungerer som prime movers. Derudover spiller akkumuleret udtrætning en vigtig rolle i forhold til stimulering af muskeltilvækst. Og den akkumulerede træthed i brystet vil alt andet lige blive større, hvis man kører alle øvelserne færdig inden man går videre til den næste muskelgruppe. Så alt i alt er det langt mere fordelagtigt, at man kører en muskel færdig før man går videre til den næste.